Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pastinak - Pasto - Pastonchi, Francesco - Pastor (se Præst) - Pastor (se Stære) - Pastor, Willy - pastoral - Pastoralbreve ell. Hyrdebreve - Pastoraldigtning - Pastorale - Pastoralseminarium - Pastoralsymfonien - Pastoralteologi - Pastorat - Pastor Diaz, Nicomedes - Pastoret, Emmanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Afsnit er ægdannede og savtakkede. Stor-
og Smaasvøb mangler ell. bestaar kun af faa
Blade. Kronerne er gule ell. røde. Frugten er
sammentrykt fra Ryggen; Vingerne paa
Sideribberne slutter tæt sammen, og Rygribberne er
kun svage; Oliekanalerne naar ikke helt ned
til Frugtens Grund. 14 Arter. Almindelig
P. (P. sativa L.) er en 50 cm—1 m høj, toaarig
Urt med furet og kantet Stængel, blanke Blade,
hvis Afsnit er æg-lancetdannede og groft
savtakket-lappede, og gule Blomster. Den er i
Danmark alm. ved Veje, Gærder, i Nærheden af
Byer, paa høje Enge o. s. v.; sjælden i Norge.
Den blomstrer i Juli—Aug. Af Hensyn til den
kraftige Pælerod dyrkes den som Køkkenurt og
har længe været i Kultur. Tidligere var
Frugterne officinelle.
A. M.
Af Pastinak-Varieteter skelner man mellem
korte og lange, og heraf er de sidstnævnte de
hyppigst dyrkede. Frøet saas først i Maj, 5 Rk
paa langs af 1,20 m br. Bede. Planterne
udtyndes til 20 cm’s Afstand i Rækken. Om
Efteraaret optages Rødderne og indslaas i en
Jordkule paa Friland.
(L. H.). P. F.
Pasto, San Juan de P., By i den sydlige
Del af Colombia, 3544 m o. H. i Rio Canca’s
Dal ved Foden af den 4264 m høje Nudo de
P., 15000 Indb., Fabrikation af Straahatte.
M. V.
Pastonchi [pa’stoŋki], Francesco, ital.
Forf., f. i Riva 1875. Han helligede sig tidlig
litterære Studier, og samtidig med at være
litterær Medarbejder ved Corriere della sera udgav
han flere Digtsamlinger, særlig Lyrik. Bl. hans
Arbejder kan nævnes Saffiche (1892), Aurei distici
(1893), La giostra d’amore e le canzoni (1898),
Sirventesi (1898), A mia madre (1900), Italiche
(1903), Belfonte (1903), Sul limite dell’ombra
(1905) etc. Desuden har han skrevet Romanen
Il violonista (1908) og Novellesamlingen L’amico
degli alberi. Han nyder i sit Hjemland stort
Ry som Oplæser.
E. M-r.
Pastor (lat.: Hyrde), se Præst.
Pastor, se Stære.
Pastor, Willy, tysk Forf., f. 22. Septbr
1867 i Burtscheid, kom som 18-aarig til Berlin,
studerede først Musik, derpaa afvekslende
Historie og Medicin i Leipzig, blev Journalist og
knyttet til »Tägliche Rundschau« o. a. Blade.
Han har bl. a. udgivet Novellesamlingen
»Abendschatten«, Romanerne »Der Andere« og »Wana«
(1897), samt Dramaet »Das Reich des Krystalls«.
C. B-s.
pastoral (lat.), hyrdemæssig, idyllisk;
landlig, skildrende Landlivet; præstelig, hvad der
hører til Præstestanden.
Pastoralbreve ell. Hyrdebreve,
Betegnelse for de tre Breve i Ny Test. til Timotheus i
og Titus. Navnet skriver sig fra, at disse Breve
for en væsentlig Del handler om Hyrdeembedet
i Menigheden.
A. Th. J.
Pastoraldigtning (af lat. pástor, Hyrde) er
fremgaaet af en Higen efter at komme bort fra
de civiliserede ell., som man synes,
overkultiverede Forhold, man lever under; man
idealiserer da Landlivet, dets Sceneri og dets
Personer, digter Fortællinger, Dramaer ell. Lyrik,
som bevæger sig i en Sfære, der skal være mere
naturlig end Bylivets, men ofte er kunstig nok.
