Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palissy Fajancer - Palizzi - Palks-Strædet - Palla - Palladio, Andrea - Palladion - Palladium (d. s. s. Palladion) - Palladium (Grundstof)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og sammensat til en dekorativ Komposition.
Farverne paasattes med farvede Glassurer, der
ofte kommer Naturen ret nær. Bagsiden af
P.’s Fade fra denne Periode er alle overmalet
med en Slags Marmorering i (brunt, blaat og
violet. Under Opførelsen af Tuillerierne,
hvortil Katharina af Medici ønskede, at han skulde
lave en større Grotte i Haven, blev P. kaldt til
Paris. Hans Arbejder fra denne Periode fik
nu en helt anden Karakter, mere i Smag med
Tidens alm. Stil; flere af dem støbte han over
berømte franske Mestres Tin- og Sølvfade;
ogsaa fra Elfenbensarbejder laante han sine
Motiver. Man kan dog ikke nægte disse et vist
personligt Præg, i alt Fald hvad Materiale og
Farver angaar, og flere af dem er af en
ulastelig dekorativ Skønhed. (Litt.: Delange &
Bornemann, Monographie de l’œuvre de
Bernard Palissy [Paris 1862]; Emil
Hannover, »Keramisk Haandbog«, I Bd [Kbhvn 1919]).
Arn. K.
Palizzi, 1) Giuseppe, ital. Dyr- og
Landskabsmaler, f. i 1813 i Lanciano, d. 1. Jan. 1888
i Paris, Elev i Paris af Troyon, har malet
Landskaber af udmærket Lys- og Luftvirkning og
med fremtrædende Staffage af Dyr og
Mennesker: »Hjem fra Marked« (1850), »Geder«,
»Pæstums Ruiner« (1861), »Bøfler ved Pæstum«
(1873) etc. 2) Filippo, Broder til ovenn.
(1818—99), har ligeledes malet Dyrbilleder, der
roses for udmærket Tegning. Han var
Gennembrudsmand over for den herskende akademiske
Retning. Et særskilt Værelse i Gall. d’arte
moderna i Rom er forbeholdt hans mange smaa
Billeder. To andre Brødre, Francesco P. og
Nicola, var ligeledes Malere.
A. Hk.
Palks-Strædet [’på.£ks-], Farvand mellem
Ceylon og Forindien, adskilles ved
Adams-Broen, en Rk. Øer og Sandbanker fra
Manaar-Bugten. Paa Grund af sine mange Sandbanker
benyttes det ikke af store Skibe.
M. V.
Palla (lat.), en lang, firkantet Klædning, som
bares af de romerske Damer oven paa stola’en.
Ogsaa Skuespillere og Citarspillere optraadte i
P. P. corporalis, et Klæde, som ved den
katolske Messe lægges over Hostien og Kalken.
H. H. R.
Palladio, Andrea, ital. Arkitekt, f. i
Vicenza 30. Novbr 1508, d. i Venezia 19. Aug. 1580,
en af den ital. Højrenaissances ypperste
Bygmestre; han studerede flittig Vitruv’s og
Alberti’s Værker, og han foretog omhyggelige
Opmaalinger af gl. Bygninger rundt om i Italien,
da naaede paa sine arkæologiske Ekspeditioner
til Istrien og Provence. Disse lærde Studier,
særlig af rom. Former udnyttede han i sin egen
Kunst; hans Bygværker er forstandsmæssige,
akademisk regelrette Kompositioner, paa en
Gang harmoniske og imponerende, med fine
Proportioner og virkningsfuld Rumfordeling.
Hams tidligste Hovedværk er den prægtige
Basilika i Vicenza, 1549—1614, hvis gl. Mure han
omgav med Søjlearkader; i denne By har han
desuden opført Palazzo Chieregati (nu Museum),
Pal. Tiene (1656), Pal. Barbarano (1570), Pal.
Valmarana (1566), det fragmentariske Pal.
Porto (kaldet Cà del diavolo) samt Præfekturet
(Pal. Prefettizio 1571) og det berømte Teatro
olimpico (1580—84), en Efterligning af de
antikke Teatre. I Byens Omegn en Rk. Villaer,
bl. a. Villaerne Barbaro, Emo, Thiene, Trissino
og især den originale Villa Rotonda, hvor han
har gennemført Renaissancens Centralideal. I
Venezia skyldes ham Kirken Il Redentore (1576),
S. Giorgio Maggiore, Forhallen i Klostret Carità
(1561), Sala delle quattro porte i Dogepaladset
(1574—77) o. s. v. Han har ogsaa konstrueret
den mægtige Træbro over Brenta ved Bassano.
Hans Kirkefacader og en Del af hans Paladser
er komponerede med en dominerende
Søjlestilling, og trods hans enkle, rent klassiske
Detailform viser han i Fordelingen af Masserne,
i Ordningen af Villaanlæggene og i den indre
Rumvirkning en Storladenhed, som varsler om
Barokken. Tidens repræsentative Tendenser
lettede disse Bestræbelser; det er betegnende,
at Villa Rotonda opr. kun havde Beboelsesrum
i Kælderen. Hans Arkitektur og hans litterære
Arbejder, især Quattro libri dell’ Architettura
(Venezia 1570), har haft saa stor Bet. for
Arkitekturens senere Udvikling, at der kan tales
om en Palladiostil, hvis Virkninger mærkes i
Nederlandene, i England og i Nyklassicismen;
dansk Arkitektur c. 1700 og 1800 er stærkt
paavirket af P. (smlg. Bygningskunst).
C. A. J.
Palladion, gr., gl. Billede af Pallas, der
i den hist. Tid er identisk med Athena. Der har
rundt om i græske Byer været saadanne gl
Idoler af Træ, der betragtedes som ganske
særlig hellige; den, som uforvarende kommer til
at se et P., bliver blind. I Troja fandtes et
saadant Billede, om hvilket det hed sig, at det som
Gave fra Zeus til Ilos ved Grundlæggelsen af
Ilios (Troja) var faldet ned fra Himlen. Det var
2 m højt og havde Fødderne tæt samlede; i
højre Haand holdt det Lansen, i venstre Tenen.
Dette Udseende har det ogsaa i den senere
Kunst, hvor det oftere er fremstillet, kun at
Tenen er erstattet med et Skjold. Billedet
fremstillede Athena som Byens Forkæmperinde og
særlige Værnegud; Trojas Skæbne var knyttet
til dets Bevarelse. Efter et i den senere Poesi i
forsk. Former bevaret Sagn blev det derfor
under Trojas Belejring hemmeligt bortført af
Grækerne. Det hedder, at Odysseus, forklædt
som Tigger, sneg sig ind i Byen for at spejde.
Han blev kendt af Helene, der dog ikke røbede
ham. Senere kom han igen sammen med
Diomedes og røvede Billedet. Andre Former af
Sagnet beretter om Strid mellem Diomedes og
Odysseus, hvorved snart den ene, snart den
anden faar Skyld for Lumskhed. En Række
forskellige Byer, Athen, Argos, flere ital. Byer,
endog Rom, hævdede senere at være komne i
Besidelse af det ægte P.
Polygnotos havde fremstillet Palladiets Rov.
Til vor Tid er der bevaret forsk. Fremstillinger
paa Vaser, Relieffer og skaarne Sten. En
Statue i Glyptoteket i München fremstiller mulig
Diomedes med Palladiet.
H. A. K.
Palladium (lat.), d. s. s. Palladion.
Palladium, Pd = 106,7, et Grundstof, som
hører til Platinmetallerne. Det er en stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
