Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patentretten - Patenttalje - Pater - Pater, Jean Baptiste Joseph - Pater, Walther Horatio - Patera - Paterculus - pater est, quem nuptiæ demonstrant - pater familias - Paternitet - Paternitetsbevis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inden den Tid har kunnet finde Sted, kan gives
en Forlængelse af Fristerne. Han er endvidere
forpligtet til stadig at udøve Opfindelsen, idet
en Ikke-Udøvelse i et vist Antal Aar ellers
medfører Patentets Fortabelse. Da Udøvelsestvang i
strengeste Forstand i de fleste Tilfælde vilde
virke tilintetgørende for P., hvis man fordrede,
at Opfinderen skulde have industrielt
Etablissement i hvert Land, hvor han har erhvervet
Patent, modificeres Fordringerne ofte derhen, at
det er tilstrækkeligt, at Opfindelsens Genstand
holdes til Salg i vedk. Land, ell. at Opfinderen
tilbyder at meddele Licens.
P. har som saadan en meget stærk international
Karakter, idet en Opfindelse ofte først faar Bet.,
naar Fremstillingen af den sikres Opfinderen i
Afsætningslandene, navnlig i de store
Industrilande. Der fandtes derfor ogsaa tidligere
mellem de fleste Stater traktatmæssige
Bestemmelser (enten som Specialkonventioner eller som
Del af Handelstraktater), hvorefter fremmede
Opfindere iflg. Gensidighedsprincippet ligestilles
med Landets egne Undersaatter m. H. t. at faa
Patent. Da Landenes forskelligartede
Lovgivninger imidlertid kan virke højst skadelige for
Opfinderen, naar Patent søges mange St., har
der vist sig en stærk Trang til at søge fastslaaet
fælles Grundprincipper for Patentlovene. Der er
i den Hensigt dannet en »International Union
til den industrielle Ejendomsrets Beskyttelse«
(Paris Overenskomsten af 20. Marts 1883, ændret
i Bryssel 14. Decbr 1900 og i Washington 2. Juni
1911), hvoraf Danmark har været Medlem siden
1894, Norge siden 1885, og som i øvrigt er
tiltraadt af de fleste Stater med
Patentlovgivninger. Unionen, der har et permanent Bureau i
Bern, og som udgiver Tidsskriftet La propriété
industrielle, har den generelle Virkning for
Undersaatter i Unionsstaterne, at der ydes deres
Patenter Beskyttelse i de Lande, hvor saadanne
er udtagne, uanset de politiske Forhold, der
ellers maatte være Staterne imellem. De trafikale
Vanskeligheder under Verdenskrigen
vanskeliggjorde ell. endog umuliggjorde Overholdelsen
af de Frister, Patentlovene fastsatte, hvorfor
der gennem særlig Lovgivning blev truffet en
Rk. midlertidige Bestemmelser, jfr D. L. af 10.
Septbr 1914. M. H. t. fælles Regler er man
endnu ikke naaet særlig vidt, naar undtages den
meget væsentlige Regel m. H. t. Anmeldelsens
Bet. i de forsk. Lande. Da det faktisk er
umuligt at anmelde et Patent samtidig i en Rk.
Lande, vilde Nyhedskarakteren ofte gaa tabt, naar
Patentet offentliggjordes etsteds, før det var
anmeldt ell. meddelt andetsteds, saafremt der
ikke gjaldt visse Prioritetsfrister. Der er her
gennem Unionen skabt den ensartede Regel, at
naar en Ansøgning inden 12 Maaneder fra
Indleveringen af en Anmeldelse indgives andensteds,
skal den der regnes som anmeldt samtidig med
Anmeldelsen i den fremmede Stat, uanset om
Opfindelsen imidlertid maatte være
offentliggjort paa en ellers nyhedsskadelig Maade.
