Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Passow, Anna Catharina v. - Passow, Franz Ludwig Karl Friedrich - passus - Passy - Passy, Hippolyte og Frédéric - Passy, Paul - Pasta - Pasta, Giuditta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Passow, Anna Catharina v., f.
Materna, dansk Skuespillerinde og
Forfatterinde, f. 25. Jan. 1731, d. 3. Septbr 1757 i Kbhvn.
P. debuterede purung ved v. Qvotens
dansk-tyske Bande, men blev snart knyttet til det 1748
aabnede Teater paa Kongens Nytorv, hvor hun
bl. a. spillede Holberg’s Leonore og havde,
skrev hun til ham, »for en stor Del at takke
ham for sin Lykke«. Denne blev imidlertid
kortvarig, thi allerede 19. Marts 1753 optraadte hun
sidste Gang som Phenice i »Cato« og forlod
samtidig Teatret p. Gr. a. sit Ægteskab med
Løjtnant v. P. Hun var den første danske
Skuespillerinde, der besad intellektuel Dannelse;
hendes Intelligens og smukke Skikkelse gjorde
hende selvskreven til Fremstillerinde af
Anstandsdamer og hendes distingverede
Personlighed bidrog ikke lidt til Teatrets
Anseelse i dets vanskelige Begyndelse. Efter
sin Afgang deltog P. 1757 i
Privatopførelsen af det tidligste danske Syngespil, Bredal’s
»Gram og Signe«, og skrev flere meget lidt
originale Skuespil, bl. hvilke »Mariane ell. det frie
Val« blev den først opførte danske Komedie —
tilmed forfattet af en Kvinde — efter Holberg.
(Litt.: T. Krogh, »De første Forsøg paa at
skabe en Opera i det danske Sprog«, Aarbog for
Musik I [Kbhvn 1923]; »Morgenbladet«, udg. af
J. K. Høst [Kbhvn 1819]).
R. N.
Passow [’paso.], Franz Ludwig Karl
Friedrich, tysk Filolog, f. i Ludwigslust 20.
Septbr 1786, d. i Breslau, hvor han fra 1815 var
Prof., 11. Marts 1833. Hans mest fortjenstfulde
Værk er »Handwörterbuch der griechischen
Sprache« (5. Opl., 4 Bd, 1841—57), oprindelig
udkommet 1819—24 som en Bearbejdelse af J. G.
Schneider’s Leksikon. Endvidere har han
udgivet adskillige gr. og lat. Forf.’s Skrifter samt
»Grundriss der griechischen und römischen
Litteratur- und Kunstgeschichte« (2. Opl. 1829).
Endelig maa nævnes Opuscula academica (1835)
og »Vermischte Schriften« (1843).
H. H. R.
passus, rom. Længdemaal, egl. et
Dobbeltskridt, udgjorde 5 Fod (pedes), medens der gik
125 P. paa et stadium. I det alm. lat. Sprog
betyder P. derimod et Skridt.
H. H. R.
Passy [pa’si], Bydel i Paris (16 Arrond.),
indlemmet 1860, ligger mellem Seinen og
Boulogneskoven. I P. findes flere smukke
Parkanlæg, bl. a. Trocadero.
E. St.
Passy [pa’si], 1) Hippolyte, fr.
Statsmand og Nationaløkonom (1793—1880), deltog
som Husarofficer i Krigen 1812—15, var derefter
2 Aar i Nordamerika og drev siden Landbrug
og nationaløkonomiske Studier samt skrev i
Oppositionsbladene. Et lille Skrift om
Aristokratiets Betydning 1826 vakte nogen Opsigt. Han
havde 1830—43 Sæde i Deputeret- og 1844—48 i
Pairskammeret samt 1848—51 i
Nationalforsamlingen; var Febr—Aug. 1836 Handelsminister
under Thiers og Maj 1839—Febr 1840
Finansminister samt Ministeriets egl. Leder; Decbr
1848—Oktbr 1849 var han paa ny Finansminister.
