Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
coccifera, Pistacia lentiscus, Myrtus communis.
Mellem Buskene hæver sig isolerede Træer saasom
Quercus ægilops, Pistacia terebinthus og
Ceratonia siliqua. I Galilæa findes endog enkelte
Skove. Overalt har Opuntier forvildet sig og er
i Nutiden meget karakteristiske for Landskabet.
Langs Bække og paa fugtige Steder vokser,
foruden Rør og Siv, Nerier, Plataner, Pil, Valnød
og Tamarisk. Den tørre Østskraaning af
Judæas Højland bar ligesom Jordan-Dalen en
ørkenagtig Plantevækst. Man træffer der spredte
Tornebuske: Acacia torilis, Zizyphus spina
Christi, Capparis spinosa, Balanites ægyptiaca
o. a. bekendte fra Arabiens Ørkener. Kun
Flodens Bredder har en rigere Plantevækst.
Umiddelbart ved Vandet vokser Papyrus, Tagrør,
Arundo donax o. a. Sumpplanter, derefter en
næsten uigennemtrængelig Tykning af Buske og
Træer, hvis Grene sammenvæves af Lianer, bl.
hvilke ogsaa Vinranken forekommer. Af
Træerne og Buskene kan fremhæves Salix babylonica,
Populus euphratica, Elæagnus angustifolia,
Prosopis stephaniana og Nerium oleander. Den
nordlige Del af Jordan-Dalen er, da Galilæas
Bjerge er langt lavere end Judæas, ikke nær
saa fortørret. Af Fortidens rige Oaser er der
ikke meget tilbage. Det østlige Højland er flere
Steder græsrigt, men meget lidt kendt.
Befolkningen er temmelig blandet.
Hovedmængden af Beboerne er arabisktalende
Muhammedanere, der dels lever af Agerbrug, dels
som Nomader, hvis vigtigste Husdyr er Faar
og Geder. De indfødte Kristne hører til den
græsk-ortodokse ell. til den armeniske
Konfession. En Del af dem er dog Tilhængere af de
romersk-katolske og evangeliske Missioner.
Flere Steder lever tyske Kolonister. Jødernes
Antal er i stadig Stigen. De fleste bor i Byerne,
men c. 17000 Jøder lever dog i 51
Agerdyrkningskolonier med tilsammen 163000 acres Land.
Der findes to jødiske Landbrugsskoler. Landet
V. f. Jordan styres af en britisk High
Commissioner med en raadgivende Forsamling
væsentlig af Embedsmænd ved sin Side. Regeringen
underholder 50 Byskoler og 263 Landsbyskoler
med 637 Lærere og 19000 Elever, hvoraf c. 90
% Muhammedanere. Der er to
Lærerseminarier, der er oprettet en Lovskole. De jødiske
Børn og de fleste kristne Børn undervises i
konfessionsløse Privatskoler. Der er 173 jødiske
Skoler med 18000 Elever, 125 kristne Skoler med
11500 Børn. Jøderne har tillige to Højskoler, et
Lærerseminarium, Musikskoler, Handelsskole,
Teknisk Skole. Hovedmassen af Landets
Befolkning lever af Landbrug. Der dyrkes Hvede
(1921—22: 72885 t), Byg (61064 t), Hirse, Linser,
Oliven og Frugt, i de jødiske Kolonier tillige
Vin. Der udføres Oranger og anden Frugt,
Sæbe og Vin. Indførselens Værdi var (1921—22)
5593372 ægyptiske Pund, Udførselens Værdi
864766 ægypt. Pund. Der holdtes 220000 Faar,
359000 Geder, 18000 Kameler, 1000 Bøfler.
Statens Indtægter beløb sig (1922—23) til 2 Mill.
ægypt. Pund, Udgifterne til 1,8 Mill. ægypt.
