Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæografi - Palæolitisk Stenalder - Palæologer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
folde sammen (Triptycher). Tavlerne, paa
hvilke Voksfladen er udbredt, er gerne af Træ,
Elfenben o. l. Udsiden er ofte prydet, især
Elfenbenstavler, med udskaarett Arbejde. Materiale
af Skind, Pergament, Linned, Papyrus o. l.
anvendtes fra de ældste Tider i Rulleform.
I den ældre Kejsertid kom ved Siden af Rullen
Bogformen i Brug, idet man overførte
Vokstavleformen paa Papyrus og Pergamentbøger.
Man foldede først 4, siden 5 ell. 6 Ark sammen,
saaledes at Bogen bestod af Ark paa 8, 10 ell.
12 Blade sammen. Hvad
Skriveredskaberne angik, da ridsedes der paa
Vokstavlerne med stilus ell. graphium; paa Papyrus,
Pergament skrev man med Rør (calamus eller
canna). Fra 6. Aarh. e. Kr. ser vi Penneposen
anvendt. Naar man skrev med Rør eller Pen,
benyttedes en Art Blæk. Fra gl Tid af var det
mest brugte Blæk sort; Begyndelsen af ny
Afsnit udførtes ofte med rødt Blæk. Gode
Eksempler paa denne Anvendelse af sort og rødt
Blæk haves allerede c. Aar 2000 f. Kr. i
hieroglyfiske og hieratiske Papyrus’er fra Ægypten.
Noget lgn, ses i græske Papyrus’er fra samme
Land. Blæk af andre Farver findes ogsaa
anvendt, grønt, violet og gult; ogsaa Guld og Sølv
brugtes ved Udstyrelse af særlig kostbare
Haandskrifter. Det sidste blev atter Mode i den
karolingiske Tid. Hvad de anvendte
Bogstavtegns Form, Stil og Karakter angaar, er det
klart, at da der i de gl. Kulturlande taltes
forsk. Sprog, og de fleste af disse havde deres
eget Alfabet, er P. ikke overalt den samme. Der
vil saaledes være Tale om latinsk, græsk
og orientalsk P. Den sidste falder atter
i flere helt forsk. og selvstændige Afdelinger
som koptisk, syrisk, arabisk, armemisk, indisk
P. o. s. v. Fælles for dem alle er det, at der
overalt var to Arter Skr samtidig i Brug, en
cmhyggelig udført regelmæssig Skrift, som vi
kan kalde Bogskrift, og en mere
dagligdags Kursivskrift. Begge Arter
modificeredes efterhaanden i Tidens Løb, saaledes at
det samme Bogstav efter en Tids Forløb ofte
fik et temmelig forsk. Udseende. I vore Dage
er Materialet til Studiet af Oldtidens P. (særlig
af den græske. P. ved Fund i Ægypten) blevet
betydelig forøget. Ved Fotografien o. a.
Opfindelser er Studiet af P. desuden blevet i høj
Grad lettet, idet man med Lethed kan
fremstille nøjagtige Gengivelser af de gl. Skrifter.
Store Fortjenester har især det eng.
Palæographical Society indlagt sig ved at udgive et
fortræffeligt Udvalg af Skriftstykker. Ligeledes
har forsk. Institutioner i Europas fleste Lande
udgivet mange Haandskrifter og Aktstykker o.
l. i Faksimile. Størst Vigtighed har den
latinske P., idet Latin ikke blot benyttedes i det
gl. Romerrige som alm. Skriftsprog, men det
samme var ogsaa Tilfældet i Middelalderen og
endnu senere i Europas fleste Lande. (Litt.:
Montfaucon, Palæographia græca [Paris
1708]; Kopp, Palæographia critica [4 Bd,
Mannheim 1817—29]; Silvestre,
Paléographie Universelle [1839—41]; N. de Wailly,
Eléments de P. [Paris 1838]; Gardthausen,
»Griechische P.« [1879]; Thompson,
Handbook of Greek and Latin Paleography [Lond.
1893]; Chassant, P. des chartes et manuscrits
[1835; 8. Udg. Paris 1885]; Prou, Manuel de
P. latine et française; L. Delisle, Album
Paléographique [1884]; Hyvernat, Album de
P. copte [Paris 1890]; Burnell, South-lndian
P. [1878]).
V. S.
 |
| Vergelius Augusteus. Capitalis Quadrata. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
