Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pamir - Pamisos - Pamlico-Sund - Pampa - Pampas - Pampasformationen - Pampasgræs - Pampashare - Pampashjort - Pampashøne - Pampas-Indianere - Pampaskat - Pampasstruds - Pampero - Pamplona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filchner, »Ein Ritt über den P.« [Berlin
1903]; O. Olufsen, »Gennem Pamir« [Kbhvn
1905]; O. Paulsen, Studies on the Vegetation
of P. [Kbhvn 1920]).
M. V.
Pamisos, se Pirnatsa.
Pamlico-Sund ]’päm£ikou-],
Pamplico-Sund, stor Strandlagune paa Kysten af Staten
North Carolina i U. S. A., adskilles fra
Atlanterhavet ved fl. lave Øer, mellem hvilke det
vigtigste Indløb er Hattenas Inlet i Nærheden af
Cap Hatteras, og staar nordpaa i Forbindelse
med Albemarle-Sund. Selve P. er
lavvandet, og det omgivende Terrain er for største
Delen sumpet og tæt skovklædt. Tar River, der
i sin Munding kaldes Pamlico, og Neuse
River udmunder i P.
G. Ht.
Pampa, Territorium i Argentina, V. f. Staten
Buenos Aires, 145689 km2 med (1921) 101338
Indb. Sydgrænsen dannes af Rio Colorado. Den
største Del af Landet er en flad Slette, over
hvilken der dog hist og her hæver sig lave
Bjergdrag. Mod Ø. er Nedbøren endnu
nogenlunde, f. Eks. i General Acha 49 cm i
Aarsgennemsnit. Middeltemperaturen er her 7,2°
for Juli og 22,7° for Januar. Her findes
vidtstrakte Græsstepper, som giver gunstige
Betingelser for Kvægavl, og her er Hvedeavl
endnu mulig uden Vanding. Længere V. paa er
Landet bevokset med tørre, tornede Buske,
medens Græsvæksten er fattig.
M. V.
Pampas, Ft. af Pampa, Quechua-Indianernes
Navn for flade Sletter, anvendes enkelte
Steder som Betegnelse for ørkenagtige Sletter som
P. de Tamarugal i Chile, men hyppigere om
græsbevoksede Sletter, og er i denne Betydning
gaaet over i alm. Sprogbrug som Betegnelse
for de flade, træløse Græsstepper omkr.
Floderne Paranas og Uruguays nedre Løb. P. er
den alm. Landskabstype i den Del af
Argentina, som ligger Ø. f. c. 66° v. L. og S. f. c.
29° s. Br. Herfra strækker P. sig videre mod
NØ. over Republikken Uruguay. I Brasilien
kaldes den Campo limpo og er overvejende
Vegetationstype i Staterne Rio Grande do Sul,
Santa Catarina og Parana, hvor den dog
afbrydes af subtropisk Regnskov paa Bjergene og
langs Floderne. I Argentina staar den
græsbevoksede, træløse P. i Modsætning til
Busksteppen længere mod V. og til den skov- og
savanneklædte Chaco længere mod N. I
klimatisk Henseende udmærker P. sig ved en
Aarsnedbør paa 50—100 cm, temmelig jævnt
fordelt paa Aaret, men faldende i heftige
Regnskyl paa meget faa Regndage. Man skelner i
P. mellem den haarde og den bløde Græsgang,
Pasto duro og Pasto blando. Den haarde
Græsgang er langt overvejende. Her hersker Arter
af Stipa og Melica, som danner stive Tuer, i
hvis Mellemrum forsk. lavere Urter kan vokse.
