Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MAXSVMO [ARA]M NAVTAE PARISIACI PVLICE
POSIERVNT, der viser, at parisiske Søfolk
under Tiberius’ Regering havde rejst et Alter
for Jupiter. Baade Konstantin den Store og
Julian Apostata, der her 360 udraabtes til
Kejser, har ligesom Valentinianus I, Valens og
Gratianus, der faldt imod Oprøreren Maximus, haft
Residens i P. Ved Gratianus’ Død stod Byen
uden Beskytter; men den nu helt romaniserede
Stad forsvarede sig selv mod Barbarerne, og
snart optraadte en kristen Biskop som en af de
vigtigste Øvrighedspersoner i den herreløse Tid.
451 blev P. beskyttet mod Hunnerne af
Geneviève, der siden da har været Byens
Skytshelgen. Da Frankerkongen Childerik 476
bemægtigede sig, Byen, var det for bestandigt ude med
Romervældet, og P. blev nu en frankisk By, og
dens Navn ændredes i de barbariske
Sejrherrers Mund til Parisius og Paris. At
dømme efter de talrige Kirker, der opførtes,
voksede Byen godt; men 845 satte Normannerne
sig fast paa Oissel-Øen ved Rouen og hærgede
gennem 20 Aar gentagne Gange Byen saa
frygtelig, at samtidige Krønikeskrivere kalder Byen
een Askehob. Til sidst købte man sig fri for
Plyndringer, og da Normannerne 885 viste sig
med Hundreder af Skibe, lykkedes det Grev
Eudes at slaa dem, efter at de i 13 Maaneder
havde holdt Byen indesluttet.
For tredie Gang rejste P. sig paa ny, og Hugo
Capet erklærede 987 P. for Hovedstaden i
Frankerriget og stadfæstede og udvidede
Borgernes Rettigheder. De vigtigste Øvrighedspersoner
var den kongelige Foged (Prévôt), der i
Kongens Navn udøvede Justitsen og førte Tilsyn
med Politiet, og Borgernes Oldermand, der stod
i Spidsen for Forvaltningen af Byens Indtægter
og offentlige Bygninger, havde Opsigt med
Seine-Handelen og Opretholdelsen af Byens
Rettigheder og øvede Tilsyn med de 6 borgerlige
Korporationer. Derimod havde han ingen
Myndighed over Adelen og Gejstligheden, og
Studenterne havde deres særegne Øvrighed. Berømte
Lærde som Petrus Lombardus, Abailard o. a.
drog store Skarer til Byens Skoler, og snart
opstod der Stridigheder mellem P.-Bispen og
de forsk. Læresamfund, indtil Filip August ved
et aabent Brev i Aaret 1200 anerkendte dem
som en Forening, Universitas parisiensis
magistrorum et scholarum, med særegne Rettigheder
og frigjorte fra Biskoppens og Borgemestrenes
Tilsyn og Domsmyndighed. Univ. blev den
berømteste teologiske Højskole i Europa og havde
til Tider 20000 Studenter. Det var ligeledes
under Filip August, at Byen fik en Fæstningsmur
og brolagte Gader, og paa den nordre
Seine-Bred lod han opføre de faste Taarne, der var
Beg. til Gamle Louvre. Under Ludvig den
Hellige byggedes Ste Chapelle og Hospitalet
Quinze-Vingts, og der skete en gennemgribende
Forandring i de indre Forhold. Haandværkere og
Kunstnere fik deres egen Korporation, der
oprettedes Bytropper til Ordenens Haandhævelse,
en Appeldomstol og edsvorne Notarer, Misbrug
blev afskaffede og Handelen hævet ved heldige
Bestemmelser. I den flg. Tid samledes flere
Statsinstitutioner i P., 1302 blev den Sædet for
Parlamentet. 1348 holdt den sorte Død sit
Indtog og bortrev omtr. en Trediedel af
Befolkningen, og snart efter kastedes P. ind i de
Stridigheder, som Hundredaarskrigen med England
førte med sig. Bastillen opførtes for at holde P.
i Ro og værne den mod Englænderne, men ikke
des mindre kom det til Uroligheder under
Johan den Godes Fangenskab. Til Gengæld for ny
Skatter fordrede Trediestand under Ledelse af
Oldermanden Étienne Marcel (s. d.) større
Rettigheder. Da Kronprinsen sveg sit Løfte i denne
Retning, indgik Marcel 1358 Forbund med Karl
den Onde af Navarra; men da Marcel blev
myrdet, lykkedes det Kronprinsen at blive Herre i
P. Senere kom det 1382 i Anledning af ny
Skatter til aabent Oprør; men Oprørerne, de
saakaldte Maillotins, efter de Blykøller (maillots),
der var deres Vaaben, bukkede under efter et
Par Maaneders Modstand. Ligeledes kom det
1411 og 1418 til Borgeropstande, først under
Anførsel af Slagteren Caboche, senere under
Perrinet le Clerc, for at opnaa forøgede
Rettigheder. Oprørspartiet kaldte Hertugen af
Bourgogne til P. og sluttede sig til Englænderne
1420. Forgæves søgte Jeanne d’Arc 1429 at tage
Byen tilbage ved Stormangreb; først 1436
erobredes den af Dunois til Karl VII; men da havde
den mistet henved en Trediedel af sin
Befolkning ved Hunger og Pest. Der indtraadte nu en
længere Fredsperiode, og henimod Aar 1500
menes Befolkningstallet at have været 300000.
Byen var for længst vokset ud over Filip
Auguste Fæstningsmur og Karl V’s Mur fra
1367—83. Da Renligheden var den for Datidens Byer
sædvanlig slette, florerede Epidemierne. Der
skete dog adskillige Fremskridt. 1464 indførtes
Brevpost. 1470 oprettedes det første Trykkeri i
Sorbonne, og 1472 aabnedes en med. Højskole.
Under Frants I vandt Humanismen og
Renaissancen Indgang, Collège de France grundlagdes
for at bryde Sorbonnens Hegemoni, og Ny
Louvre paabegyndtes under Ledelse af Jean
Goujon. Ligeledes paabegyndtes et nyt Raadhus,
og ny Gader blev anlagte. Nu følger den
Rædselstid, som Religionsstridighederne gav
Anledning til. P. tog Parti for Katolicismen og Ligaen.
24. Aug. 1572 fejredes »Blodbrylluppet«, der
kostede 2000 Hugenotter Livet. P. maatte
udholde to Belejringer, inden den 1593 overgav sig
til Henrik IV, efter at 13000 Mennesker havde
lidt Hungersdøden. Under Henrik IV fortsattes
Arbejdet paa Raadhusets Fuldførelse og
Anlægget af Pont neuf, Tuilerierne udvidedes og
sattes ved et Galeri i Forbindelse med Louvre.
Maria af Medici lod Luxembourg opføre, og i
den flg. Tid, især under Kardinal Richelieu, faar
Byen mange ny Bygninger og Institutioner:
Botanisk Have, Académie française, Palais
Cardinal (det senere Palais Royal) o. fl. Under
Ludvig XIV, i hvis Mindreaarighed Fronden gav
Anledning til Uroligheder i P., anlagdes 80 ny
Gader, de offentlige Pladser udvidedes og
forskønnedes, de gamle Volde nedlagdes og
omdannedes til Boulevarder, Vendôme- og
Victoire-Pladserne anlagdes, Tuilerierne fuldførtes 1664,
Lenôtre anlagde Tuileriernes Have og Champs
Élysées. Louvre-Kolonnaden og Invalidehospitalet
byggedes, St. Germain indlemmedes og sattes
ved Pont Royal i Forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
