Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 869 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paraguay (Republik) - Paraguay-Roux - Paraguayte - Paragummi - Parah - Parahyba (Delstat i Brasilien) - Parahyba (Floder) - Parakeratose - Parakeratosis variegata - Paraklaser - Paraklet - Parakresol - Parakronisme - Parakusis - Paralaktat - Paralali - Paralbumin - Paraldehyd - Paraleksi - Paralipomena - Paralipse - paraliske - Parallakse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved hans Død efterfulgtes han (1862) af sin
Søn Solano Lopez. Under en Strid i Uruguay
mellem de farvede og de hvide tog Brasilien
Parti for de hvide og truede med at besætte P.
Da Brasilianerne (1864) rykkede ind i Uruguay,
angrebes de af Lopez, der til at begynde med
havde Heldet med sig, men da han ikke
respekterede Argentinas Neutralitet, forbandt
denne Stat sig med Brasilien og Uruguay og
angreb P., som ikke i Længden kunde staa sig.
Kampen var langvarig og forbitret. 1870 døde
Lopez, 1872 undertegnedes Freden, hvorved den
nordlige Del af P. afstodes til Brasilien, men
først 1876 forlod de fremmede Tropper Landet.
Efter Krigen var Folketallet sunket fra 1 Mill.
til henved en halv Mill., der var kun Oldinge,
Kvinder og Børn tilbage. Efter at Lopez var
død, indkaldtes en Nationalforsamling, som
(1871) vedtog den nugældende Forfatning.
Argentina gjorde Fordring paa hele den Del af
P., som ligger V. f. Rio P., men de forenede
Staters Præsident, som var taget til
Voldgiftsdommer, tilkendte P. den Del af Landet, som
ligger N. f. Rio Pilcomayo. Senere er
Indbyggertallet steget, til Dels ved en ikke ubetydelig
Indvandring, navnlig fra Argentina og Italien.
Landets Velstand er steget, og det har været
temmelig fri for Uroligheder. 1921 maatte dog
Præsident Gondra vige for et Statskup af Dr. Ayala.
(Litt.: Mangels, »Wirtschaftliche,
naturgeschichtliche und klimatologische
Abhandlungen an P.« [München 1904];
Fischer-Treuenfeld, »P. in Wort und Bild« [Berlin 1906];
Decoud, Geografia del Republica del P.
[Leipzig 1911]; Koebel, P. [London 1917];
Schurz, P., A commercial Handbook
[Washington 1921]).
M. V.

Paraguay-Roux [para’gæ-’ru], Paratinktur,
en tidligere meget benyttet Tandtinktur, er et
spirituøst Udtræk af Parakarse (Spilanthis
oleracea Jaqu) og Bertramrod.
(A. B.). E. K.

Paraguayte [-gu’aj’-’te’], se Maté.

Paragummi, d. s. s. Parakautsjuk, se
Kautsjuk, S. 727.

Parah, Hulmaal, i Bombay = 26,343, i Madras
= 61,455, paa Ceylon = 25,424 l. Saltmaal i
Bombay = 0,01 Anna = 26,34 l. Vægt i Bombay
= 15,372 kg (Ris) og 20,221 kg (Korn).
H. J. N.

Parahyba [p_ar’iw_a], Stat i den nordøstlige
Del af Brasilien, 56000 km² med (1920) 961106
Indb. Landet en et lavt Plateau, som, hvor det
ikke er dyrket, er bevokset med Kratskov.
Klimaet er tropisk, men Regnmængden er ringe.
Hovedstaden P. ved Mundingen af Rio P. har
(1920) 52990 Indb., Domkirke, Udførsel af
Bomuld.
M. V.

Parahyba [p_ar_a’iw_a], 1) P. de Norte, Flod
i Brasilien, udspringer paa Serra de Jabataca
i det nordøstlige Brasilien og udmunder i
Atlanterhavet ved Byen P. Floden er sejlbar for
mindre Skibe paa en Strækning af 35 km.
2) P. do Sul, udspringer paa Serra do Mar i
Staten São Paulo i Brasilien, Løber modi SV.,
men bøjer derpaa i en skarp Bue mod NØ.
gennem Staten Rio Janeiro, hvor den udmunder i
Atlanterhavet. Den er sejlbar for mindre Skibe
indtil São Fidelis, 80 km ovf. Mundingen. Den
gennemstrømmer Brasiliens bedst befolkede
Egne.
M. V.

