Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 834 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pansertaarn - Panserulk - Pansfløjte - Panslavisme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

trukken tilbage ind i dette, skydes frem gennem
Skydeskaaret, og Skuddet afgives. Efter endt
Skydning trækkes Kanonen tilbage igen ind i
Taarnet. Tillægsvægten kobles fra Kontravægten
og Taarnet har nu Overvægt over denne, saa
at det, naar der bremses løs, synker ned, til
Loftspanseret slutter til Forpanseret.

De transportable P., der i Reglen
indeholder en hurtigskydende Kanon af mindre
Kaliber (hos os 53 mm), bestaar af en cylindrisk
Panservæg, foroven lukket ved et Loftspanser,
forneden med et Gulv og forsynet med en Dør,
gennem hvilken man kan komme ind i
Taarnet. Inde i dette er Kanonen opstillet. Det hele
kan anbringes paa en med Hjul forsynet
Understilling og saaledes transporteres. De opstilles i
Brønde, udgravede i Jorden og saa dybe, at
Kanonen lige rager frem over Kanten.

Efter Schumann’s Teori samles flere
transportable P. i Panserbatterier, der
indeholder 2—6 Stkr Skyts og bestaar af et meget
lavt, glacisformet Brystværn, i hvis indre
Brystværnsskraaning Taarnene anbringes. Imellem
disse indbygges smaa skudsikre Rum, og det
hele omgives paa Front og Flanker af en
Hindringsgrav med Pigtraadshegn. Panserbatterier
med indbyrdes Afstand 500—1000 m og
skakbrætformet fordelt i 2—3 Linier danner en
saakaldt Panserfront.
(H. H.). C. H. R.

Fig. 3. Forsvindingstaarn til en 75 mm hurtigskydende Kanon.

Panserulk, se Panserkinder.

Pansfløjte, se Syrinx.

Panslavisme, en først af Tyskerne benyttet
Benævnelse paa de slaviske Folks Bestræbelser
for at træde i intimere indbyrdes Kontakt,
hvilke Bestræbelser delvis har tilsigtet Varetagelse
af den fælles Arv i Henseende til Sprog,
Litteratur, Traditioner og Historie samt Udvikling
og Styrkelse af de gensidige Sympatier, delvis
er gaaet ud paa politisk Samvirken ell.
Sammenslutning.

Enkelte Udslag af panslavistiske Følelser og
Tankegange finder man allerede i de forsk.
slaviske Folks Litteratur lige fra de ældste
Tider. En fuldt bevidst Bevægelse blev imidlertid
P. først langt senere. Forudsætningen derfor
skabtes, da fra Slutn. af 18. Aarh. Forskningen
begyndte at klarlægge dels de slaviske
Stammers ældre Historie, dels de slaviske Sprogs
nære Slægtskab. Den Viden om de slaviske
Folks Samhørighed, som disse Forskninger
gav, blev af stor Bet., da i Beg. af 19. Aarh.
den alm. europæiske Nationalitetsbevægelse
naaede ogsaa de slaviske Lande. Dels saaledes,
at Bevidstheden om den slaviske Stammes
ærefulde Fortid og om den vældige Styrke, alle de
slaviske Stammer tilsammen repræsenterede,
udgjorde en moralsk Støtte for de mindre, af
fremmede Folkeslag undertrykte slaviske Folk
i Forsøget paa at hævde deres nationale
Rettigheder. Dels ogsaa saaledes, at den Tanke
vaagnede af genoprette den slaviske Enhed ved en
Slags Sammenslutning af de nuv. Slaver.

Til en Begyndelse gav disse panslavistiske
Stemninger sig hovedsagelig Udtryk i de forsk.
Landes Skønlitteratur; P.’s mest kendte
litterære Frugt var den tschekkiske Digter Kollar’s
Sonnetsamling »Slavy dcera« (»Slavas Datter«
1824), men efterhaanden fik Panslavismen ogsaa
praktisk politisk Bet. og antog i saa Henseende
meget forsk. Form i de forsk. slaviske Lande.
I Polen og Ukraine gjorde de intet
nævneværdigt Fremskridt; den russ. Undertrykkelse
havde her kvalt den slaviske
Samhørighedsfølelse. Men hos de andre af Tyskere, Ungarere,
Tatarer og Grækere undertrykte slaviske Folk
fandt de panslavistiske Ideer taknemmeligere
Jordbund. Mindre Bet. havde de Forslag til
Gennemførelse af en alslavisk Statsdannelse,
der fremsattes; de var fra Beg. af rene Utopier.
En ikke ringe Rolle spillede de panslavistiske
Ideer ved de østerr. Slavers sejge Kamp for
deres Nationalitet og deres Bestræbelser for at
omdanne Donaumonarkiet til en slavisk
behersket Forbundsstat. Ved den Kongres mellem
alle Østerrigs Slaver, som afholdtes 1846,
afkøledes Stemningen imidlertid betydeligt,
da det viste sig, at Slaverne maatte tale
Tysk for at kunne forstaa hverandre. I samme
Grad Slavernes Stilling inden for Monarkiet
forbedredes, døde ogsaa dér den politiske P.
hen; en levende kulturel Interesse for den
øvrige slaviske Verden forblev imidlertid
tilbage, særlig blandt Tschekkerne. Bl.
Balkanhalvøens Slaver, Serber og Bulgarer, der begge
var blevne befriede ved Hjælp af russ. Vaaben,
ytrede P. sig længe som en russofil Stemning;
Tanken paa nogen politisk slavisk
Sammenslutning nød derimod aldrig nogen Sympati.

I Rusland akoepteredes Tanken om en slavisk
Samling — naturligvis under russ. Ægide —
til en Beg. af de russ. Slavofiler og kobledes
sammen med deres Idé om Russerne som det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>