Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Passerat, Jean - passere - Passeren - Passeres - Passeroni, Gian Carlo - Passervægt - passibel - Passiflora - Passifloraceæ - passim - Passini, Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de France, skrev lette og vittige Vers og var en
af de 6 Forfattere til Satire Ménippée (se
Frankrig, »Litteratur«, S. 710).
S. Ms.
passere (fr.), gaa ell. rejse forbi ell. igennem,
foregaa, tildrage sig, gaa an, hengaa upaatalt.
Passeren (Circinus), et lidet Stjernebillede
paa den sydlige Himmel S. f. Ulven,
indeholdende efter Backhouse 32 for det blotte Øje
synlige Stjerner, hvoraf kun 2 er af 4. Størrelse.
Der findes i P. en Del Dobbeltstjerner; af
Stjernetaager kan mærkes en planetarisk; af
foranderlige Stjerner kendes hidtil 4, hvoraf den
ene er en teleskopisk Algolstjerne. 1906 havde
man en ny Stjerne, der paa det klareste var af
9,5 Størrelse.
J. Fr. S.
Passeres, et Navn brugt af Linné for
Spurvefuglenes store Orden, hvortil bl. a. ogsaa
regnedes Duer, Natravne og Mursvaler; efter
Udskillelse af disse og Optagelse af nogle af Linné
andetsteds henførte Grupper bruges Navnet i
adskillige nyere Systemer (se Ornitologi og
Spurvefugle).
O. H.
Passeroni, Gian Carlo, ital. Digter, f. i
Nizza 8. Marts 1713, d. 26. Decbr 1803 i Milano.
Han var Præst, levede næsten al sin Tid i
Milano og var en god Ven af Parini. Ligesom
denne satiriserede P., men paa mere godmodig og
ikke saa dybtgaaende Vis, over Samtidens
Sæder i det langtrukne Digt Il Cicerone, 101 Sange
bestaaende af Ottaver, hvor han tager Sigte paa
18. Aarh.’s ital. Samfund under Billedet af
Romerne i M. Tullius Cicero’s Dage. Det udkom
1755—74. Desuden skrev han Fabler: Favole
esopiane (1770—88).
(E. G.). E. M-r.
Passervægt, se Møntvæsen, S. 589.
passibel (nylat.), følsom, modtagelig for
Indtryk.
Passiflora L. (Passionsblomst), Slægt af
Passionsblomstfamilien, klatrende Urter eller
Buske med lappede og tynde Blade, hvis
Stilke ofte er forsynede med Nektarier.
Blomsterne sidder faa sammen i Bladhjørnerne;
deres Støtteblad er tilvokset til Stilken, ofte
omgives de af Svøb. Blomsterne er store og
tvekønnede. Kronen mangler undertiden; ofte er
den af samme Udstyr som Bægeret. Bikronen
er af mange forsk. Former. Bestøvning sker ved
Hjælp af store Insekter, undertiden ved
Kolibrier. Frugten er et aflangt ell. kugleformet
Bær. Over 250 Arter, de fleste i Amerika,
navnlig Brasilien og Peru. Allerede i den første
Halvdel af 16. Aarh. kom Planterne til Europa,
hvor de kaldtes Granadilla og snart blev
dyrkede som Prydplanter. Navnet
Passionsblomst har de faaet i Italien, fordi man i
Blomsten saa visse Ligheder med de fra Kristi
Lidelseshistorie kendte Symboler; Bikronen skulde
ligne Tornene, Kronen, Støvdragerne ell.
Griffelen Korsets Grene etc. I Troperne holdes Arter
af Slægten ofte som Frugtplanter, f. Eks. P.
edulis Sims., P. laurifolia L., P. quadrangularis
L., der ogsaa er Prydplante, o. fl. Mange dyrkes
til Pryd, f. Eks. P. coerulea L. (se Fig.), P.
racemosa Brot. o. fl.
A. M.
P. kan dyrkes saavel i Koldhus som Varmhus.
P. quadrangularis L. med store purpur og
violette Blomster og P. violacea Vill. med violette
vellugtende Blomster dyrkes i Varmhus. Til
Koldhus kan anvendes P. coerulea L. med blaa
og hvide Blomster, P. racemosa Brot. med
læderagtige Blade og store cinnoberrøde
Blomster; af sidstnævnte er der tiltrukket flere
særlig smukke Afarter som atropurpurea,
mørkeblaa, Constance Elliot, hvid, Eynsford Gem.,
karminrosa o. fl. P. er en klatrende Plante, som
anvendes til Dækning af Vindusstolper,
Gavlvægge o. l., men de fordrer megen Lys og Luft
for at blomstre rigelig. Efter endt Blomstring
mindskes noget med Vandingen, for at
Planterne derved kan tvinges til at modne deres Træ.
Tidlig om Foraaret skæres Rankerne stærkt
tilbage, hvad der foranlediger Fremkomsten af
unge, kraftige, blomsterdygtige Skud. Ved
Omplantning maa man give store Potter, Rødderne
maa ikke beskæres, og saa vidt muligt maa man
undgaa at beskadige dem. P. kan med Fordel
udplantes frit i Huset, naar Forholdene tillader
det. Formeringen sker. ved Stiklinger, hvortil
benyttes korte Sideskud, der sættes paa
Undervarme. Ogsaa Frøformering kan anvendes.
 |
| Passiflora quadrangularis. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