Parakeratose. Med dette Ord betegner man
Forstyrrelser i den normale Udvikling af
Overhudscellerne.
C. Rch.

Parakeratosis variegata, se
Parapsoriasis.

Paraklaser, se Lithoklaser.

Paraklet, gr. παράκλητος, egl. tilkaldt som
Advokat ell. Sagfører ved Retten, men denne
opr. Bet. gaar efterhaanden over til det mere
alm.: Talsmand, Hjælper, Raadgiver ell.
Trøster (= παρακαλών). I det ny Testamente
forekommer Udtrykket kun i Johannesskrifterne;
1. Joh. 2, 1 benyttes det om Kristus (jfr Joh.
14, 16), maaske fordi »Trøster« i
Senjødedommen var et Messiasnavn; i det 4. Evangelium
(Joh. 14, 16 og 26; 15, 26; 16, 7) derimod om
Helligaanden, enten i Bet.: Hjælper, Beskytter,
ell. i den mere specielle: en Advokat, der fører
Menneskets Sag overfor Gud som Dommeren.
H. M.

Parakresol, se Kresol.

Parakronisme. Tidsregningsfejl, hvorved en
Begivenhed sættes senere end hvad der
stemmer med Virkeligheden.
K. H.

Parakusis, egl. Fejlhøren, bruges væsentlig
om P. Willisii: ved visse Former af stærk
Tunghørighed mente W. at have iagttaget, at
Patienten hørte bedre i Larm. Nyere
Undersøgelser har vist, at dette sandsynligvis beror
paa et Selvbedrag, idet det i Virkeligheden er
de normalthørende, som ubevidst hæver
Stemmen under Støj, som ikke generer den
Tunghøre (Jernbanekørsel f. Eks.).
J. M.

Paralaktat, se Mælkesyre.

Paralali (gr.), Fejltalen, forkert Tale.

Paralbumin, se Pseudomucin.

Paraldehyd, C₆H₁₂O₃, en med Aldehyd,
C₂H₄O, polymer Forbindelse; den opstaar under
stærk Varmeudvikling, naar man ved alm. Temp.
sætter smaa Mængder Saltsyre ell. Klorzink til
Aldehyd. P. danner en krystallinsk Masse, som
smelter ved 11° og koger ved 124°. Ved 13°
opløses det i 8 Dele Vand. P. benyttes som
Sovemiddel.
(O. C.). R. K.

Paraleksi, Forstyrrelse i Læseevnen.

Paralipomena, den gr. Benævnelse af
Krønikernes Bøger.

Paralipse (gr.), Talefigur, hvorved man ved
at bemærke, at man vil forbigaa noget, netop
særlig fremhæver det.
Cl. W.

paraliske kalder man de Stenkulsbækkener,
der under Stenkullenes Dannelse laa i
Nærheden af Havet, og hvor som Følge af
Transgressioner (se Niveauforandringer)
Kullagene veksler med marine Dannelser.
J. P. R.

Parallakse kaldes Forskellen mellem de
Retninger, hvori et Himmellegeme ses fra to forsk.
Standpunkter, ɔ: den Vinkel ved
Himmellegemet, de to Retninger danner, ell. den
Synsvinkel, hvorunder Forbindelseslinien mellem de
to Standpunkter ses fra Himmellegemet. Er
det ene Standpunkt Jordens Centrum og det
andet et Punkt paa Jordens Overflade, kaldes
Vinkelen ved Himmellegemet den daglige
P. Et Himmellegemes Sted paa Himmelkuglen,
set fra Jordens Centrum, kaldes dets
geocentriske Sted, set fra et Punkt paa Overfladen
dets apparente Sted. Antager man Jorden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>