Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 816 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panathenæerne - Panax - Panay - Pañcaratra - Pañcatantra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bagsiden bærer oftest Fremstilling af en ell.
anden af Væddekampene. Et smukt Eksemplar
i Antiksamlingen i Kbhvn er fundet ved Vulci
i Etrurien.

I Natten 27.—28. Hekatombaion (Pannychis)
foretoges forsk. Ceremonier, ligesom
Fakkelvæddeløbet
afholdtes.
Den 28. var
selve
Gudindens
Fødselsdag,
og paa
denne foregik
den berømte
Procession til
Athena’s
Tempel.
Maalet var
at
overbringe til
Gudindens gl.,
hellige
Træbillede
(Xoanon) i
Erechteion
den ny
Kjortel, Peplos,
som Athens
Ægtehustruer og
Jomfruer i Aarets Løb havde virket. Det er
uvist, om den overbragtes hvert Aar ell. kun
hvert fjerde; snarest var dog det første
Tilfældet. Peplos bar indvævede og broderede
Billeder, mest af Athena’s Bedrifter, f. Eks. mod
Giganterne, dog ogsaa saadanne, hvor Athena
og Zeus var Hovedpersonerne. I Processionen
førtes den, i det mindste fra 4. Aarh., udspændt
som et Sejl paa Baaen af et stort, fint bygget
og prydet Skib, saa alle kunde se dens
Billeder. Det var et stort og glimrende Optog, der
førte den til Akropolis, noksom bekendt fra
Feidias’ Tempelfrise om Parthenon’s Cellemur.
Æresgæster var de 9 Archonter, Seerne,
Athena’s Skatmestre, Strateger og Taxiarker,
Præster, delegerede fra Kolonierne og fremmede
Gesandter. Toget ordnede sig paa Kerameikos og
gik ind igennem Byen, forbi de vigtigste
Templer op mod Akropolis. Foruden Æresgæsterne
saa man fornemme attiske Jomfruer med
Offerredskaber (Kaneforer), ærværdige, gamle
Borgere med Olivengrene i Hænderne, væbnede
Borgere med Spyd og Skjold; i Toget førtes de
store, kostelige Skuekar, som tilhørte Gudinden,
og de Offerdyr, som skulde ofres. Unge Ryttere
dannede Bamme og Eskorte om det hele, og
talrige Tilskuere sluttede sig til. Gennem
Propylæerne naaedes Akropolis, hvor Peplos
overbragtes, og en stor og udsøgt Hekatombe
ofredes. Saa sluttedes Festen med et stort
Festmaaltid paa Offerdyrene for samtlige Deltagere.

I Pergamos stiftedes under Rigets fint
dannede Konger, der beundrede Hellas, en
panathenæisk Fest, utvivlsomt en Hyldest til Athen.
Panathenæiske Fester, mulig af lgn. Oprindelse,
kendes ogsaa fra Ny-Ilion, Magnesia og Teos.
Festen i Athen ændredes en Del i
Romertiden.
H. A. K.

Panathenæisk Prisamfora.

Panax L., Slægt af Vedbendfam., fleraarige
Urter med tyk, knoldformet Bod, uforgrenet
Stængel og 3—5 kransstillede Løvblade, der er
5-fingrede. Blomsterne i en enkelt Skærm, dels
tvekønnede, dels hanlige; de er 5-tallige og har
2—3 Grifler. Frugten er et Bær. 6 Arter. P.
Ginseng C. A. Mey. (Ginseng) er en 30—60
cm høj Urt med en Rodstok af nogen Lighed
med et homunculus og skarlagenrøde Bær. Den
vokser vildt i Korea og Mantshuriet og dyrkes
i Japan og Kina, hvor den skattes højt, anvendt
som Universalmiddel.
A. M.

P. crassifolium Decne, og P. pentadactylon
Decne dyrkes som Koldhusplanter, P. elegans
C. Moore & F. Muell, og P. Victoriæ André i
Varmhus. P. sessiliflorum Rupr. & Maxim er
en haardfør Busk, der dyrkes for sit smukke
Løv som Forgrundsplante ell. fritstaaende; den
formeres ved Rodstykker paa Undervarmen.
P. F.

Panay [-’na^i], Ø af Filippinernes Øgruppe,
ligger mellem Negros og Mindoro, 11520 km².
Øen er frugtbar og skovrig. Hovedstad er Iloilo,
hvorfra udføres Ris, Tobak, Sukker og
Ibentræ.
M. V.

Pañcarātra (»Tilhænger af P.« — »de 5
Nætter« — som deres Lære kaldes), en indisk
Sekt, som kan spores fra maaske Tiden før
Kristi Fodsel til langt ned i Middelalderen. Det
var en deistisk Sekt, som tilbad det højeste
Væsen som Bhagavat (Vishṋu, Vāsudeva, Kṛishṇa)
og derfor hører til Bhāgavata’erne i videre
Forstand; men Bhāgavata’erne nævnes ogsaa
som særegen Sekt ved Siden af P. De
fortolkede Kṛishṇa-Legenden allegorisk, erklærede
bhakti for Midlet til Befrielse (moksha),
etc. Iflg. Mahābhārata gjorde Nārada sig
bekendt med deres Lære (ell. i alt Fald dens
dybeste Indhold) og Praksis ved en Rejse til
Çvetadvīpa (»den hvide Ø« ell. »de hvides Ø«,
langt mod N. Man har heri villet se en
Berøring med Kristendommen; men i
Virkeligheden lader der sig ikke opdage Spor af positiv
Kristendom, kun næsten obligat indisk
Eventyrlighed. En Nārada-P. (af ubekendt Alder)
er overleveret og gælder som Autoritet for
Bāmānuja’s Disciple og Mādhva’erne. (Litt.: R.
G. Bhandarkar, The Rāmānujlya and the
Bhāgavata or Pāñcarātra systems (i
»Verhandlungen des 7. Orientalistenkongresses in Wien«,
»Arische Sektion« [Wien 1888], S. 101 ff.).
(S. S.). D. A.

Pañcatantra (»Fem-Traaden« eller
»Fem-Bogen«, bestaaende af 5 Bøger), berømt ind.
Eventyr- og Fabelsamling (jfr
Folkeminder), foreliggende i indbyrdes meget stærkt
afvigende Recensioner i a) den korteste, en
sydlig paa Bearbejdelser i draviḍiske Sprog
baseret, først bekendt ved Abbed Dubois’s
Oversættelser (Paris 1826, Nytryk 1872), b) den af
Haberlandt udg. Sanskrittekst (»Sitzungsber. d.
philo-histor. Cl. d. kalis. Ak. d. Wiss. in Wien«,
Nr. 107, 1884). (Jfr L. von Mankowski,
»Der Auszug aus dem P. in Kshemendra’s
Bṛhatkathāmañjarī« [Leipzig 1892]). Ogsaa
Udtoget i Hitopadeça (s. d.) og den gl. syr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>