Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Partant pour la Syrie - parte - Partenogenese - Partenospore - Parter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Partant pour la Syrie [par’tã-pur-la-∫i’ri],
Begyndelsesordene af en fr. Romance, der har
vundet en vis hist. Navnkundighed. Digtet, der
skyldes Grev de Laborde, handler om en tapper
Korsridder, der vinder en skøn Prinsesse;
Musikken tilskrives Dronning Hortense, Napoleon
III’s Moder — andre giver hendes Musiklærer
Carbonel ell. Fløjtenisten Drouet Æren. Da
Napoleon 1852 besteg Tronen, gjorde han Melodien
til en Slags Nationalsang uden Tekst,
arrangeret for Militærmusik, og den fik derved en
vidtstrakt Popularitet.
S. L.
parte (ital., »Del«), enkelt Sats af et
Musikstykke; ogsaa en enkelt Stemme, særlig
Hovedstemmen; se colla parte.
S. L.
Partenogenese (gr.), ɔ: Jomfrufødsel er
Betegnelsen for den Forplantningsakt, ved hvilken
der af et Æg fremgaar et nyt Individ uden
forudgaaende Befrugtning. P. optræder særlig
inden for Insekter, Crustaceer (Bladfødder) og
Fladorme; den optræder i øvrigt under mange
forsk. Former og Grader. Hos visse
Sommerfugle, f. Eks. Silkeorme, har P. mere et
Tilfældighedens Præg, idet Æg, der egl. er bestemte
til at befrugtes, nu og da udvikler sig uden
Befrugtning. Hos andre Insektafdelinger, f. Eks.
Bladlus, udvikles en hel Række Generationer af
partenogenetiske Æg, og først da optræder
Hanner, hvorpaa en Generation fremgaaet af
befrugtede Æg fremkommer; hos visse
Bladfødder, Apus, er Hannerne yderst sjældne og
optræder kun i visse Aar; hos Honningbien
udvikler Hankønnet (Dronerne) sig af ubefrugtede
Æg, Hunkønnet (Dronning og Arbejdere) sig
derimod af befrugtede. — Man har i øvrigt
iagttaget, at Æg, der ikke skal befrugtes, kun
afsnører een Polcelle ell. Retningslegeme,
medens alle Æg, der skal befrugtes, afsnører to.
Af meget stor Interesse er en Del Forsøg, der
stammer fra den nyere Tid, og af hvilke det
fremgaar, at man ved forsk. ydre Paavirkninger
er i Stand til at faa Æg, der ellers var bestemte
til at udvikle sig efter en Befrugtning, til at
udvikle sig uden en saadan; man kan saaledes
bringe Søpindsvineæg, der ellers alid kun
udvikler sig efter en Befrugtning, til at
frembringe ny Individer blot ved at tilsætte MgCl2 til det
Havvand, hvori Æggene befinder sig; ligeledes
kan man bringe Silkeormeæg til Udvikling ved
at lægge dem i Vand ophedet til 45° ell. ved at
udsætte Æggene for en mek. Gnidning og
Rystningsproces.
C. W.-L.
Baade hos Sporeplanter og hos Frøplanter
haves Eksempler paa P.; men der maa skarpt
skelnes mellem to Former: generativ P. og
somatisk P. Ved generativ P. forstaas
det Forhold, at en Ægcelle, der i sin synlige
Bygning har samme Karakter som enhver
anden Ægcelle og altsaa ogsaa har det for denne
ejendommelige reducerede (haploide)
Kromosom-Tal (se Celle og
Reduktionsdeling), frembringer en Kim uden forudgaaende
Befrugtning; denne Form for P. er ikke
paavist hos Frøplanter (Blomsterplanter), men
findes hos en Del Sporeplanter. Somatisk P.
kaldes det Forhold, at en Ægcelle med samme
morfologiske Plads som enhver anden Ægcelle,
men med ureduceret (diploid) Kromosom-Tal,
altsaa med samme Kromosom-Tal som i de
vegetative Celler, frembringer en Kim uden
forudgaaende Befrugtning; denne Form for P.
forekommer baade hos Sporeplanter (f. Eks.
nogle Bregner, en Kransnaal (Chara crinita)
og hos Frøplanter, bl. a. hos et Par Arter af
Frøstjerne (Thalictrum), hos nogle Rosaceer og
især hos mange Kurvblomstrede, saaledes hos
Arter af Kattefod (Antennaria), de allerfleste
undersøgte Arter af Mælkebøtte (Taraxacum),
en Mængde Arter af Høgeurt (Hieracium) og
hos Chondrilla juncea. — Hos adskillige
Frøplanter, der tidligere er bleven anset for at
være partenogenitiske, har det vist sig, at vel
udvikles der normalt udseende Kim uden
forudgaaende Befrugtning, men de dannes ikke af
Ægcellen, og Forholdet kan derfor ikke
betegnes som P. i egl. Forstand, men maa henføres
til Apogami (s. d.). I øvrigt maa bemærkes, at
ved Begrænsningen af Begrebet P. lægger nogle
Forskere Hovedvægten paa, om den
paagældende Celle, der danner Kimen, har reduceret
(haploid) ell. ureduceret (diploid)
Kromosom-Tal, og betragter kun det første Tilfælde, det
der her er kaldt generativ P., som ægte P.,
medens de henfører somatik P. til Apogami.
C. R.
Partenospore. Hvis — hos lavere Planter —
en enkelt Gamet ell. Kønscelle udvikles uden
Befrugtning til en Spore af lgn. Udseende som en
ved Sammensmeltning af to Gameter ell.
Kønsceller dannet Spore, kaldes den P., idet man
antager, at der foreligger Partenogenese.
C. H. O.
Parter kaldes i Processen de over for
hinanden staaende Personer (Sagsøger, Citant,
Klager — Sagvolder, sagsøgte, indstævne,
indklagede), hvis Mellemværende skal afgøres ved
Dommen. Til Fremme af Sandheden inden for den
borgerlige Retspleje har Retsplejeloven givet en
betydningsfuld Adgang til personlig
Afhøring af P. inden Retten. Reglerne herom
findes i Retsplejelovens Kap. 29. Dels kan
Retten efter Modpartens Paastand indkalde en
Part til personligt Møde for at besvare
Spørgsmaal, sigtende til Sagens Oplysning, dels kan
en Part frivillig fremstille sig og begære
personlig at afgive sin Forklaring. Er en saadan
Partsforklaring usandfærdig, straffes den efter
Reglerne i Straffelovens §§ 146 og 148 om
ubeediget falsk Vidneforklaring. Nogen Hjemmel
for Retten til af egen Drift at forlange, at
P. møder personlig til Afhøring, findes næppe
i Loven. Imidlertid vil en Henstilling fra
Retten til P. gennem deres Sagførere om at
give personligt Møde naturligvis i de fleste
Tilfælde i P.’s egen Interesse blive efterkommet.
Om Partsafhøringen gælder i det væsentlige
Regler svarende til de for Vidneafhøring
gældende. Dog er Virkningen af, at en Part, som
er tilsagt til personligt Møde, uden oplyst
lovligt Forfald udebliver ell. vægrer sig ved at
svare ell. giver ubestemte, tilbageholdende Svar,
den og kun den, at Retten kan fortolke
Udeblivelsen, Tavsheden eller Ubestemtheden paa den
for Modparten gunstigste Maade og navnlig
lægge dennes Fremstilling til Grund for
Paakendelsen. (Litt.: H. Munch-Petersen, »Den
danske Retspleje«, 2. Udg. [1923—24], 2. Del
§ 31).
E. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
