Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paranoia - Paranomasi - Parans Ørken - Parantin - Paranødder - Paranødolie - Paraparese - Parapet - Paraplegi - Paraply - Parapsoriasis - Pararosanilin - Parasange - Parasher - Parasit - Parasiter - Parasitisme - Parasitkrater - Parasol - Parasolfugl - Parasolmyrer - Parasolsvamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sædvanligt er uhelbredelige, ser man
undertiden, at der, vistnok som Udtryk for en
hysterisk Sindssygdom, efter stærke sjælelige
Paavirkninger kan optræde Sygdomsbilleder,
som kan ligne de to førstnævnte Former. Disse
Tilfælde, som næsten altid helbredes, viser sig
ved, at der ganske pludseligt optræder
Vrangforestillinger og Hallucinationer; Vedk. mener
sig forfulgt, mærker elektriske Paavirkninger,
ser betydningsfulde Ting ske rundt omkring sig.
En klassisk Selvskildring af Tilfælde af denne
Art er det formentlig, man finder i Strindbergs
»Inferno«, medens adskillige Patienter med
Kværulantforrykthed har udgivet Bøger, der
mere er formede som Anklageskrifter mod de
Personer, de mener har forurettet eller forfulgt
dem. (Litt.: Friedenreich, »Kortfattet
speciel Psykiatri« [Kbhvn 1914]; Viggo
Christiansen, »Kliniske Foredrag og
Forelæsninger over Sindssygdomme« [Kbhvn 1906];
Kraepelin, »Lehrbuch d. Psychiatrie«, 8.
Udg. [Leipzig 1915]).
K. H. K.
Paranomasi (gr.), i Talekunsten en Figur,
der beror paa Sammenstilling af to ligelydende,
men iflg. deres Betydning forskellige ell.
modsatte Ord, altsaa egentlig et Ordspil, som beror
paa Lydlighed.
Cl. W.
Parans Ørken, den østlige Del af det
ørkenagtige Kalkstens-Højland et-tîh, som
strækker sig S. f. Judæa ned mod Sinajs Bjerge,
kendt fra Israels Ørkenvandring. Ogsaa
»Bjerget P.« og en By »El P.« omtales i det Gl.
Test.
J. P.
Parantin, se Skapolit.
Paranødder, se Bertholletia.
Paranødolie, se Brasilnøddeolie.
Paraparese, se Lammelse.
Parapet [para’pæ] (fr.), Brystværn.
Paraplegi, se Lammelse.
Paraply, se Parasol.
Parapsoriasis (Syn. Parakeratosis variegata,
Pityriasis lichenoides chronica) er Navnet paa
en ikke alm. Hudaffektion af ofte meget
langvarigt Forløb og ubekendt Oprindelse. Den
viser sig ved mere eller mindre tætte Udbrud
af røde, til Dels skældækkede Papler, der ofte
danner sammenflydende, over store Dele af
Kroppen udbredte Flader med mosaikformet
ell. netagtig Tegning.
C. Rch.
Pararosanilin, se Rosanilin.
Parasange, gr. Navn for et pers.
Længdemaal, som udgjorde 30 Stadier eller omtrent
5 1/2 km.
H. H. R.
Parasher er Navnet paa de Afsnit, hvori de
5 Mosebøger var inddelt af Hensyn til
Oplæsningen ved Sabbatsgudstjenesterne i
Synagogerne. I nytestamentlig Tid havde man i Palæstina
almindeligvis en Inddeling i 154 P., beregnet
paa, at hele Loven skulde læses i Løbet af tre
Aar; i Babylon regnede man derimod kun med
54 P., svarende til en etaarig Cyklus, og denne
Ordning trængte efterhaanden igennem og blev
fra det 14. Aarh. af eneraadende.
H. M.
Parasit (gr.), Snyltegæst. Det var en staaende
Figur i den nyere græske og den deraf
afledede romerske Komedie.
H. H. R.
Parasiter, se Snyltedyr og
Snylteplanter.
Parasitisme, se Snylteliv.
Parasitkrater kaldes et mindre, paa Siden
af en Vulkans Hovedkegle liggende Krater,
saadanne Kratere dannes derved, at Vulkanens
Sidevægge ikke kan modstaa den opstigende
Lavas uhyre Tryk, hvorfor der dannes en
Revne, og paa eet ell. fl. St. af denne bryder
Lavaen igennem og danner eet ell. fl. smaa
Kratere, medens Hovedkrateret kun udkaster Aske
og Bomber. Ætna har over 200 saadanne P.,
der ofte opnaar en ret betydelig Størrelse.
J. P. R.
Parasol, Solskærm, var i Oldtiden i Brug
hos de ældste Kulturfolk. P. stammer fra
Lande, som har en brændende Sol. Den bares over
fyrstelige og fornemme Personer og var
forbeholdt disse. Endnu har den i Orienten en lgn.
Anvendelse. I 1855 kaldte Kongen af Burma
sig selv »den Monark, som regerer over de
østlige Landes høje, solskærmbærende Fyrster«.
Fra Orienten er Brugen af P. kommet til
Europa. I Beg. af det 17. Aarh. brugtes den i
Fiankrig. I 1607 blev af en Page baaret
Parasol over Ludvig, senere XIII, hvad den 6-aarige
Prins tog ilde op. I en Ballet, danset 1626 i
Louvre, forekom en Parasolbærer. Ved Midten
af Ludvig XIV’s Regering fandt en Mand paa at
lave P. overtrukne med vokset Lærred til
Anvendelse mod Regn. For at formindske Vægten
brugtes senere Taft, gennemtrukket med
Gummi, udspændt over lette Rør eller Fiskeben.
Medens Parasollen ikke kunde slaas ned, var
man mere opfindsom med Paraplyen. Den
lukkedes med en Metalring og bares under Armen.
1710 fik Jean Marcus Privilegium paa at
maatte lave sammenfoldelige Paraplyer, som kun
vejede 5—6 Unzer, og som solgtes i Etui 6—7"
langt og 1 1/2" bredt. Det var virkelige
Lommepanaplyer. 40 Aar senere opfandt man en
Spadserestok, der tjente som Etui for Regn-
eller Solskærm. I 1769 etableredes
»Parapluies publics« i Paris, saaledes at man ved
Dag og Nat kunde leje Bærere til at holde P.
over sig, naar man passerede Broerne —
Gaderne var saa snævre, at man kunde komme i
Skygge — saa les petits maîtres ikke skulde
blive solbrændte eller generede af Regn. I 1788
var Paraplyen hvid, 1789 grøn, 1791 rød og
1807 blaa. Ved den Tid blev de enorme røde
Paraplyer optaget af Fiskerkonerne og
Grønthandlerne.
Mod Sol har man ogsaa beskyttet sig med
Ansigtsmasker (se Dragt, S. 380) og ved stive
Vifter, der i det 17. Aarh. blev til at
sammenfolde og endnu i det 19. Aarh. brugtes under
Navn af Skovvifter. Desuden brugtes
Solklæder (se Mantille); disse holdt sig længe hos
Almuen her i Landet, hvor de kaldtes
Hyldeklæder.
Elna M.
Parasolfugl (Cephalópterus ornatus), se
Klokkefugle.
Parasolmyrer, se Bladskærer.
Parasolsvamp (Lepiota Fr.), Slægt af
Agaricaceæ med regelmæssig kredsformet Hat og
midtstillet Fod, med tynde, hudagtige, fra
Foden adskilte Lameller og med hvide Sporer;
Hattens Overflade er i Reglen melet ell. skællet;
Foden, som meget let løsnes fra Hatten, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