I Lavningerne vokser de bløde Græsser
(Panicum, Paspalum) og et større Antal
tokimbladede Urter, af hvilke navnlig to Arter af
Kløver og en Erodium er af Bet. som Foder. Af
højere Urter findes navnlig Tidsler. P. er
træløs, men langs Floder og i Kløfter findes
Striber af Krat og Skov, af hvis Træer i Uruguay
omtr. Halvdelen er løvfældende. Hvor Træer
plantes og vandes, medens de er ganske unge,
trives de godt. Der plantes navnlig Ombú
(Phytolocca divica), Eucalyptus, Popler, Robinier,
Celtis tala, Parkensonia aculeata, Frugttræer.
P. er den frugtbareste og bedst befolkede Del
af Argentina. Der dyrkes navnlig Majs, Hvede
og Hør. Paa den naturlige Græsgang holdes
store Hjorder af Hornkvæg og Faar, men det
naturlige Græs er for en stor Del af ringe
Foderværdi, hvorfor der dyrkes store
Mængder af Lucerne.
M. V.
Pampasformationen, en til det yngre
Pleistocæn hørende, især i Argentina
forekommende Serie af rødlige, sandede Leraflejringer, der
er blevne berømte p. Gr. a. deres Indhold af
talrige, vel bevarede Skeletter af store uddøde
Gumlere.
J. P. R.
Pampasgræs, se Gynerium.
Pampashare, d. s. s. Viscacha, se
Haremus.
Pampashjort, se Hjorte, S. 557.
Pampashøne (Rhyncotus ruféscens), se
Lønhaler.
Pampas-Indianere, se Puelcher.
Pampaskat (Felis pajeros), en mindre,
sydamer. Katteart, der i Skikkelse minder en Del
om vor europæiske Vildkat; den er dog mere
højbenet, med mindre Hoved, længere Hale og
mere langhaaret Pels, der er smukt sølvgraa,
paa Kropsiderne med rødligt rustbrune
Skraastriber, der om Halsen, Benene og Halen
danner tydelige Ringe. Den bliver op mod 1 m
lang, Skulderhøjden c. 35 cm. Udbredt fra
Patagonien til Magellanstrædet, navnlig alm. i
Egnene om Rio negro; den lever dels i Skove, dels
paa Stepperne, hvor den jager Fugle og navnlig
Smaagnavere, hvorved den bliver ret nyttig og
skattet.
R. Hg.
Pampasstruds, d. s. s. Nandu.
Pampero [pam’pærå] kaldes i Argentina en
forholdsvis kold og tør sydvestlig Vind med
en bygeagtig Karakter, noget lignende vore
Byger fra NV. P., kan være meget voldsom og er
ofte ledsaget af overordentlig intensivt
Tordenvejr; den begynder gerne ret pludseligt
efter foregaaende lummert Vejr, kan tabe sig
igen efter nogle Timers Uvejr, men holder
undertiden ved i flere Dage.
H.-P.
Pamplona [-’plåna], Pampeluna, By i det
nordl. Spanien, Hovedstad i Prov. Navarra,
ligger 420 m o. H. paa en Højslette ved Ebros Biflod
Arga og Jernbanen Zaragoza—Bayonne. (1920)
32635 Indb. P. har en Domkirke, der er
paabegyndt 1397 og indeholder den Sal, hvor
Navarra’s Cortes forsamledes, et Citadel, et Palads
for Vicekongen, et Institut med naturhist.
Samling, et Bibliotek, bot. Have, et med. Kollegium
samt et Seminarium, og P. er tillige Sæde for
Guvernør og Biskop. Industrien bestaar i
Tilvirkning af Læder, Pergament, Klæde, Voks,
Fajance-, Jern- og Staalvarer. Den vigtigste
Handelsvare er Vin. P. er Sædet for 13.
Infanteridivision, og da Byens Beliggenhed giver den
stor strategisk Bet., er den befæstet med
Enceinte og detacherede Forter. — P., der i
Oldtiden hed Pompaelo ell. Pompeion, erobredes
738 af Araberne, men toges 750 tilbage af de
Kristne, hvorefter den indtil 1512 var
Hovedstad i Kongeriget Navarra.
(H. P. S.). C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
