Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Bydele og Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Louvre. Mod Ø. afsluttes Haven med en lille
Triumfbue i antik Stil, en Efterligning af
Septimius-Severus-Buen i Rom, opført til Minde om
Napoleon’s Sejre 1805. Paa Place du Carrousel
staar et Monument for »Paris 1914—1918«
og Gambetta-Mindesmærket, og bag dette
hæver sig Slottet Louvre. Paa dets Plads stod
under Filip August en befæstet Borg. Frants I
ryddede Grunden, og under Ledelse af
Arkitekten Pierre Lescot paabegyndtes det nuv. Slot,
hvis Bygning fortsattes af flg. Herskere lige til
Napoleon III, der lod fjerne et helt Kvarter med
snævre Gader for at opføre Ny Louvre. I
arkitektonisk Henseende tilhører Louvre
Renaissancen og er paa een Gang den største og
stilfuldeste af P.’s Bygninger. Dens Samlinger af
ægypt., orientalske og antikke Oldsager,
Kunstværker fra Middelalderen, Renaissancen og den
nyere Tid etc. maa i Omfang, Sjældenhed,
kunstnerisk og videnskabelig Værdi jævnstilles med
Samlingerne i British Museum i London. Paa
den modsatte Side af Place du Louvre hæver sig
den ærværdige gammelgotiske Kirkebygning St
Germain l’Auxerrois, og i et mindre Parkanlæg
det smukke, gotiske Taarn St Jaques, en
Kirkerest fra 16. Aarh., samt ved Seine-Kajen
Teatrene Sarah Bernhardt og Châtelet. Mellem
Arcole-Broen og Rivoli-Gaden ligger P.’s store
Raadhus Hôtel de Ville, genopført efter
Kommunebranden i sin opr. Skikkelse i den tidlige
Renaissances overdaadige Stil med kuplede
Taarnpavilloner, maskerede Skorstenspiber og
rigt forsirede Gavle, udvendig smykket med
hen ved 200 Statuer. Hôtel de Ville er nøje
knyttet til Revolutionens Historie. Her tog Ludvig
XVI den trefarvede Kokarde, her fængsledes
Robespierre, her udraabtes Ludvig Filip til
Generalstatholder, her proklameredes Republikken
1848 og Kommunen 1871. Pladsen foran
Raadhuset blev i ældre Tid benyttet til offentlige
Henrettelser. Bag Raadhuset ligger Kirken St
Gervais, i Bygning og Udsmykning en Forening af
Gotik og Renaissance, og ud mod Rue St Antoine
fl. gl. Fyrstepalæer, hvoriblandt Hôtel Sully, og
Jesuiterkirken St Paul-St Louis (1627—41) med
en fængslende Barokportal.