Pund. (Litt.: Cooke, P. in Geography and
History [London 1901]; Lees, Village Life in
P. [London 1905]; Blankenhorn, »Syrien,
Arabien und Mesopotamien« [»Handb. der reg.
Geologi«, Heidelberg 1914]; Ruppin, »Syrien
als Wirtschaftsgebiet« [Berlin 1917];
Bentwich, P. and the jews [London 1919];
Wilbushewitz, The industrial Development of
P. [London 1920]; Grant, The People of P.
[New York 1921]; Luke & Roach,
Handbook of P. [London 1922]).
M. V.
Historie. Navnet P. forekommer hos
Herodot, der bruger Betegnelsen hē palaistinē
(syria) om Kysten mellem Fønikien og
Ægypten; senere anvendtes Navnet, hvori man
genkender Filisitæernes, af Grækere og Romere till.
om det bagved liggende Landskab. I det gl.
Test. kaldes det alm. Kana’an, Amarnabrevenes
Kinachchi ell. Kinachni, der dog anvendes om
hele Syrien. Et politisk Omraade P. har aldrig
eksisteret før efter Verdenskrigen, og Grænsen
mod N. har altid været vaklende. Ang. P. før
Israel’s Indvandring samt dette Folks Historie,
se Israel.
P.’s Beliggenhed gør det til et vigtigt
Gennemgangsland mellem Ægypten og Syrien og
derfor ogsaa mellem fjernere Lande i N. og S.
En Hovedvej gaar fra den tidligste Oldtid fra
Ægypten langs Kysten til Jisreelsletten, hvor
den bøjer mod Ø. og fører dels N., dels S. om
Gennesaret Sø til Damaskus, idet Kystvejen ogsaa
fortsættes videre til Fønikien og de nordligere
Lande, hvorfra den atter bøjer mod Ø. til
Mesopotamien og mellemliggende Egne.
Karavanefærdselen var allerede i 2. Aartusinde f. Kr.
meget livlig ad disse Veje. Derfor maatte P.
blive et mellem Ægypten og de nordlige
Magthavere omstridt Land, og deres Kulturer maatte
mødes og blandes her. Vi ser da ogsaa af
Amarnabrevene c. 1400 f. Kr., at Ægypterne
stadig nominelt hævder det Herredømme,
Tutmosis III vandt c. 1500 over P., men at
Hetiterne trænger paa N. fra. De arkæologiske
Forskninger viser paa samme Maade en stærk
Paavirkning af ægyptisk Kultur, en vis hetitisk
Indflydelse oppe mod N., og en stærk babylonsk
Strømning, der ligeledes kom N. fra. Dertil
kommer fra Slutn. af 2. Aartusinde Paavirkning
fra Middelhavsøerne. Stærke Forskydninger
fandt Sted i Befolkningsforholdene ved denne
Tid. Filistæerne bosatte sig ved Kysten, og
Israelitterne kom ind Ø. fra, samtidig med at
deres Frænder, Aramæerne, slog sig ned i
Syrien. I den første Tid efter Israels Indvandring
var Tilstandene i P. væsentlig som før. De forsk.
Befolkninger levede i Samfund hver for sig
med Byerne som Centrum. Israeliterne boede
væsentlig i Højlandene, hvor de
efterhaanden tilegnede sig P.’s Kultur, men en
politisk Enhed dannede de ikke. Først
David og Salomo skabte et Rige, der omfattede
P. og omliggende Lande med Jerusalem som
Hovedstad og Israel som dominerende
Element. Salomo forstod at gøre sig til Herre
over Handelsvejene og udnytte P.’s Stilling som
Gennemgangsland. Fortællingerne om
Dronningen af Saba viser, hvor vidt Horisonten strakte
sig. Da Nord- og Sydriget skiltes, blev
Stillingen langt svagere. Det politiske Tyngdepunkt
laa i Nordriget, men det betød kun lidt i
Stormagtspolitikken. Saa længe Ægypten var svagt
og den nu vigtigste nordlige Stormagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
