Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parelius, Sophie Marie - Parement - Parenkym - Parenkymcelle - Parentalier - Parentation - Parent-Duchatelet, Alexandre Jean Baptiste Benjamin - Parentel - Parentes - Parentes (mat.) - Parénzo - Parerbøjle, Parerplade - parere - Parergon - Parerstang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle udmærkede sig ved et djærvt Lune, en
sikker, behersket Komik og en kunstnerisk Finhed
i Forstaaelsen af det personlige. Sit fornemste
Repertoire havde hun i den klassiske Komedie,
og fornemmelig var hun en udmærket
Fremstillerinde af den Holberg’ske Komedies
Magdeloner, som hun forstod at tolke i den rette Aand
og Stil. Til hendes fortræffeligste Roller hørte
ogsaa Grethe i »Kærlighed uden Strømper«. I
den moderne norske dram. Digtning har P.
spillet Frk. Skjære i »Kærlighedens Komedie«, Fru
Rummel i »Samfundets Støtter«, Malla i
»Geografi og Kærlighed« samt Aase i »Per Gynt« —
en i høj Grad fængslende og gribende
Fremstilling af en paa samme Tid fantastisk og
realistisk, komisk og rørende Menneskikkelse med
et ejendommeligt nationalt og tillige
almenmenneskeligt generelt Præg. Skønt P. sjælden
gik uden for det komiske Rollefag, har hun dog
med Held udført Roller som Ragnhild i
»Dronning Margareta« og Frakark i »Sigurd’s anden
Flugt« (2. Del af Bjørnson’s Trilogi »Sigurd
Slembe«). Uden for Norge har P. optraadt paa
Dagmar-Teatret i Kbhvn, hvor hun 1886 som
Gæst spillede Aase i »Per Gynt« og Grethe i
»Kærlighed uden Strømper«. (Litt.: K. A.
Winterhjelm, »Af Kria Teaterliv«; T.
Blanc, »Kria Teaters Historie 1827—77«).
(T. B.). E. S-n.
Parement [par’maŋ] (fr.), den ydre
bearbejdede Side af en Mur ell. en Sten.
(E. S.). C. B-r.
Parenkym (anat.) kaldes de Bestanddele af
Organerne, som er ejendommelige for hvert
enkelt Organ, f. Eks. i Leveren altsaa
Levercellerne, i Modsætning til de mere fremmede
Elementer, der findes i Organet, som f. Eks.
Støttesubstans, Kar, Nerver o. s. v. Ved
parenkymatøse Organer forstaar man dem,
hvis Hovedmasse bestaar af ensartede, for
Organet ejendommelige Celler (f. Eks. Leveren og
Nyren i Modsætning til Organer som Tarmen,
Blæren).
S. B.
Parenkymcelle, se Kortcelle.
Parentalier (lat.), rom. Fester, som fejredes
til de dødes Ihukommelse. En offentlig Fest af
det Navn fejredes hvert Aar 13.—21. Febr; paa
den sidste Dag, fejredes Feralierne. Saa længe
Festen varede, holdtes Templerne lukkede,
Ægteskaber maatte ikke stiftes, og Embedsmændene
aflagde deres Embedstegn. Ogsaa private
Fester til de dødes Ære kaldtes P.; de fejredes
ikke paa bestemte Tider af Aaret, men vel
sædvanlig paa vedkommendes Dødsdag.
H. H. R.
Parentation (lat.), Ligtale.
Parent-Duchatelet [pa’rã-dy∫a’tlæ],
Alexandre Jean Baptiste Benjamin, fr.
Socialhygiejniker, f. 29. Septbr 1790 i Paris, d.
smst. 7. Marts 1836. P.-D. tog Doktorgraden 1814
med Essai sur le choléra morbus og nedsatte sig
i Paris, hvor han blev Læge ved Soc.
philanthropique og ved Bureau de charité, studerede
derefter udelukkende Socialhygiejne, blev 1823
Agrégé og 1825 Assistent ved Conseil de
salubrité og 1836 dets Vicepræsident. Han
grundlagde Annales d’hygiène publique og kæmpede
hele sit Liv for at sprede hygiejnisk Oplysning
i Befolkningen. Hans berømteste Værk, en
Kilde, som Nutiden stadig søger til, er De la
prostitution dans la ville de Paris, considérée sous
le rapport de l’hygiène publique, de la morale
et de l’administration (1836, senere fl. Udg. og
Oversættelser). En Del af hans mindre Afh.
udgav Leuret 1836 under Titel: Mémoires
d’hygiène publique.
