Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patentretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
umuligt ved en fra Beg. maaske ganske
ufuldkommen Opfindelse at paavise dens Værdi ell.
Mangel herpaa. Det bestemmende ved denne
Afgørelse bliver, om Opfindelsen kan udnyttes
paa erhvervsmæssig, forretningsmæssig Maade
(Dansk Lov: Patent meddeles paa Opfindelser,
der kan udnyttes i Industrien, ell. hvis
Fremstilling kan gøres til Genstand for industrielt
Erhverv). — Den væsentligste Betingelse for, at
en Opfindelse skal kunne anses som patentbar, er
Fordringen om Nyhed. Opfindelsen maa ikke
være kendt i den tekn. Verden, enten ad
teoretisk ell. praktisk Vej. Da den tekn. Videnskab er
et kosmopolitisk Fælleseje, kan der ved
Afgørelsen af, om en Opfindelse er kendt gennem
Beskrivelse, ikke tages Hensyn til Grænserne for
det Land, hvor Opfindelsen er gjort, ell. hvor i
Patent søges. Nyheden udelukkes derfor, naar
Opfindelsen alt er kendt gennem offentlige,
alment tilgængelige Skr affattede paa de alm.,
levende Kultursprog; at Opfindelsen har været
omtalt i gl antikverede Skr, bør dog ikke kunne
være til Hinder for, at Patent nu kan meddeles;
har Opfindelsen nemlig ikke været holdt i Kraft
af det praktiske Liv, maa den efter en vis Tids
Forløb siges at være gaaet ud af den tekn.
Viden, og dens Fremdragelse paa ny kan med
Rette anses for en Nyskabelse; der sættes ofte
en positiv Grænse, som i den tyske Lov 100 Aar.
Offentliggørelsen maa være af saadan Art, at
Sagkyndige er i Stand til efter Beskrivelse at
udøve Opfindelsen. Da det fordres, at Skriftet
skal være offentligt tilgængeligt, virker en trykt
Meddelelse, der kun er bestemt for en snæver,
afgrænset Kreds, ikke nyhedsskadelig, men det
er i saa Henseende ikke tilstrækkeligt, at
Meddelelsen foreligger »trykt som Manuskript«, da
denne Betegnelse ikke i Alm. dækker mod en
videre Udbredelse. — Opfindelsen kan foruden
ved Skrift o. l. være kendt ad praktisk Vej, idet
den er bleven saaledes offentlig og almen
benyttet, at der uden Indtrængen i det private Liv
kan erhverves saadan Kundskab om
Opfindelsen, at den kan genfremstilles. Adgangen til
gennem den praktiske Anvendelse at erhverve
saadan Kundskab vil imidlertid faktisk være
betydelig ringere end gennem trykte Skr, hvorfor
man ogsaa indskrænker den nyhedsskadelige
Virkning deraf til kun at gælde en Benyttelse af
Opfindelsen i det Land, hvor Patentet søges.
Naar Opfindelsen foreligger i patentbar Form,
kan Opfinderen faa »Patent« ɔ: opr. det
Aktstykke, hvorved Staten anerkendte Opfinderens
Ret, men alm. Betegnelsen for den Opfinderen
tilkommende P. Patentet kan kun omfatte een
enkelt ell. i hvert Fald af hinanden afhængige
Opfindelser; en saadan vil sjældent straks
foreligge i saadan fuldendt Form, at den ikke
tiltrænger Forbedringer. For saa vidt der er Tale
om saadanne Forandringer ved Opfindelsen, at
denne maa siges at staa i Afhængighedsforhold
til den patenterede Opfindelse, kan der
meddeles Indehaveren af Hovedpatentet et
Tillægspatent, der indgaar som Bestanddel af hint
og staar og falder med det. Angaar
Forandringen en i og for sig selvstændig Opfindelse, som
imidlertid til nødvendig Forudsætning har en
Opfindelse, der er Genstand for et ældre
bestaaende Patent, kan den blive Genstand for et
Afhængighedspatent; det kan
meddeles enhver som helst, men Opfindelsen kan ikke
udøves uden Samtykke af Ejeren af
Hovedpatentet, medens til Gengæld denne heller ikke
kan gøre Brug af Afhængighedspatentet uden
Samtykke af dettes Indehaver. Forholdet
mellem de tvende Parter vil vel oftest kunne
ordnes ved privat Overenskomst, idet den ene af
Parterne, mulig begge, faar Tilladelse til at
udøve den andens Opfindelse (Licens); men da
Parternes Interesser hyppig kan være saa
modstridende, at en privat Løsning er umulig, har
mange Lovgivninger, i Betragtning af, at det er
af Vigtighed for Samfundet, at saa mange
Opfindelser som muligt kommer til Udøvelse,
indført Licenstvang, ɔ: en Pligt for den ene af
Parterne til at afstaa Brugsretten til sin Opfindelse
til den anden mod en vis Afgift, medens vedk.
bevarer sin Ejendomsret til Patentet.
Berettiget til at faa Patentet er Opfinderen
ell. hans Retsefterfølger. Da den Mulighed ikke
er udelukket, at en Idé samtidig kan opstaa hos
flere, vil Spørgsmaalet foreligge om, hvem der
i saa Fald skal anses som berettiget til at faa
Opfindelsen patenteret. Til Løsningen heraf gaar
nogle Lovgivninger, som den nuv.
nordamerikanske, den Vej, at de ubetinget anerkender den
patentberettiget, der er første Opfinder, ɔ: den,
der først har bragt Opfindelsen til Udførelse,
medens andre Love som den tyske tilkender den
første Anmelder Patentet; tysk Ret tilsidesætter
kun den første Anmelder, naar en anden kan
bevise, at Anmelderen har stjaalet Opfindelsen
fra ham. Dansk og norsk Ret følger i Realiteten
samme Princip, idet den vel i Alm. tilkender en
Opfinder Ret til at faa Patent, men for det
Tilfælde, at der fremkommer flere Ansøgninger om
Patent paa samme ell. væsentlig samme
Opfindelse, erklærer den, der først har indleveret
Ansøgning, fortrinsberettiget til at faa Patent.
Efter norsk Ret formodes derhos første
Anmelder at være Opfinder indtil andet godtgøres.
Fortrinsberettigelsen afgøres i Reglen af
Patentmyndighederne (ofte som i Danmark i
Forbindelse med den tekn. Realitetsundersøgelse ell.
som i Tyskland af særlige dertil indrettede
Afdelinger af Patentmyndigheden); hvor der ikke
finder nogen Forundersøgelse (se ndf.) Sted, vil
Spørgsmaalet oftest være at afgøre af
Domstolene. Da Patentet udgør en Enhed, kan P. som
saadan ikke udstykkes i fl. af hinanden
uafhængige Rettigheder, tilhørende Forskellige. Saavel
over for Trediemand (ved Patentets Ophør ell.
Ugyldiggørelse) som over for det offentlige (med
Hensyn til Afgifterne) maa Patentets Indehaver
være en Enhed; der er dog intet til Hinder for,
at Patenthaveren overlader Brugsretten af de
enkelte Dele af Patentet til flere, saafremt dette
af tekn. Grunde er muligt. Medens Reglen er,
at den er berettiget til Patentet, som har gjort
Opfindelsen, gøres der alm. den Undtagelse, at
for saa vidt Vedkommende har gjort
Opfindelsen, medens han stod i en andens Tjeneste,
tilkommer P. Arbejdsherren; efter dansk og
norsk Ret maa dette Spørgsmaal afgøres efter
de alm. Kontraktsregler, idet der (alene i
Danmark) er givet den positive Bestemmelse, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