Betydningen af en rigelig Prioritetsfrist viser sig
navnlig derved, at en Opfinder da i Reglen vil
kunne naa at faa sin Opfindelses Patentbarhed
afgjort et St., før han sætter sig i Bekostning
med at anmelde den andensteds. — Alle
officielle Offentliggørelser om indkomne
Patentansøgninger, meddelte og udløbne Patenter
meddeles i de af de enkelte Landes
Patentmyndigheder udgivne Patenttidender.
Overregistrator H. B. Krenchel.
Patenttalje, se Differenstalje.
Pater (lat.), Fader, i den katolske Kirke
almindelig Betegnelse for Præsten.
A. Th. J.
Pater [pa’tæ.r], Jean Baptiste Joseph,
fr. Maler, f. i Valenciennes 1695, d. 1736 i Paris.
P., Søn af Billedhuggeren A. J. P. (1670—1747),
var kort Tid i Malerlære i sin Fødeby
Valenciennes og uddannede sig senere under
Watteau. Han er en af den fr. Rokokos betydeligere
Malere (galante Fester m. v.), men naar dog
ikke stort ud over en Efterligning af Watteau.
Mange Billeder i Frankrig (Louvre etc.), ogsaa
Arbejder i Potsdams og Berlins Slotte,
Wallace-Mus. i London, Sthlm (det udmærkede »Badende
Damer« i Nationalmus.) etc.
A. Hk.
Pater [’peitə], Walther Horatio, eng.
Essayist og Kritiker (1839—94), havde opr.
under Paavirkning af Keble tænkt paa at blive
Præst, men fik gennem Læsning af Ruskin’s
Modern Painters Interesse for Kunsten og dens
Historie, særlig Renaissancens, en Interesse,
der yderligere styrkedes ved en Rejse til
Italien 1869, I sin Studietid ved Oxford
tilbragte han sin Ferie i Heidelberg og Dresden
og blev derigennem stærkt paavirket af tysk
Kultur, særlig Goethe. Et af hans første
Arbejder, On the Æsthetic Poetry, en Analyse af
Morris’ Digtning, hævder Princippet Kunsten
for Kunstens Skyld, og hans Hovedværk,
Marius the Epicurean (1885) er skrevet som en
Illustration og et Forsvar for den æstetiske
Livsførelse. Hans øvrige Værker er Studies in
the History of the Renaissance (1873),
Imaginary Portraits (1887), Apprecicitions (1889),
Plato and Platonism (1893) og Greek Studies
(1894). Baade gennem sin Lære og sin stærkt
forfinede Stil øvede han en betydelig
Indflydelse paa Oscar Wilde og den æstetiske
Litteraturretning. (Litt.: Th. Wright, The Life
of W. P. [2 Bd 1907]; A. C. Benson, W. P.
[English Men of Letters] 1906).
I. O.
Patera (lat.), en flad Skaal med Fod, som
brugtes til at drikke af og navnlig til Ofringer.
Paterculus, se Vellejus Paterculus.
pater est, quem nuptiæ demonstrant,
Faderen er den, hvem Brylluppet udpeger.
Hermed betegnes den i dansk Ret saavel som
i de fleste fremmede Retsforfatninger gældende
Formodningsregel, at den, der paa et Barns
Avlingstid var gift med dets Moder, anses for
at være dets Fader, med mindre det bevises,
at han f. Eks. p. Gr. a. Fraværelse ikke kan
være det. Smlg. Paternitetsbevis.
A. D. B.
pater familias (lat.), Familiefader,
Husfader, kaldtes hos Romerne Familiens mandlige
Overhoved, hvem der ifølge den gl, strenge Ret
var tildelt en overordentlig stor Magt over
Familien. Se i øvrigt patria potestas.
H. H. R.
Paternitet (lat.), Faderskab, Faderstand,
Faderværdighed.
Paternitetsbevis. Medens et sikkert Bevis
for, af en som Fader til et Barn udlagt Mand
ikke kan være Fader til det, efter
Omstændighederne temmelig let kan tænkes tilvejebragt
(f. Eks. gennem Bevis for Impotens ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>