Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panserskib - Panserskjorte ell. Brynje - Pansertaarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det mindre Skyts tiltog i Størrelse og
Effektivitet af Hensyn til Torpedobaadenes
Fremkomst, blev man nødt til at indføre et
sekundært Panser til Beskyttelse mod
Virkninger fra dette Skyts og af selve Skytset.
Tillige indførtes Panserdæk, der som
Regel gøres hvælvede og altid, naar det i
Skibenes Stævne ell. i mindre Skibe helt skal
erstatte Sidepansret. Efter den russ.-jap. Krig
1904—05 konstrueredes saa store,
hurtigskydende Kanoner, at man gik over til at slaa
Hovedarmeringen og den sekundære Armering
sammen. Skibenes Størrelse og Kanonernes
Antal blev stærkt forøget. Denne Type P. blev
kaldt »Dreadnoughter« efter det første Skib af
denne Type, der blev bygget i England.
Hovedarmeringen kunde nu holde alle Fartøjer paa
stor Afstand, og den til Brug mod
Torpedobaade anvendte Armering var af saa ringe
Katiber, at den ikke fordrede Panserbeskyttelse.
Herved kunde Pansret indskrænkes en Del, og
de ny Skibe havde hele Overskibet med
Undtagelse af Kanoner og Kommandotaarne
ubeskyttede. Imidlertid voksede Torpedofartøjerne
i Størrelse og Torpedoernes Rækkevidde
øgedes i meget betydelig Grad, hvad der
nødvendigvis medførte Forøgelse af
Antitorpedobaadsskytsets Størrelse, der atter medførte øget
Panserbeskyttelse baade mod Beskydning og til
Sikring af dette Skyts. Pansringen af et
moderne søgaaende Kampskib paa c. 30000 t er i
Hovedtrækkene følgende. Der anvendes som
Regel Panser, hærdet efter Krupp’s Metode, i
Tykkelser paa 25—102 mm i Panserdækkene,
152—279 mm paa Kommandotaarnene,
102—330 mm paa Skibssiden, 279—330 mm paa
Kanontaarnene til det svære Artilleri og 152 mm
paa Kassematterne til det lettere Skyts.
Tallene angiver Tykkelsen af Pansret i samme
Skib, det tyndeste paa de mindst udsatte
Steder. Sddepansret strækker sig fra lidt under
Vandlinien til lidt op over Kassematten
midtskibs, men ikke helt ud i Stævnene; det er
tykkest midtskibs i Vandlinien. Af Panserdæk
haves som oftest to foroven, det ene til at
bringe Granaterne til Eksplosion og det andet
til at forhindre Stumperne til at trænge ned i
Skibet, samt et forneden som en pansret
Inderbund. Endvidere findes indvendige langskibs
gaaende Panserskodder, et Stykke fra
Skibssiden; de afsluttes af tværskibs, saaledes at
Maskiner, Kedler og Ammunitionsmagasiner
ligger i en pansret Kasse inden i Skibet. Uden om
denne er Kul o. a. beskyttende
Skibsudrustninger anbragt. Dertil er Skibet inddelt i en
Mængde vandtætte Rum, der af Hensyn til
Stabilitetens Bevaring kan fyldes og lænses ved
kraftige Pumper. Skibet er derved søgt beskyttet
mod Angreb baade fra Luften, fra Vandets
Overflade og fra Undervandsvaaben. Til
Krydsere, der skal have større Fart end de egl.
Kampskibe, anvendes lettere Panser for at
kunne ofre Vægt til Maskinen. Typen kaldes
Panserkrydsere; den er i den nyere Tid
blevet delt i to Typer: »Kampkrydserne«, der er
store Skibe med saa svært Panser, at de kan
kæmpe mod Kampskibene, og »lette Krydsere«,
der er mindre, meget hurtigsejlende Skibe,
beskyttet af et Panserdæk og for de størres
Vedk. tillige af et tyndt Sidepanser.
Til Kystforsvar fremkom lige fra Pansrets
Indførelse særlige Typer P. Af disse kan
nævnes Monitorer (s. d.), der vandt Indpas i alle
Flaader og anvendes ogsaa i Nutiden til Kamp
paa fladt Vand ell. i Floder. Monitorerne er
meget lave med ringe Dybgaaende og svag
Maskinkraft, men med svært Panser over hele
Skroget over Vandfladen og paa Taarnene. De
egl. »Kystforsvarsskibe« (s. d.) er nærmest en
formindsket Type af de søgaaende P., men de
er forholdsvis stærkt pansrede paa Bekostning
af Fart, Sødygtighed og Aktionsradius.
Endelig haves Panserkanonbaade, der er en
Art Krydsere med forholdsvis stærkt Panser og
ringere Fart. De anvendes en Del som
Stationsskibe paa Floder og i indre Farvande.
I de danske Farvande har de fleste Typer
af P. været repræsenteret. I Beg. havdes
enkelte søgaaende P., saaledes Panserfregatterne
»Dannebrog« og »Danmark« samt
Panserkorvetten »Peder Skram« fra Perioden 1863—66,
men de fik ingen særlig Bet. for Danmarks
Forsvar. Af Kystforsvarsskibe anskaffedes 1862
Panserskonnerterne (Kanonbaade)
»Absalon« og »Esbern Snare« og 1863
Taarnskibet (Monitortype) »Rolf Krake«. Herefter
fulgte Taarnskibene »Lindormen« 1868 og
»Gorm« 1870, og 1874 tilkom det første
Kassematskib »Odin«. Herefter kom en Blanding af
Taarn- og Kassematskibe, der gennem forsk.
Stadier endte i den nuv. Type, der
repræsenteres af Orlogsskibene »Herluf Trolle«, »Olfert
Fischer«, »Peder Skram« og »Niels Juel«.
Skibene er fra 3500—3800 t med et Side- og
Taarnpanser paa c. 200 mm Tykkelse.
C. B-h.
Panserskjorte ell. Brynje (tysk: Brunne,
ne, fr. brogne) bestod i den tidligste
Middelalder som i øvrigt ogsaa i den klassiske Oldtid
enten af flere Lag Lærred, der var polstret
og stoppet og overtrukket med Læderremme,
sammennittede i Krydsningspunkterne, ell.
ogsaa forsynet med paasyede Jernringe ell.
Metalskæl eller — som især i den klassiske
Oldtid — af Læder, se i øvrigt Rustning.
C. H.
Pansertaarn kaldes et Taarn, inden for hvis
beskyttende Panser der enten opstilles Skyts,
sædvanlig kun 1—2 Kanoner, ell. andre til
militært Øjemed tjenende Genstande, f. Eks.
Projektører, Afstandsmaalere o. l.
P. er enten fast opstillede i Fæstninger ell.
paa Skibe ell. er transportable, idet de kan
anbringes paa en med Hjul forsynet Understilling
og saaledes flyttes fra Sted til Sted i
Landkrigen. Denne sidste Anvendelse har særlig haft
en Forkæmper i den tyske Ingeniør
Schumann, medens dem belg. General
Brialmont har givet Idéen til de Fæstningsanlæg,
som en Del europæiske Stater — f. Eks.
Belgien, Rumænien og Danmark — anlagde i
Halvfemserne for at beskytte Grænser ell. Byer, og
som i stort Antal optog fast opstillede P. med
Skyts. Efter at der under Verdenskrigen er
fremkommet Kasteskyts af hidtil ukendt
Kaliber, mod hvilke fast opstillede P., hvis
Beliggenhed kan bestemmes af Modstanderen, i
Længden vanskelig vil kunne holde Stand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
