Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pappenheim, Max - Pappenheimere - Pappos - Paprika - Paps - Papua - Papua-Bugt - Papuaer - Papua-Sprog - Papua-Øer - Papusch - Papyrin - Papyrolit - Papyros - Papyrus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til R. v. Jhering skrev han saaledes »Die
schwedischen Gesetzentwürfe vom Jahre 1890
betreffend das Gesellschaftsrecht« (1892); sammen med
Kristen Johannsen udgav han 1895 en
kommenteret Oversættelse af den norske Sølov af 20.
Juli 1893, ligesom han i forsk. Afh. har taget
Stilling til moderne dansk Aktielovgivning; Af
fremragende Værd er P.’s Gerning som
Kritiker. Sin sjældne Forstaaelse af og Interesse
for nord. Aandsliv har han lagt for Dagen i en
Mængde fortrinlige og sympatisk gennemførte
Anmeldelser af nord. Historikeres og Retslærdes
Arbejder.
Fz. D.
Pappenheimere [-ha^imere], egl. Soldater i
Pappenheim’s Regimenter; »paalidelige
Tilhængere«. Heraf ironisk Talemaaden: »Jeg
kender mine P.«, stammende fra Schiller’s
»Wallensteins Tod« (»Daran erkenn’ ich meine
Pappenheimer«).
Pappos, gr. Matematiker, levede i
Alexandria i Slutn. af 3. Aarh. e. Kr. Hans
Hovedværk er »Matematiske Samlinger« (συναγωγαι
μαθηματικαι) i 8 Bøger, som for største Delen
er bevarede (udg. 1588 i en af Commandino
foretagen Oversættelse under Titelen Collectiones
mathematicæ, videre udg. 1875—78 af Hultsch
sammen med P.’s øvrige Arbejder). Dette Værks
store Bet. ligger i de Oplysninger, som det giver
om tabte Værker af den gr. Oldtids
Matematikere, særlig fra den alexandrinske Tid. Enkelte
Ting der i skyldes maaske P. selv, saaledes
Sætningen: Et plant Areal beskriver ved Drejning
om en Akse i dets Plan, som ikke
gennemskærer det, et Rumfang, der er = Arealet
multipliceret med den af dets Tyngdepunkt
gennemløbne Vej (se Barycentrisk Regel), samt
et Eksempel paa Fremstilling af en Kurve ved
en Relation mellem Afstand ene fra et
vilkaarligt af dens Punkter til nogle faste rette Linier,
em Fremstillingsmaade, som Descartes i sin
Geometri har udviklet til Koordinatmetoden.
Som andre vigtige Resultater, der er bevarede
for os gennem P.’s Værk, kan nævnes:
Sætninger baade om Keglesnittene og om andre af de
gl. gr. Matematikere behandlede Kurver,
Bestemmelse af Arealer paa Kuglefladen,
begrænsede af Spiraler, og Hovedsætningerne om
Dobbeltforhold og Involution.
Chr. C.
Paprika [ung. ’påprikå], se Capsicum.
Paps [päps], »Brystvorter«, Navn paa flere
Bjergtoppe paa de britiske Øer, saaledes P. paa
den skotske Ø Jura (784 m) og P. Ø. f.
Killarney-Søen i Sydvest-Irland (696 m).
G. G.
Papua, Navn dels for hele Ny Guinea, dels
det officielle Navn for den sydøstlige til
Australien hørende Del af Ny Guinea (s. d.).
M. V.
Papua-Bugt, Havbugt paa Sydkysten af Ny
Guinea. Østkysten er høj og bjergfuld, medens
Vestkysten, hvor Fly-Floden danner et stort
Delta, er lav og sumpet.
