Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parry, William Edward - Parry-Øerne - pars - Parsberg - Parser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1821 udsendtes han med Skibene »Fury« og
»Hecla«, tog gennem Hudson Stræde mod N.
ind i Fox Kanalen, hvor han overvintrede ved
Melville Halvøens Sydspids for næste Aar at
fortsætte gennem Fury og Hecla Strædet, hvor
han overvintrede anden Gang og vendte hjem
1823. Ogsaa denne Gang havde Isen stoppet
Ekspeditionen, men den kom hjem med store
geografiske Opdagelser og værdifulde
Oplysninger om Eskimoerne i disse Egne. Regeringen
opgav dog ikke Tanken om Nordvestpassagen,
men sendte ham atter n. A. med de samme
Skibe gennem Lancaster Sund for om mulig at
samarbejde med Franklins Landekspedition.
Han overvintrede i Prince Regents Inlet og
vendte det flg. Efteraar hjem, efter at »Fury«
var blevet saa stærkt beskadiget i Isen, at
Skibet maatte forlades. De var P.’s sidste
Forsøg paa at gennemsejle Nordvestpassagen, men
allerede 1827 sejledte han til Spitsbergen med
»Hecla« for at søge at naa Nordpolen, hvad
ingen før havde forsøgt. Hans Plan var at rejse
N. efter fra Spitsbergens Nordkyst, hvor Skibet
laa, med Baade, som kunde sættes paa Slæder.
P. Gr. a. Isens Beskaffenhed og dens stærke
Drift S. efter naaedes med de største
Anstrengelser kun 82 3/4 Br., der dog var den højeste
Bredde, som dengang var naaet, og som først
blev overskreden 48 Aar senere paa Nares’
Ekspedition. — P. adledes, blev udnævnt til
Kontreadmiral og fik megen Anerkendelse for sine
store Fortjenester. Han har bl. a. skrevet flg.
Bøger: Journal of a Voyage for the Discovery
of the North West Passage 1819—20 [London
1821), Journal of a second Voyage etc. (London
1824), Journal of a third Voyage etc. (London
1826), Narrative of an Attempt to reach the
North Pole (London 1828). (Litt.: Edward
Parry: Memoirs of Rear-Admiral Sir W. E.
Parry [Oxford 1857]; Journal of the Royal
geographical Society [London 1856]).
G. F. H.
Parry-Øerne [’päri-], se Bonin-Øerne.
pars (lat.), Del, Part. P. adversa ell.
contraria, Modpart; p. aliquota ell. quota, en
Brøkdel af et Beløb, f. Eks. af en Arv, i Modsætning
til p. quanta, en Del, hvis Størrelse er angiven
absolut.
H. H. R.
Parsberg, uddød, fra Bayern stammende
Adelsslægt, der førte et tværdelt Skjold, hvis
øverste Felt var rødt, medens nederste var delt
af sort og Sølv, samt paa Hjelmen et kronet
Sølv Taarn, øverst prydet med 7 Strudsfjer,
den midterste Sølv mellem to sorte, saa to Sølv
og yderst to røde. Christoffer P. kom til
Danmark med Kong Christoffer og var dennes
Kammermester, for derefter atter at forlade
Landet. Hans Brodersøn, Hr. Verner P. (d.
1487), Stamfader til Slægtens danske Gren, fik
Sæde i Rigsraadet og blev hyppig benyttet i
diplomatiske Sendelser. Dennes Søn, Rigsraaden
Hr. Tønne P. til Harrested (d. c. 1522), der
1504—13 deltog i de idelige Forhandlinger med
Svenskerne, var Fader til Rigsraaden Hr.
