Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Bydele og Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rytterstatue af Henrik IV paa Vestsiden af Cité
rejstes 1818 og er støbt af to Napoleon-Statuer
(den ene fra Vendôme-Søjlen). Ile St. Louis er
en stille Bydel, der indtil Beg. af Ludvig XIII’s
Regeringstid udelukkende benyttedes til
Græsning. Bl. de mange Adelsbygninger bemærkes
Hôtel Lauzun og Czartoryski’ernes Residens
Hôtel Lambert, hvor Voltaire boede som Gæst
hos Mme. du Châtelet. Kirken St. Louis en l’Ile
(1664—1726) har ved sin rige Udsmykning med
Malerier og Skulpturer et næsten salonmæssigt
Præg.
La Ville, den gl Bydel N. f. Seinen,
begrænses af Floden og de indre Boulevarders
mægtige Halvbue, der naar fra Bastillepladsen i Øst
til Madeleine-Kirken i Vest. De sammenfattes
ogsaa under Navnene Boulevards du Nord, de
store ell. gamle Boulevarder, men
kaldes oftest slet og ret »Boulevarderne«. La
Ville er den livligste og eleganteste Del af
Staden, den politiske, styrende og finansielle
Bydel og samtidig Midtpunktet for det travleste
og gladeste Pariserliv. Fra St.-Louis-Øen naar
man ad Pont Sully og Boulevard Henri IV til
Place de la Bastille med Julisøjlen. Til
denne Plads knytter sig alvorlige Minder:
Stormen paa Bastillen og Fangeborgens
Nedbrydning, Guillotinens blodige Virksomhed, Juli- og
Februar-Revolutionen (1830 og 1848) og senest
Kommuneopstanden (1871). Den slanke, 47 m
høje Bronzesøjle hviler paa en
Marmorgravhvælving og bærer paa Toppen Frihedens
Genius med Oplysningens Fakkel og Slaveriets
sønderbrudte Lænker. Bl. de mange Gader, som
her mødes, gaar Boulevard Beaumarchais,
hvormed de indre Boulevarder tager deres Beg, i
nordlig Retning. Den fortsættes i Boulevarderne
des Filles du Calvaire og du Temple, der for 100
Aar siden var Boulevardernes Brændpunkt. Af
de mange Teatre og Forlystelsessteder nævnes
Théâtre Déjazet og Cirque d’Hiver.
Tempieboulevarden udmunder i Place de la République,
forhen Chateau d’Eau (Vandkunsten), en Forgaard
til Bellevilles Arbejderkvarterer. Tusinder af
Arbejdere passerer hver Aften Pladsen for at naa
deres Hjem. Mellem Trærækker, Flagmaster og
Springvand hæver sig en Kæmpestatue af
Republikken. Med Boulevard St. Martin tager
Boulevarderne vestlig Retning, og samtidig faar
de et langt livligere og elegantere Præg: Træ-
ell. Asfaltbrolægning, betydelig Færdsel, Huse,
Butikker og Kafeer, altid med Borde og Stole
foran, beregnede for det fine Publikum. Paa
St.-Martin-Boulevarden ligger der 4 større
Folketeatre: Folies Dramatiques, Ambigu, la
Renaissance og Porte St. Martin. Den videre
Fortsættelse er Boulevard St Denis, der ved begge
Endepunkter er markeret af to Triumfbuer, byggede
for Ludvig XIV’s Sejre (Porte St. Martin og
Porte St. Denis) og B. de Bonne Nouvelle, som
ligger paa en lille Bakke og særlig er beboet af
Industridrivende i Glas- og Modesager. Til højre
i Gaden, med en aaben Loggia ud mod
Boulevarden, ligger Théâtre du Gymnase. De to næste
Boulevarder, B. Poissonnière, Spekulanternes og
Børsjobbernes Kvarter, og B. Montmartre, der
har et tydeligt mondænt Præg, fører over to
Bakker, hvoraf den sidste gaar stejlt ned mod
Boulevard des Italiens og dens Fortsættelse B.
des Capucines og B. de la Madelaine, der
er Boulevardernes egl. Brændpunkt, »et eneste
ubeskriveligt blændende Virvar, hvortil der ikke
findes Mage, det være sig i den gl ell. den ny
Verden«. Ødselt udstyrede Restauranter og
Modemagasiner, elegant klædte Herrer og
Damer, et evindeligt rullende Tog af Ekvipager,
Drosker, Automobiler og Omnibusser møder
Øjet, og over det hele er der et Skær af Mode,
Forfinelse og Levelyst. Dette Strøg er rigt
forsynet med Teatre: Théâtre des Variétés, det
efter Branden genaabnede Opéra Comique,
Théâtre des Nouveautés, Vaudeville og Dronningen
bl. dem alle, den store Opera, bygget
1861—75 af Charles Garnier, en af Verdens største
Teaterbygninger og overdaadigt udstyret. »Der
gives næppe en eneste Slags smuk Marmor ell.
kostbar Stenart, der ikke her har fundet
Anvendelse«. Alene Grunden har kostet 10,5 og
selve Bygningen 36,5 Mill. frc.
Operapladsen er paa alle Sider omgiven af lutter
Pragtbygninger, hvor de fashionable Klubber har
deres Lokaler. Ogsaa af Bladredaktioner findes
en Del: La libre Parole, Le petit Parisien, Le
Gaulois og Le Temps. Størst er dog Antallet af
Kafeer og Restauranter; nogle af de
nævneværdigste turde være den hist. bekendte Café
Riche, og i Grand Hôtel paa Hjørnet af
Operapladsen Café de la Paix, Midtpunktet for
Fremmedlivet i P. De indre Boulevarders Vestpunkt
er Place de la Madeleine, der næsten helt
opfyldes af Madeleine-Kirken. Den er
opført i gr. Tempelstil (1764—1842) med Fritrappe
og en aaben Forhal baaren af korinthiske
Søjler. Af Napoleon blev den bestemt til Pantheon,
og det Indre bestaar derfor af et eneste Rum
med ubrudte Vægflader, belyst gennem 4
Kupler. Ved sit enkle Rumforhold og sin
Marmorpragt udøver det Indre et betagende Indtryk.
Fra Madeleine fører Rue Royale ud til Place de
la Concorde, hvor nu Guillotinen er ombyttet
med Luksor-Obelisken (23 m høj), hvis
Hieroglyffer berømmer Ramses II’s Gerninger.
Det er vel nok den smukkeste Plads i P., i alt
Fald er der over den en ejendommelig fornem
Stilfuldhed. Den er prydet med to
Kaskadevandspring og 8 Statuer af fr. Byer (Lyon,
Marseille, Bordeaux, Nantes, Rouen, Brest, Lille og
Strasbourg). Mod S. fører Concorde-Broen,
opført 1788—90 af Sten fra Bastillen, over til
venstre Seine-Bred. Paa Pladsens Nordside
findes Marineministeriets Bygning.
Den tilbageværende Del af Rammen om la
Ville er det lange, smalle Parti mellem Seinen
og den stærkt befærdede Rue de Rivoli, hvis
Fortsættelse Rue St. Antoine fører hen til
Bastillepladsen. Umiddelbart Ø. f.
Concorde-Pladsen ligger Tuileriernes Have (Jardin des
Tuileries), en offentlig Park med mange
Billedhuggerarbejder. Katharina af Medici lod her
(1564) opføre et Slot, Tuilerierne, der fik Navn
efter nogle tidligere Teglværker. Det var
Napoleonidernes Residens, men Hovedbygningen
ødelagdes ved Kommunebranden, og nu staar kun
tilbage de to Fløje, der forbandt det med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