M. V.
Papuaer. Dette Ord, der kommer af det
malajiske papuwah, krushaaret, benyttedes
tidligere om samtlige Beboere af Ny Guinea,
undertiden ogsaa ensbetydende med Melanesiere. Nu
bruges det som Fællesnavn for en stor Mængde
Stammer paa Ny Guinea og i det indre af
enkelte, nærliggende Øgrupper (Salomons-Øerne,
Ny Britannien). Deres Sprog er alle stærkt
forsk. fra de til den austronesiske Gruppe
hørende, melanesiske Dialekter, og de tilhører
antagelig et ældre Befolkningslag, men om de
i øvrigt udgør en naturlig Enhed, synes
tvivlsomt. Man har søgt at opstille en særlig
Racetype som ejendommelig for P., idet de skulde
udmærke sig ved høj, mager Vækst, smalt
Ansigt med kroget, bred Næse og, ligesom
Melanesierne, meget mørk Hudfarve. Denne
Opfattelses Rigtighed er imidlertid ogsaa usikker.
K. B.-S.
Papua-Sprog, de Tungemaal, der tales paa
Ny Guinea og en Del mindre Øer, som ligeledes
bebos af Papuaer. Vort Kendskab til disse Sprog
er endnu temmelig mangelfuldt og indskrænker
sig mest til Meddelelser fra hollandske
Missionærer om Mafor- ell. Nufor-Sproget (se J. L.
van Hasselt: »Woordemboek« og »Beknopte
Spraakkunst der Noefoorsche taal« [Utrecht
1876]). Man ser dog, at P., om end muligvis
noget beslægtede med de malajisk-polynesiske
Sprog, dog afviger særdeles meget fra dem,
ligesom ogsaa fra de melanesiske og
mikronesiske Sprog. (Litt.: G. von der Gabelentz
og A. B. Meyer, »Beiträge zur Kenntniss der
Melanesischen, Mikronesischen u. Papuanischen
Sprachen« [Leipzig 1882]).
V. S.
Papua-Øer, nederlandsk Øgruppe ved
Nord-vestspidsen af Ny Guinea (7788 km2 med! 15000
Indb.), hører til Re siden tsikiabet Ternate. Øerne
er høje, skovrige og jfirugtbare. De største er
Vaigeu, Salavati og Misool.
M. V.
Papusch, se Babusch.
Papyrin, se Papir.
Papyrolit kaldes en, navnlig til Gulv- og
Vægbeklædniing bestemt Mørtel, der bestaar af
en Blanding af Magniumklorid, syrebestandig
Asbest og Papirmasse ell. andre Fyldstoffer, som
umiddelbart før Brugen udrøres med Vand og
Magnesit og derpaa udstøbes paa Stedet,
sædvanlig i et c. 15 mm tykt Lag. Den færdige
Miasse bestaar saaledes af Sorels Cement (se
Cement) med de nævnte Indblandinger og
danner en fugefri Beklædning, der let kan
farves, og som er varmeisolerende og
lyddæmpende.
K. M.
Papyros, Grækernes Navn saavel paa det i
Ægypten i Oldtiden alm. Skrivemateriale som,
paa den Plante, hvoraf man fik det (se
Papyrus). P. er rimeligvis Gengivelse af et ægypt.
Ord. Hos Herodot forekommer ikke Ordet P., men
Byblos (maaske en anden Gengivelse af det
ægyptiske Ord). Allerede i Odysseen tales om
Byblos-Planten, dog ikke som afgivende
Materiale til at skrive paa, men som tjenende til
deraf at danne Tovværk.
V. S.
Papyrus. P.-Planten, Cyperus Papyrus, fandt
i Oldtiden mangfoldig Anvendelse i Ægypten og
var en af Landets vigtigste Frembringelser.
Marven tjente til Fløde, saavel kogt som raa;
Toppen med Blomsterdusken sattes ofte i de
Buketter ell. Kranse, hvormed man prydede
Templer og Huse. Den træagtige vandret
løhende Rodstok ell. Mellemstok, hvorfra
Stængelen skyder op, afgav Materiale til alle Slags
Redskaber o. l., ligesom den ogsaa brugtes som
Brændsel. Af Stængelen tilberedte man det
berømte Skrivemateriale, der bærer Plantens
Navn (se ndi.), men dette var ikke dens eneste
Anvendelse. Stænglerne skares ofte op i hele
deres Længde, tørredes og flettedes sammen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
