Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palaver - Palazzo Adriano - Palazzolo - Pale Ale - Palearius, Aonius - Palechinoidea - Palembang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eks. paa Engelsk, faaet en Biklang af noget
unødvendig langt og omsvøbsrigt.
K. B.-S.
Palazzo Adriano [pa’lat.so-], By paa Sicilien,
Provins Palermo, ligger i en bjergfuld Egn
omtrent midt imellem Palermo og Girgenti og er
opr. en albanesisk Koloni fra 15. Aarh., (1911)
4516 Indb.
C. A.
Palazzolo [pa’lat.solo), 1) P. Acreide,
By paa Sicilien, Provins Siracusa, ligger 22 km
VNV. f. Noto og har betydelige Ruiner af den
gamle gr. By Akrae, bl. a. et Tempel, en
Akvædukt, et Teater og flere Klippegrave. (1911)
16230 Indb. 2) P. sull’ Oglio, By i det
nordlige Italien, Prov. Brescia, ligger ved Oglio og
har Silkeavl og Silkevæverier. (1911) 8075 Indb.
C. A.
Pale Ale [’pei£-’ei£], se Ale.
Palearius, Aonius, egl. Antonio della
Paglia, ital. Humanist, f. 1500 i Veroli ved
Rom, d. i Rom 3. Juli 1570. Som hans lat.
Forfatternavn viser, skrev han saa godt som
udelukkende paa Latin, hvilket Sprog han havde
studeret grundig, tillige med Græsk, Filosofi og
Teologi. Han var først Prof. i de klassiske
Oldtidssprog i Siena, derefter i Lucca og endelig i
Milano. 1542 blev han anklaget for Kætteri
særlig paa Basis af sin s. A. udkomne Bog: Della
pienezza, sufficienza e satisfazione di Christo,
der viste hans Sympati for Luther’s Lære. (Den
blev senere forvekslet med et berømt
protestantisk Skrift Del benefizio di Cristo, som ikke er
af ham.) Hans mesterlige Forsvarstale frelste
ham dog denne Gang. Men 1567 blev han paa
ny fængslet, stillet for Inkvisitionens Domstol og
henrettet. Af hans Skr kan fremhæves
Læredigtet, De animarum immortalitate (Lyon 1536),
der indeholder smukke Tanker; for øvrigt har
han skrevet andre lat. Digte, Breve samt teol.
og filos. Arbejder. De er samlede udg. i
Amsterdam 1696 og i Jena 1728.
(E. G.). E. M-r.
Palechinoidea [-ki-] er en uddød Afd. af
Søpindsvinene, der kun forekommer i de
palæozoiske Dannelser. Fra alle andre afviger de ved
Pladerækkernes Antal; mens Skallen hos de
nulevende Søpindsvin bestaar af 20 Pladerækker,
der ganske regelmæssigt
gaar fra Mund til
Topfelt og veksler saaledes,
at 2 Rækker Plader med
Dobbeltporer til
Sugefødder skifter med 2
Rækker bredere
Mellemplader, er hos P.
Antallet især af
Mellempladerækker anderledes; hos
Botriocidaris findes kun
en enkelt Række Plader
i Mellempladefeltet,
altsaa i alt 15 Rækker,
hos de andre er Antallet netop forøget til
5 ell. flere, Antallet kan endog stige fra Polerne
mod Midten, saaledes hos Melonites fra 2 til 7
à 8 Rækker i hvert Mellempladefelt. Derimod er
Porepladerækkernes Antal i Reglen 2 som hos
andre Søpindsvin, dog hos nogle flere, saaledes
8—10 hos Melonites, der da i alt kan have over
80 Pladerækker. Antal og Ordning af
Pladerækkerne kan veksle selv hos Arter af samme
Slægt, og er derfor ikke saa vigtige
systematiske Karakterer som hos nulevende Søpindsvin.
Hver Poreplade er kun forsynet med en enkelt
Dobbeltpore, der er ikke sket den
Sammenvoksning af Plader som hos Echinidæ. De Knuder,
hvorpaa Piggene har været indleddede, plejer
at være indskrænkede til Mellempladerne, de er
hyppigst ganske smaa, saaledes hos Melonites,
og Piggene har kun været en fin
Børsteklædning; større er de f. Eks. hos Archæocidaris,
hvor hver af de 6-kantede Plader er forsynet
med en enkelt stor Pigvorte; en anden
Ejendommelighed er, at Pladernes Rande griber
mere ell mindre over hinanden, saa de i
Livet sikkert har været forskydelige ligesom hos
de nulevende Dybvandsformer Echinothuridæ.
Samtlige P. har Mundaabningen midt paa
Undersiden, den er forsynet med et lgn.
Tandapparat som hos de nulevende tandbærende
Søpindsvin. Hos den mærkelige afvigende
Cystocidaris er Gattet ekscentrisk, hos de øvrige
ligger det midt i Topfeltet, som sædvanlig
omgivet af 10 Plader, hvoraf Øjepladerne dog er
mere ell. mindre reducerede, mens
Kønspladerne er store; i St. f. de nulevende Formers
enkelte Kønspore er der 3—5 til Stede; kun hos
Cystocidaris og Botriocidaris er en af Pladerne
udviklet som Madreporplade. Af P. kendes ikke
faa Former, mange er dog kun daarligt
bevarede, og ofte er de ret sjældne; de optræder i
Lagene fra Silur til og med Perm. (Litt.:
Zittel, »Handbuch d. Palæontologie,
Palæozoologie« 1. Bd, 1. Del, 1876—80.).
T. K.
 |
| Fig. 1. Bothriocidaris Pahleni. |
 |
| Fig. 2. Melonites multipara. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
