Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panum, Peter Ludvig - Panurg - Panurus - Panus - Panyassis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
voldsom Mæslingeepidemi rasede. Da
Sygdommen igennem mange Aar havde været ukendt
der, saa P., at der under de smaa Forhold,
der raadede, var udmærket Lejlighed til at
studere Smitteforholdene, og hans Beretning i
»Bibl. f. Læger« (1846) blev et mønstergyldigt
Skrift af stor, varig Bet. Den optryktes 1847
i »Virchows Archiv« og henledte
Opmærksomheden paa P. i Udlandet. P. virkede derefter
som Hospitalslæge i Kbhvn, men fik disse
Studier afbrudt ved at maatte ud som
Marinelæge under Krigen 1848 og Koleralæge paa
Lolland 1860. Ogsaa om denne Epidemi aflagde
han en fortrinlig Beretning
(»Hospitals-Meddelelser«, III), men dermed hører hans
praktiske Virksomhed op, og han helliger sig
udelukkende Fysiologien, specielt den fysiologiske
Kemi, Fag, der under Folk som Helmholtz,
Ludwig, Du Bois-Reymond og Claude Bernard
blev til en eksperimentel Videnskab, der snart
skulde kaste nyt Lys over den praktiske
Medicin og blive en biologisk Faktor af første
Bang. Allerede 1850 kunde P., der paa dette
Omraade vel nok kan kaldes Autodidakt,
fremlægge forsk. Arbejder i »Bibl. f. Læger« og i
»Virchows Archiv« (III, IV) (»Über eine bisher
wenig beachtete, im Blutserum constant
vorkommende Proteinverbindung«; »Über
künstliche Milch und künstliche Zellen« og »Neue
Beobachtungen über die eiweissartigen
Körper«), i hvilke han beskrev Serumkaseinen
(Serumgobulinet) fra Blodserum. 1851 tog han
Doktorgraden med »Fibrinen og dens
Koagulation«, et Emne, hans Blodundersøgelser havde
ført ham ind paa. 1851—53 opholdt P. sig
udenlands, dels i Würzburg, hvor han
arbejdede under Virchow, Kölliker og navnlig
Scherer, og i Paris, hvor han et Aar var Assistent
hos Claude-Bernard. Hjemkommet blev han
udnævnt til ekstraordinær Prof. i Fysiologi,
med. Kemi og alm. Patologi ved Kiels Univ.,
hvor han i 11 Aar virkede under vanskelige
Forhold, saavel i national, som i videnskabelig
Henseende. P. fik her oprettet et fysiol.
Laboratorium, fra hvilket han udsendte en Mængde
glimrende Arbejder, saaledes: »Experimentelle
Untersuchungen zur Physiologie und
Pathologie der Embolie, Transfusion und Blutmenge«
(»Virchows Archiv« XXVII—XXIX, 1857). Til
disse sluttede sig andre over septisk Emboli
og septisk Infektion (»Bibl. f. Læger«, 1857) og
»Physiol. Untersuchungen über das Sehen mit
zwei Augen« (1858). En ny Række begyndte
med »Untersuchungen über die Entstehung der
Missbildungen, zunächst in den Eiern der
Vögel« (1860), de første grundlæggende Forsøg paa
at bringe Misfostrene ind under
Eksperimentet. P. kaldtes 1863 til Kbhvn, da Eschricht var
død, men han stillede som uafviselig
Betingelse for at følge Kaldelsen, at der skulde
oprettes et fysiologisk Laboratorium til ham, men
han mødte stærk Modstand, idet Univ. ikke
indsaa Nytten ell. Rækkevidden af den nyere
Fysiologi. P. førte dog sin Kamp igennem, og han
blev udnævnt 1864. Han indrettede straks et
provisorisk Laboratorium, indtil han 9. Septbr
1867 kunde indvie det ny, blivende. Fra dette
udgik bl. a.: »Bidrag til Bedømmelsen af
Fødemidlernes Næringsværdi« (1866), »Zur
Orientierung in der Transfusionsfrage« (»Nord. med.