Verner P. til Harrested og Sandbygaard (d. 1567),
som under Syvaarskrigen spillede en vis Rolle,
bl. a. som Proviantmester og Feltkommissær,
idet han var forlenet med Sølvitsborg. Bl. hans
Sønner skal nævnes Niels P. til Harrested
(1545—92), hvis Sønnesøns Søn, Etatsraad
Holger P. til Eskjær (1636—92), Assessor i
Højesteret, gav sig af med genealogiske Arbejder,
ligesom han forfattede en Opsats »Forsvar for
Saxo imod Arild Huitfeldt«, endvidere
Rigsraaden Manderup P. til Sandbygaard og
Hagesholm (1546—1625) og Christoffer P.
til Hviderup og Jernit (1555—1600). Manderup
P., Slægtens betydeligste Mand, var Indehaver
af store Forleninger. Han indtraadte 1593 i
Formynderregeringen, fik Aaret efter som en
Slags Vicekansler Opsynet med Danske Kancelli
og benyttedes gentagne Gange til vigtige
diplomatiske Hverv, saaledes 1612—13 under
Fredsforhandlingerne i Knærød. Det var ham, som
i sine unge Dage skamferede Tyge Brahe’s
Næse under en Duel i Rostock. Broderen
Christoffer P. var Fader til Rigsraaden Hr. Oluf
P. til Jernit, Hagesholm, Palstrup m. fl.
Gaarde (d. 1661), som 1643—45 var Chef for det
Gesandtskab, der fulgte Valdemar Christian paa
hans uheldige Giftermaalsrejse til Rusland.
Han var stærkt knyttet til Corfits Ulfeldt og
deltog 1659 i Forhandlingerne med de sv.
Kommissærer uden for Kbhvn. Hans ældste Søn,
Geheimeraad og Hvid Ridder Enevold P. til
Jernit og Pallisbjerg (d. 1680), var en Tid
Holmester for Prins Jørgen, senere
Stiftsbefalingsmand i Aalborg. En yngre Søn, Geheimeraad
og Hvid Ridder Christoffer P. til Jernit,
Kongsdal, Jungshoved og Frydendal (1632—71),
sendtes 1659 som Gesandt til Fredskongressen i
Oliva, blev 1660 Hofmester for Prins Christian,
1667 Medlem af Statskollegiet og af Højesteret,
1670 af det nyoprettede Geheimekonsejl og
optoges endelig 1671 i Grevestanden. Han døde
barnløs. Slægten udslukkedes i Danmark med
Ritmester Johan Rantzow P. til Eskjær
(1701—30), en Brodersøn af ovenn. Etatsraad
Holger P.
P. B. G.
Parser (Parsi) kaldes de Rester af den
persiske Befolkning, som endnu bekender deres
Fædres Tro, Mazdaismen, og altsaa ikke som
de fleste andre Persere har bøjet sig under
Islam. Da Araberne 652 havde styrtet
Sasanidernes Rige, begyndte et betydeligt Frafald fra
Mazdaismen, som indtil da havde hævdet sin
Stilling som Rigsreligion; de fleste antog da
Sejrherrernes Religion, men mange Menigheder
flygtede fra Landet ell. gemte sig i dets Afkroge
for at bevare den gl Tro. Nogle af disse drog
under Firuz, den sidste Konge Yezdegerd’s Søn,
til Turkestan og derfra til Kina, hvor Firuz fik
en betydelig Kommando over de kejserlige
Tropper og byggede et Ildtempel; hans Søn skal
endog være død som Overgeneral over den
venstre Fløj af Rigshæren. Den kin. Menighed
opløste sig dog efterhaanden. Anderledes gik det
i Indien, hvorhen de fleste flygtede; de døjede
her ganske vist meget ondt, men har dog
evnet at bevare sig gennem Tiderne. I Egnene
mellem Surat og Bombay, i det nordvestlige
Dekan, fandt det største Antal Menigheder Ly,
og Byen Sandjan blev dem c. Aar 1000 overladt,
imod at de afvæbnede sig og talte Landets
Sprog (Guzerati). Her blomstrede nu
Parsimenigheden op; men da den sluttede sig til
Landets Fyrster imod den ghaznevidiske Sultan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
