Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parthenon - Parthenopaios - Parthenope - Parthenopæisk Republik - Parthere - Partherrige - Parthien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som var der i dem indplantet et evig
blomstrende Liv og en Sjæl, som aldrig ældes«,
kunde gælde den Dag i Dag og da fortrinsvis
om P. (Litt.: A. Michaelis, »Der P., Text
u. Atlas« [Leipzig 1870—71]; Ch. Diehl,
Excursions archéologiques en Grèce [Paris 1897,
god Oversigt]).
H. A. K.
Parthenopaios [-te-], en af de »7 mod Theben«
(se Polyneikes), dog en af de mindst
fremtrædende. Som hans Fader nævnes snart Ares
ell. Meilanion, snart Meleagros, ell. han er
Broder til Adrastos. Med Nymfen Klymene
havde han Sønnen Promachos, der var blandt
Epigonerne. P. faldt i Kampen om Theben.
H. A. K.
Parthenope [-te-], en af Sirenerne. Hendes
Grav vistes paa Italiens Vestkyst, paa det Sted,
hvor der først laa en By af s. N., senere
Neapolis.
H. A. K.
Parthenopæisk Republik [-te-] kaldtes den
Republik, som Franskmændene fik dannet i
Neapel i Jan. 1788, men som omstyrtedes 5
Maaneder senere.
E. E.
Parthere [-te-], se Parthien.
Partherrige [-tər-], se Parthien.
Parthien [-ti-] i snævrere Forstand var i
Oldtiden et Land Ø. f. Medien og SØ. f. det
kaspiske Hav i det nuv. Chorasan. Befolkningen,
Partherne, synes at have været af
blandet Oprindelse og at have indeholdt baade
persiske og skythiske (turanske) Elementer. Vi
finder dem i Perserrigets Storhedstid som
afhængige af Perserkongen, og de nævnes ogsaa som
Deltagere i Xerxes’ Tog mod Grækenland. Da
Perserriget blev styrtet af Alexander den
Store, og det af ham grundlagte Rige kort efter
hans Død opløstes, kom P. efter nogle
Omskiftelser under Syriens Konge Seleukos. Men omtr.
250 f. Kr. løsrev P. sig under Ledelse af en
Høvding Arsakes, der opkastede sig til
Konge, og i hvis Slægt, Arsakiderne, Tronen
derefter gik i Arv. Under de følgende Konger
udvidede Partnerne imidlertid deres
Herredømme ud over det egl P.’s Grænser. Arsakes’
Broder og Efterfølger Tiridates (d. 216)
kæmpede med Held mod Syrerne. Efter ham fulgte
Artabanos I, Friapatios og Fraates
I. En stor Udvidelse fik P. under
Mithradates I (d. 136), som erobrede Medien og
Babylonien lige indtil Eufrat. Hans Søn og
Efterfølger Fraates II fortsatte Kampen mod
Syrerne, men maatte derefter vende sig mod sine
oprørske skythiske Lejetropper og faldt i
Kampen mod dem (127). Derefter fulgte
Artabanos II (d. 124), hvis Søn og Efterfølger
Mithradates II (d. 87) førte heldige Krige
baade mod de barbariske Folk ved Østgrænsen
og mod Armenierne. Partherriget havde nu
naaet et meget stort Omfang; det strakte sig
omtrent fra Eufrat til Indus, altsaa over en stor
Del af de Lande, som tidligere havde været
Persernes. Partnerne selv betragtede sig ogsaa
som Persernes Arvtagere, og pers. Sprog og
pers. Religion var herskende i Riget. Men der
var rigtignok ingen national Enhed til Stede,
idet der foruden eranske og skythiske Folk
ogsaa fandtes en Del semitiske Stammer i Landet,
og desuden græsk Sprog og Kultur delvis var
trængt ind. Ogsaa Statsforfatningen medførte
nødvendigvis Splittelse, eftersom Riget var delt
i større Lensfyrstendømmer, som styredes af
arvelige Satraper, der atter havde
underordnede Lenfyrster under sig. Partherkongen selv
havde følgelig ikke meget at sige. Den gl.
Residensstad var Hekatompylos i det egentlige P.;
men da Rigets Tyngdepunkt var flyttet mere
imod V., residerede Kongen sædvanlig om
Sommeren i Ekbatana, som de gl. Perserkonger
havde gjort, og om Vinteren i Ktesifon.
I Midten af 1. Aarh. f. Kr. stødte nu denne
Orientens Hovedmagt sammen med Datidens
andet Verdensrige, det romerske. Hidtil havde
Forholdet mellem dem været ret godt, da først
Syrien og siden Armenien havde været begges
fælles Fjender; men da Pompejus efter at have
overvundet Kongerne af Pontos og Armenien
organiserede store Dele af Vestasien som
romerske Provinser eller Lydriger, maatte der
nødvendigvis indtræde en Forandring heri. Det
varede heller ikke længe, inden Romerne
forsøgte at udvide deres Magt hinsides Eufrat, der
egl. var fastsat som Grænse, og P.’s Konge
Fraates III (68—60) formaaede ikke at
hindre det. Men hans Søn Orodes I, der besteg
Tronen efter at have fordrevet sin Broder
Mithradates III, som søgte Tilflugt hos
Romerne, men kort efter blev fanget og henrettet,
forstod med Vaabenmagt at standse Romernes
Fremtrængen. Ved Karrhæ bukkede de
romerske Legioner under Crassus under for
Partnernes Ryttere, som fra alle Sider overdængede
Modstanderne med en Regn af Pile (53). Under
de paafølgende romerske Borgerkrige trængte
Partherne gentagne Gange frem over Eufrat og
besatte Syrien og Dele af Lilleasien, men blev
dog til sidst fordrevne af den romerske
Hærfører Ventidius (38). Paa P.’s Trone fulgte efter
Orodes (d. 36) hans Søn Fraates IV, som
tilføjede Antonius et forsmædeligt Nederlag
(36). Men der udbrød nu indre Stridigheder i
P.; Fraates maatte flygte til Skytherne, og en
Medbejler af ham, Tiridates, besteg
Tronen. Da imidlertid Fraates kom tilbage
understøttet af Skytherne, maatte Tiridates søge
Hjælp i Rom, og det lykkedes Augustus ved
Trusler at bevæge Fraates til at udlevere de
romerske Krigsfanger og Legionsørne, som
Partherne tidligere havde taget. Men Forholdet
vedblev dog at være spændt, især var Armenien
stadig et Tvistens Æble mellem Partherne og
Romerne. Den parthiske Konge Vonones I,
der havde været som Gidsel i Rom og af
Romerne blev sat paa P.’s Trone, blev fordreven
af Partherne og efterfulgtes af Artabanos
III (10—44 e. Kr.), en Mand af skythisk
Herkomst, der maatte føre fl. Krige med Romerne,
som under Tiberius’ kloge Ledelse forstod at
skaffe ham Fjender og Medbejlere i hans eget
Land. Efter hans Død svækkedes Riget ved
Tronstridigheder mellem hans Sønner, men
Vologeses I (51—91) var atter i Stand til at
drive en energisk Politik og opnaaede at faa
sin Broder Tiridates indsat til Konge i
Armenien. En haardnakket Krig med Romerne, som
førtes af den dygtige Corbulo, endte med, at
Tiridates fik Lov til at beholde Armenien under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