J. S. J.
Parentel. Udtrykket P., der egl. blot betyder
Slægtskal), men efter dansk juridisk Sprogbrug
vistnok nærmest kan gengives som: Forholdet
til ens Forældre (Forfædre) ell. de, som træder
i disses Sted, særlig deres Søskende,
forekommer i dansk Ret i 2 Forbindelser: 1) Man taler
om, at den danske Arvegangsorden ligesom den
tyske bygger paa P.-Systemet, ɔ: at den
Rækkefølge, hvori Arveladerens Slægtninge kaldes til
Arv efter ham, beror paa, i hvor mange Led de
nedstammer fra hans og Arvingernes fælles
Forfader, Herefter deles de legale Arvinger —
bortset fra Ægtefællen — i Danmark i 5
Klasser, hvoraf den nærmere stadig udelukker den
fjernere. 1. Klasse udgøres naturligvis af
Arveladerens Efterkommere, 2.—5. Klasse af da fra
hans Forældre, Bedsteforældre, Oldeforældre og
Tipoldeforældre nedstammende Personer. 2)
Efter D. L. 3—16—9—1 maatte man ikke gifte
sig med dem, der var i Forældres Sted, hvortil
henregnedes alle ens Forfædres Søskende. M.
H. t. saadanne Personer sagdes da respectus
parentilæ at finde Sted. Dette Ægteskabsforbud,
der ogsaa gjaldt Ægtefællens tilsvarende
Slægtninge og ens fornævnte Slægtninges Ægtefæller,
indskrænkedes ved Forordn. 23. Maj 1800 til
kun ait gælde de Tilfælde, hvor Kvinden var
den den fælles Forfader nærmeststaaende (egen
og Ægtefælles Faster ell. Moster, Farbroders
ell. Morbroders Enke m. v.), og gjordes derhos
dispensabelt. Ved Ægteskabsloven af 30. Juni
1922 er de paagældende Ægteskabsforbud
ophævede, og Begrebet resp. P. har altsaa nu kun
hist. Bet.
A. D. B.
Parentes, d. s. s. Klammer.
Parentes (mat.). Naar man i Matematikken
vil udtrykke, at der skal udføres en Regning
med et sammensat Udtryks Værdi, betegner man
i Reglen denne Værdi ved Udtrykket, omsluttet
af en P. (f. Eks. a - [b + c], [a + b]n, log [ab]).
I en flerleddet Størrelse som ab + ac - ad,
hvis Led indeholder en fælles Faktor a, kan
man sætte denne uden for en P., d. v.
s. omskrive Størrelsen til a(b + c - d), hvorved
de tre Multiplikationer erstattes med een. Som
Betegnelse for Produktet af de n første Tal
bruges hyppig [n].
Chr. C.
Parénzo [pa’ræntso], By i det ital.
Landskab Istrien, beliggende paa en lille Halvø i
Adriaterhavet, har c. 4000 overvejende
italienske Indb. og var oprindelig en rom. Koloni.
Der findes en Domkirke (6. Aarh.) og Levninger
af to romerske Templer.
N. H. J.
Parerbøjle, Parerplade, se Kaarde og
Sværd.
parere (lat., fr.), vædde; adlyde (p. Ordre);
i Fægtekunsten: afværge, afbøde (Hug og Stød);
i Ridekunsten: standse; ogsaa: smykke, pryde.
Parergon (gr.), Biting, Bibeskæftigelse;
bruges særlig om litterære Arbejder, som er
udførte lejlighedsvis, i en ledig Time.
H. H. R.
Parerstang, se Kaarde og Sværd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