Arkiv«, VII, »Virchows Archiv«, LXIII og
LXVI), i hvilken han for stedse gjorde en
Ende paa Transfusionen af Lammeblod,
»Fysiologiske Undersøgelser over komprimeret
Luft« og »Bidrag til Kendskab til
Misdannelsernes fysiologiske Bet.« (»Nord. med. Ark.«, I,
»Kbhvn’s Universitetsprogram« 1877, »Virchows
Archiv«, LXXII). Straks efter sin Ansættelse i
Kbhvn begyndte han paa at skrive sin
»Haandbog i Menneskets Fysiologi«, der udkom
1865—72, ny Udg. 1883, et stort anlagt Værk, dog
mere en Haandbog for Fysiologer end for
Studerende. I sine senere Aar arbejdede P. med
den danske Medicins Historie, og skrev bl. a.:
»Den fysiol. Anat. ved Kbhvn’s Univ.« (»Nord.
med. Ark.«, II), »Nord. med. Fakultets
Oprindelse og Barndom« (1879), »Bidrag til
Kundskab om vort medicinske Fakultets Historie
1648—1766« (Universitetsprogram 1880). —
Karakteristisk for P. i Undervisning som i
videnskabeligt Arbejde er hans stadige Bestræbelser
for at lægge Fysiologien saa nær op til den
praktiske Medicin som muligt. Hans egne
Arbejder Søger stadig i denne Retning (Embolien,
Misfosterdannelsen og ikke mindst hans
Arbejder over den putride Gift, Bakterierne og den
putride Infektion [1874—78]), hvor han er langt
forud for sin Tid, og beskæftiger sig med
Emner, der først langt senere bliver vurderede
efter Fortjeneste. Men heller ikke over for det
praktiske Liv i Alm. var han fremmed;
gennem sine Arbejder over Ernæring og Stofskifte
kom han ind paa Spørgsmaalet om
Folkeernæring og arbejdede ved populære Skrifter og
Avisartikler ivrig og praktisk for denne Sag.
— Allerede kort Tid efter sin Ansættelse i
Kbhvn begyndte han at arbejde paa en Reform
af den medicinske Undervisning gennem flere
Skrifter (»Det medicinske Studiums og
Eksamensvæsens Reform« o. fl.), i hvilke der er
nedlagt en Række gode Ideer, og i hvilke han
— Teoretikeren — tager Ordet for en udvidet
praktisk Undervisning i Medicin. Han søgte
her bl. a. ogsaa at formidle en Forstaaelse og
Samarbejde mellem Nordens medicinske
Læreanstalter. Samarbejdet mellem de nordiske
Univ. var i det hele en af de Ideer, til hvilke
hian atter og atter kom tilbage, og som han
stadig praktisk arbejdede for. Men han glemte
herfor ikke Forholdet til det internationale
videnskabelige Arbejde. Han søgte stadig at
bringe den danske — og den øvrige skandinaviske
— medicinske Videnskab i saa nær Berøring
med Udlandets som muligt, særlig ved at gøre
den skandinaviske Litteratur tilgængelig for
Udlandet. Det er utvivlsomt ud fra samme
Betragtning, at han paatog sig Organisationen af
den 3. internationale medicinske Kongres i
Kbhvn 1884. (Litt.: Jul. Petersen, »P. L,
P.« i »Tilskueren« 1885 og »Nord. med. Arkiv«,
XVII).
J. S. J.
Panurg [fr. pa’nyrз] (gr.), en »durkdreven«,
forslagen Person, Skælm; panurgisk,
underfundig, træsk, snedig.
Panurus, se Mejser.
Panus, se Klidhat.
Panyassis (Panyasis), græsk Digter fra
Halikarnassos, c. 500 f. Kr., Slægtning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
