Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Partstelefoner - parturiunt montes, nascetur ridiculus mus - Partus - Paru - Parulis - Parus - Parvata - Parvenu - Parville, François Henri Peudeferde - Paryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dobbeltledningens to Traade ell. i Tilfælde af
Enkeltledning mellem denne og Jord. Ved de
simpleste Landtelefonanlæg af denne Art efter
Magnetosystemet, hvor Abonnenten kalder
Centralen ved Ringning med Haandinduktor, er de
til Apparaterne hørende Signalklokker direkte
shuntede paa Ledningen (naar der ikke tales
fra vedk. Apparat). Ringningen fra Centralen
sker da i aftalte Signaler, idet samtlige Klokker
lyder. Ligeledes vil alle Klokker paavirkes, naar
en enkelt Abonnent kalder Centralen. For at
undgaa det uheldige heri kan man forbinde
Centralen og de samhørende Abonnentapparater
med en særlig Ledning, der udelukkende
benyttes ved Ringningen. Mere hensigtsmæssigt er
det dog at lade Klokkerne være forbundne med
Ledningen gennem saakaldte Partsrelæer, der
kun kommer i Funktion, naar Strømme af
bestemt Retning ell. Styrke udsendes fra
Centralen. Man opnaar herved, at kun en enkelt af
Abonnenterne paa Fællesledningen kaldes. En
lgn. Anordning benyttes ved Partstelefonanlæg
i Byerne. Til at kalde den enkelte Abonnent
anvendes her i Reglen en af flg.
Fremgangsmaader: 1) Ringestrømmen udsendes gennem den
ene ell. den anden af Dobbeltledningens to
Traade 2) Der anvendes Klokker, der kun ringer for
Strømme i en bestemt Retning. 3) Klokkerne
ringer kun for Strømme med ganske bestemt
Vekseltal. De to første Metoder tillader hver
for sig kun Afgivelsen af to forsk. Signaler og
kan derfor kun anvendes enkeltvis, hvor
Ledningen har to Partsabonnenter. Kombineret
benyttes de derimod ved 4-Partsanlæg, idet der
udsendes positive ell. negative Strømstød paa
den ene ell. den anden af de to
Ledningstraade. Ved Bytelefonanlæg anvendes sjældent
P. med flere end 4 Abonnenter paa Ledningen.
Ved Landtelefonanlæg kan Antallet være større
(12 ell. derover). Som Regel gøres ved de
nævnte Anlæg intet for at hindre, at
Partsabonnenterne kan overhøre hinandens Samtaler. Der
findes ganske vist Systemer, hvor Ledningen er
blokeret, medens en Samtale finder Sted,
saaledes at de øvrige Partsabonnenter ikke
samtidig kan komme i Forbindelse med Ledningen.
Saadanne Anlæg, der er mere komplicerede,
benyttes dog sjældent, da det netop her gælder
om at formindske Anlægsudgifterne. P. maa i
øvrigt ikke forveksles med saadanne Systemer,
hvor den fælles Ledning benyttes til to ell. flere
samtidig stedfindende Samtaler
(Multiplekstelefoni, se Telefon).
A. C. G.
parturiunt montes, nascetur ridiculus
mus (lat.), »Bjergene har Fødselsveer, men
der vil kun blive født en latterlig Mus«, Citat
efter Horats (Ars poetica, V. 139). Til Grund for
dette Vers, hvorved der i Alm. betegnes et
tarveligt Resultat af store Forberedelser, ligger et
gr. Ordsprog.
H. H. R.
Partus (lat.), Fødsel, Nedkomst.
Paru, Flod i Staten Pará, Brasilien,
udspringer paa Serra Tumuc Humac ved Guayanas
Grænse, løber mod S. og udmunder i Rio
Amazonas. Den er fuld af Strømhvirvler og ikke
sejlbar.
M. V.
Parulis, Betændelse af Kæberanden,
forplantet fra en betændt Tand ell. Tandrod. P.
fører som Regel til Dannelse af en
Materieansamling, den saakaldte Tandbyld. Sygdommen
hæves ofte af sig selv med Udtømmelse af
Materien. Men ikke saa sjælden optræder
Betændelsen paa ny, og vil ofte gentages, indtil
Aarsagen fjernes. Dette sker i Alm. ved Udtrækning
af den syge Tand ell. Tandrod, men i de senere
Aar er det blevet en ret udbredt
Behandlingsmaade, især for Frontaltændernes Vedk., efter
Rodbehandling at bortamputere den syge
Tandrodspids og udskrabe det denne omgivende syge
Væv, den saakaldte Alveolotomi, først
angivet af Tyskeren Partsch.
E. H-p.
Parus, se Mejser.
Parvata, Nārada’s Søstersøn, nævnes ligesom
denne som en af Gudernes Sendebud til
Menneskene; han siges at være Forf. til 3 Hymner af
Ṛigveda. Jfr. Gandharva.
D. A.
Parvenu [fr. parvö’ny] (fr.), den, som fra
lav Stand (og gerne med svigtende Dannelse)
har svunget sig op til Rigdom og Ære,
»Opkomling«.
Parville [par’vil], François Henri
Peudeferde, fr. Journalist, f. 27. Jan. 1838,
d. 16. Juli 1909), var populærvidenskabelig
Medarbejder ved mange Blade og samlede sine
Artikler i Bøger som Causeries scientifiques (28 Bd,
1861—90), Découvertes et inventions modernes
(1865), L’électricité et ses applications (1882)
o. s>. v. Paa Dansk er oversat »Hvorfor-Fordi«
(Kbhvn 1890).
S. Ms.
Paryk (fr.). Ordet perruque forekommer i
Fransk allerede i 15. Aarh., men i Bet. af
Haarvækst: perruque feinte, forlorent Haar. Det
ital. Ord parruca, sp. peluca, der ogsaa
forekommer i ital. Dialekter, sardinsk pilucca,
lombardisk og piemontesisk paluch ell. pluch,
kommer af lat. pilus, laaddent, stærk, naturlig
Haarvækst og gik først senere over paa
Eftergørelsen. Denne er saa gl. som Menneskets Stræben
efter og Evne til at skjule Skaldethed, men fik
dog sin største Udbredelse som Mode,
uafhængig af Haarmangel. Da Moden, efter at have
været for det kortklippede Hovedhaar i 16.
Aarh., i Beg. af 17. Aarh. krævede for
Mandkonnet lange, bølgende Lokker, maatte de, der
ikke havde dem som Naturgave, skaffe sig
kunstige, og P. naaede derfor stigende i Omfang og
i Yndest i Løbet af Aarh. sin Kulmination i
Decennierne før og efter 1700. Kong Ludvig XIV,
der faar Skyld, endog for at have indført P.,
hadede dem. Han var stolt af et kraftigt Haar
og stred længe imod, men da alle andre bar
mægtige P., maatte han følge Mode og lod sig
til at begynde med gøre en P. à jours, gennem
hvilken han lod sine egne Lokker passere. I
Versailles var Kongens Parykværelse mellem
hans Soveværelse og Raadssalen. Han fik en
P. paa ved sin lever, den var kortere end
de, der brugtes senere paa Dagen. Han skiftede
P., naar han gik til Messe, havde spist til
Middag, var kommet hjem fra Jagt, fra
Spadseretur, inden Aftensmaaltidet o. s. v. Man
kendte Folks Stand paa P.
P. blev til en Del af Klædedragten og aflagdes
kun om Natten og i Enrum. For at lindre
Ubehaget ved dens Byrde ragede man Hovedhaaret
af, hvilket gjorde det endnu umuligere at vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
