Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Park, Mungo - Parker, Gilbert - Parker, Horatio William - Parker, Hyde - Parker, James - Parker, Matthew - Parker, Theodor - Parkersburg - Parkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aars Fraværelse, 1797 tilbage til England og
stilledes i Beg. af 1805 atter i Spidsen for en
Ekspedition til de samme Egne. Denne Rejse
blev ligeledes særdeles besværlig og farefuld.
Gennem uvejsomme Bjergegne trængte han fra
Kysten frem til Niger, som han naaede ved
Bammako; han fulgte derpaa Flodens Løb paa
en lang Strækning, og skønt han efterhaanden
mistede sine europ. Ledsagere, søgte han at
naa sit Maal, nemlig Flodens Udløb. Det
lykkedes ham dog ikke, idet han druknede det
paafølgende Aar i Floden i Nærheden af Bussa
under en Kamp med de Indfødte. P. har
skildret sin første Rejse i Travels in the interior
districts of Africa; den anden Rejse er skildret
i The journal of a mission to the interior of
Africa etc.; se desuden J. Thomson, Mungo
P. and the Niger (1890); Maclachlan, »M.
P.« (1898).
(O. I.). C. A.
Parker [’pa.əkə], Gilbert, eng.
Romanforf., f. i Kanada 23. Novbr 1862. Han studerede
Jura i Toronto og opholdt sig derefter en Tid i
Australien, hvor han var Medudgiver af
Sydney Morning Herald og har skildret Landet i
Round the Compass in Australia (1892), The
Land, the People and the State. Af hans
Romaner har særlig The Seats of the Mighty (1896,
senere dramatiseret), The Lane that has no
Turning (1900) og The Ladder of Swords (1904)
gjort Lykke. 1900 blev han Underhusmedlem for
Gravesend, og 1902 blev han knighted.
I. O.
Parker [’pa.əkə], Horatio William,
amer. Komponist (1863—1920), var en Aarrække
Organist i New York og Lærer ved
Konservatoriet, senere (fra 1894) Musik-Prof. ved
Yale-Univ. i New Haven. Som Komponist blev P.
først kendt ved Oratoriet Hora novissima, der
ogsaa opførtes i England. I øvrigt skrev P., der
nævnes som en af Nutidens betydeligste amer.
Komponister, en Rk. verdslige og gejstlige
Korværker, et Par Operaer og en Del (vistnok
utrykt) Orkestermusik.
W. B.
Parker [’pa.əkə], Hyde, Sir, eng. Admiral,
f. 1739, d. 16. Marts 1807. P.’s første
Uddannelse til Sømand foregik under Vejledning af
Faderen, der var Admiral; han blev Officer
1758, Kontreadmiral 1793 og Viceadmiral Aaret
efter. Under den amer. Frihedskrig gjorde han
Tjeneste i de vestindiske Farvande under
Admiral Hood, udmærkede sig ved fl. Lejligheder
og blev herfor Ridder. 1780 strandede hans
Skib, »Phoenix«, paa Cuba i en Orkan, men ved
hans Konduite frelstes hele Besætningen.
Senere kæmpede P. i de hjemlige Farvande mod
Franskmændene. 1793 var han under Lord
Howe Deltager i Erobr ingen af Toulon,
11896—1800 Eskadrechef i Vestindien, hvor han var
meget heldig og viste sig meget virksom. Kort
efter hans Hjemkomst betroedes der ham den
Flaade, der sendtes til Østersøen for at
sprænge den bevæbnede Neutralitets Forbund.
Operationerne begyndte som bekendt med
Danmark i Foraaret 1801 og førte til Slaget paa
Reden 2. April. P. var dog ikke den, der her
spillede Hovedrollen; han optraadte med stor
Forsigtighed, men blev af sin mere energiske
næstkommanderende, Nelson, dreven frem
Skridt for Skridt. Under selve Slaget laa han
med sine 7 største Skibe, der var for dybt
stikkende til at operere i Kongedybet, N. f.
Middelgrunden, krydsende op mod Trekroner, og
kom saaledes først til at gribe ind ved
Afslutning af Vaabenstilstanden. Jervis, Lord St.
Vincent, hjemkaldte ham kort efter Slaget, og
han fik senere ingen Kommando; i sine sidste
Aar førte han en bitter Polemik med Nelson,
hvem han beskyldte for at have vist Ulydighed
under Slaget og Upaalidelighed i Beretningerne
om samme.
C. W.-S.
Parker [’pa.əkə], James, eng.
Kobberstikker, f. i London c. 1750, d. 1805. Af hans
Arbejder nævnes 11 Plader til den af John Boydell
udg. illustrerede Shakespeare-Udgave. Andre
Arbejder er »Revolutionen 1688« efter
Northcote, fl. Illustrationer til Iliaden (efter
Flaxman), til The vicar of Wakefield (efter
Stothard) o. m. fl. P. var Stifter af det eng. Selskab
for Kobberstikkere.
(A. R.). L. S.
Parker [’pa.əkə], Matthew, Ærkebiskop af
Canterbury (1504—75), blev tidlig vunden for
Reformationen, og hans Prædikener vakte stor
Opsigt. Han blev endog Anna Boleyn’s Kapellan
og tillige Forstander for et College i Cambridge.
Under Maria’s Regering undgik han kun med
Nød og næppe Døden; men da Elisabeth var
kommen paa Tronen, blev P. hendes højre
Haand ved Ordningen af de kirkelige Forhold.
1559 gjorde hun P. til Ærkebiskop af
Canterbury, og han fik nu den Opgave at gennemføre
Uniformiteten i den ny anglikanske Kirke, en
Opgave, som han løste med stor Dygtighed,
men ikke uden Strenghed. Som
Videnskabsmand var P. meget betydelig; han interesserede
sig især for Oldtidsgranskning og samlede i
Tusindivis af Haandskrifter. (Litt.: W. J.
Hook, Lives of the Archbishops of Canterbury
[1872]).
A. Th. J.
Parker [’pa.əkə], Theodor, Leder af den
nyere unitariske Skole i Nordamerika
(1810—60). Uddannet paa det unitariske Univ.
Harvard College, men i høj Grad paavirket af den
tyske Rationalisme, traadte han 1841 op mod
den gængse Unitarisme, der staaende paa
Bibelens Grundlag kun vilde nægte Treenigheden og
Forsoningen. P. paa viste det uholdbare heri,
forkastede Bibelen som normgivende og
opstillede en ny Religionslære. I sin Sjæl fandt han
tre religiøse Grundforestillinger: Gud, Moralloven
og Udødeligheden, og ud fra disse udviklede
han sit System, som er stærkt panteiserende.
Han blev af de andre Unitarer udstødt, men
udøvede til sin Død stor Indflydelse som religiøs
Lærer og Skribent i Boston; ogsaa for humane
Formaal var han virksom, og ham deltog i
Kampen mod Alkoholisme og Slaveri. Hans Værker
er samlede af Cobbe (The collected works of
Th. P. [Lond. 1863]). (Litt.: Weiss, Life of
P. [Lond, 1863]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Parkersburg ]’pa.əkəzbəg], By i U. S. A.,
West-Virginia, ligger ved Ohio i en Egn, der er
rig paa Petroleum, naturlig Gas, Kul og ildfast
Ler. (1920) 20050 Indb. P. har en meget
betydelig Industri og Handel med Petroleum, Kul og
Tømmer.
G. Ht.
Parkes (pa.əks], By i New South Wales,
VNV. f. Sidney ved Goobang Creek, 4000 Indb.
P., der er anlagt 1871, er Centrum for et
Landbrugs- og Minedistrikt.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