Inden for denne prægtige og enestaaende
Ramme ligger mod V. Place Vendôme med
Vendôme-Søjlen (43,5 m), en Efterligning af
Trajan-Søjlen i Rom, rejst som Sejrsmonument
for Felttogene 1805 og støbt af 1200 erobrede
Kanoner. Foroven bærer den en Statue af
Napoleon som rom. Imperator. Den opr. Statue
blev smeltet under Ludvig XVIII og erstattet
med en Lilje, som dog blev fjernet af Ludvig
Filip. Senere lod Napoleon III rejse en Statue i
Lighed med den opr. Søjlen blev styrtet af
Kommunarderne, men senere genrejst af den
republikanske Regering. Ved Rue de la Paix, en
fornem Gade med kostbare Butikker og berømte
Dameskrædderier, staar Vendôme-Pladsen i
Forbindelse med Operapladsen og Boulevard des
Capucines. I sydlig Retning fra Operapladsen
fører den brede Avenue de l’Opéra til Théâtre
Français og Palais Royal i Nærheden af
Rivoli-Gaden. Palais Royal opførtes 1629—34 for
Kardinal Richelieu, men har siden været Genstand
for mange Ombygninger. Den store Gaard
optages delvis af den gl. Slotshave og er omgiven
af Arkader, hvor der er indrettet Butikker. Til
Trods for sin baade ud- og indvendig
afdæmpede Udstyrelse er Théâtre Français den
berømteste Scene i Verden. Teateret oprettedes 1680
(den nuv. Bygning er dog fra 1786—90) for
Molière’s Trup, og foran Bygningen staar Molière’s
Træ, en rundkronet Kastanje, der er Parisernes
første Foraarsbebuder. Bl. Kaféerne ud mod
Pladsen foran Teateret mærkes den af
Skandinaver saa stærkt søgte Café de la Régence. Mod
Ø. og V. fører den stærkt befærdede Rue St
Honoré, hvorigennem Rædselsperiodens Ofre
førtes til Guillotinen. Ud mod Rivoli-Gaden med
dens Arkader og Balkoner i de øvre Etager
ligger det store Varehus Magasin du Louvre og
Grand Hôtel du Louvre. Østligere, i Nærheden
af Rue du Louvre, hæver sig Huguenotternes
gl. Kirke Temple d’Oratoire og en Statue af
Admiral Coligny. Midtvejs i Rue du Louvre ligger
Indgangen til Handelsbørsen, Bourse de
Commerce, en stor Rundbygning, der tidligere var
Byens Kornhal, og bag denne Halles Centrales,
de store overdækkede Torvehaller, 12
Jernbygninger med 3000 Boder, hvortil ogsaa Provinsen
og Udlandet har Adgang. Paa Nordsiden af
Hallerne hæver sig en af Byens smukkeste
Kirkebygninger, St Eustache, og paa Hjørnet af
Rue du Louvre og Rue Étienne Marcel
Hovedpostkontoret og det store Telefonkontor.
Lidt længere mod V., faa Skridt fra Place des
Victoires med Ludvig XIV’s Rytterstatue, ligger
Valfartskirken Notre Dame des Victoires,
Banque de France, en af Verdens største
Kreditinstitutioner, og Bibliothèque nationale, hvis
Bygninger rummer Verdens største Bogsamling. Den
første Spire til Biblioteket var de kgl.
Bogsamlinger, der betydelig forøgedes af Karl V. Paa
Forslag af Abbé Bignon fik Bogsamlingen 1724
sin Plads i Palais Mazarin, hvortil der i Tidens
Løb er knyttet fl. Bygninger. I Rue du 4.
Septembre, der fra Operapladsen gaar mod Ø. og
under Navn af Rue Réaumur udmunder ved
Square du Temple, ligger Børsen, hvis
Bygning med sin Søjleomgang og høje Fritrappe er
en Efterligning af Vespasian-Tempelet i Rom.
Paa Hjørnet af Réaumur-Gaden og Boulevard
Sébastopol, anlagt 1855 og en af de bredeste og
smukkeste Færdselsaarer i den gl. By, ligger
Teateret Gaité og bag dette Conservatoire des
Arts et Métiers med store Samlinger af alle
Slags Maskiner og et Institut med flere Lærestole.
En væsentlig Del af det store Bygningskompleks
optages af Benediktinerklosteret St Martin des
Champs. Refektoriet indeholder Biblioteket, og
Kirken rummer Dampmaskinerne og
Flyvemaskinerne, dets Taarn de hydrauliske Apparater,
og i Kuppelen findes Foucauld’s Pendul ophængt
(Bevis for Jordens Omdrejning om sin Akse).
Lige overfor ligger Kirken St Nicolas des
Champs med sin elegante Renaissanceportal ud
mod Rue de Turbigo, en bred Færdselsaare, der
forbinder Halles Centrales med Republikkens
Plads. Mellem denne og Templeboulevarden
danner et Net af Smaagader det saakaldte
Templekvarter. Tempelherrernes gl. Borg, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