Opr. hørte han til det saakaldte Mellemparti,
men hærmede sig siden mere den konservative
Retning. Han vandt et Navn som
Nationaløkonom ved sine mange Beretninger til Académie
des sciences politiques (siden 1838) og Bidrag
til Journal des Économistes. Desuden udgav han
Systèmes de culture en France (1846, 2. Udg.
1853, om det mindre Landbrugs Fortrin) og
Des formes de gouvernement (1872, 2. Udg.
1876), der afgjort hævder det konstitutionelle
Monarki som naturligst for Frankrig.
2) Frédéric P., foreg.’s Brodersøn
(1822—1912), har udgivet en Mængde
nationaløkonomiske og politiske Smaaskrifter og var siden 1860
en flittig Foredragsholder over slige Emner,
men afslog 1863 af Uvillie mod Kejserdømmet
den ham tilbudte Professorpost; hans Leçons
d’économie politique udkom i 1861 i 2 Bd og
La solidarité du travail et du Capital 1874.
Endvidere var han Stifter af et Selskab til
Kundskabers Udbredelse bl. Kvinderne, for derved
at fremme Kvindesagen. Dog har han især
vundet et Navn ved sit vedholdende Arbejde for
Fredssagen. 1867 var han med at stifte den
intern. Fredsliga. Derfra udgik 1870 de fr.
Fredsvenners Selskab, hvis Formand han siden var,
ogsaa efter at det 1890 omdannedes til »Selskab
for Voldgift mellem Staterne«. Ligeledes var han
1888 Hovedmanden for at fremkalde de
interparlamentariske Konferencer og deltog siden
virksomt i disse. Han var 1874—75 Medlem af
Nationalforsamlingen og 1881—89 af
Deputeretkammeret, men kunde ikke siden opnaa Valg.
For sit Arbejde i Fredssagens Tjeneste fik han
Decbr 1901 Halvdelen af den store — for første
Gang uddelte — Nobel-Pris.
E. E.
Passy [pa’si], Paul, fr. Sprogforsker, foreg.’s
Søn, f. 13. Jan. 1859 i Versailles. 1878 begyndte
han at undervise i Sprog og kom snart til den
Erkendelse, at en Lydskrift fremmede
Undervisningen; i Beg. benyttede han Pitman’s ret
ufuldkomne Betegnelsesmaade, men gik efter at
have lært videnskabelig Fonetik at kende over
til nøjagtigere Systemer. P. har arbejdet
ihærdig paa at udbrede Kendskab til Fonetik og i
det hele nyere Metoder ved Sprogundervisning,
især gennem den af ham ledede Association
phonétique internationale og dens Tidsskrift Lé
maître phonétique. Efter en Rejse i Amerika
udgav han L’instruction primaire aux
États-Unis (1885). Hans Doktordisputats Étude sur les
changements phonétiques (1890) belønnede
Instituttet med Volney-Prisen. 1894 blev han ansat
ved l’École des Hautes Études som Lærer i
Fonetik, og 2 Aar efter blev han
Directeuradjoint ved samme. Foruden en Del
Smaaskrifter om og til Brug ved Sprogundervisning har
P. skrevet Les sons du français (5. Udg. 1899)
og sammen med H. Michaëlis: Dictionnaire
phonétique de la langue française; endvidere
har han oversat Dele af Bibelen paa folkeligt
Fransk.
O. Jsp.
Pasta, dejagtig Masse. I Farmacien forstaas
ved P. en dejagtig Masse tilberedt af Sukker og
Gummi tilsat et ell. andet Lægemiddel.
E. K.
Pasta, Giuditta, f. Negri, ital.
Operasangerinde, f. af jødiske Forældre 9. Apr. 1798
i Saronno ved Milano, d. 1. Apr. 1865 paa sin
Villa ved Como-Søen, gennemgik
Konservatoriet i Milano, optraadte 1815—18 i Italien, Paris
og London uden at vække synderlig Opsigt,
underkastede sig derefter paa ny grundige Studier
i Italien under Scappa, vendte tilbage til Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