Den klassiske Oldtid havde sin P. (Theokrit,
Vergil, Longus’ »Daphnis og Chloe« m. fl.);
Navnene fra denne —. Daphnis, Damon o. s. v.
— gik igen i Renaissancens ital. og lat.
Efterligninger, hvoriblandt Tasso’s Hyrdespil Aminta,
Guarini’s Il pastor fido, Sannazaro’s Roman
Arcadia. Sp., fr. og tyske Efterlignere fulgte
disses Spor, og helt op til Norden strakte Genren
sig (Søren Terkelsen’s Fordanskning af D’Urfé’s
Astrée med dens Sange). Den egl. P., nemt
glidende over i Affektation og Føleri og endnu i
Slutn. af 18. Aarh. repræsenteret ved Florian,
hos hvem de snehvide Lam og
silkebaandsmykkede Hyrdestave endnu ikke er forsvundne,
skiller sig fra den kraftigere og mere realistiske
Idylpoesi, som Geszner forbereder, og som
bringes til Blomstring af Vosz og især Goethe. 19.
Aarh.’s Landsbyfortællinger er Aflæggere heraf.
Smlg. for øvrigt Arkadien, bukolisk
Poesi, Ekloge, Hyrderoman og Idyl.
E. G.
Pastorale (ital.), 1) Hyrdespil, Idyl, en
scenisk Fremstilling af Hyrdelivet, med
Anvendelse af Musik og Ballet; stammer opr. fra
Italien omkr. 15. Aarh., men satte særlig Blomst i
Frankrig, hvor den blev Forløberen for den fr.
Opera. 2) Et Musikstykke, i Reglen i 6/8, 9/8 ell.
12/8 Takt, der skal vække Forestillingen om en
landlig Scene, og som oftest faar sin pastorale
Karakter ved en Efterligning af Skalmejen (Obo)
ell. Sækkepiben (med den liggende Baskvint),
ved landlige Danse og Naturskildringer.
S. L.
Pastoralseminarium, Betegnelse for en
Anstalt til Uddannelse af de teologiske Kandidater
i praktisk Teologi. Saadanne P. findes i Kbhvn
(oprettet 1809) og i Kria (oprettet 1848).
A. Th. J.
Pastoralsymfonien, den sjette af
Beethoven’s Symfonier, i F-Dur; saavel Navnet som
den forklarende Tekst til de enkelte Satser
skyldes Beethoven selv.
S. L.
Pastoralteologi, den Gren af den praktiske
Teologi, som behandler Præstens Virksomhed,
nemlig hans Forberedelse til Embedet og hans
Embedsgerning selv med alle dens Omraader.
(Litt.: Claus Harms, »P.« [Kiel 1837];
Alexander Vinet, »P.« [overs. paa Dansk
1893]; Gustav Jensen, »Indledning i
Præstetjenesten« [1888]).
A. Th. J.
Pastorat, en Præsts Kald og Sogn.
Pastor Diaz [’pastår-’ðias], Nicomedes, sp.
Digter (1811—63). Han var efterhaanden ansat i
forsk. Embedsstillinger i Provinserne; tillige
indtog han en fremtrædende Plads i
Deputeretkammeret, derefter i Senatet, i hvilke Forsamlinger
hans Talent som Taler gjorde sig stærkt gældende.
Som Digter besad han ogsaa et ubestrideligt
Talent, men denne i Virkeligheden livsglade og
muntre Mand hyldede i sin Poesi en noget søgt
romantisk Pessimisme efter Tidens Mode. Dette
lagde sig for Dagen i hans Poesias (1840) og i
hans autobiografiske Fortælling De Villahermosa
á la China (1858), hvilken sidste ikke vandt det
Bifald hos Samtiden som den nævnte
Digtsamling.
E. G.
Pastoret [pastå’ræ], Emmanuel, fr.
Politiker og Videnskabsmand, f. 24. Decbr 1755 i
Marseille af en gl anset Slægt, d. 28. Septbr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
