Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patiala - patibulum - Patience - Patillos - Patin, Henri Joseph Guillaume - Patina - patinere - Patinir, Joachim - Patkul, Johann Reinhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indb. Efter Religion er (1910) 562557 Hinduer,
307384 Muhammedanere, 532292 Sikher og 739
Kristne. Landet er fladt, og de talrige Floder,
der strømmer ned fra Himalaja, leverer det til
Agerbruget nødvendige Vand, Der udføres Korn,
Skifer, Bly og Kobber. Hovedstaden P. har
(1921) 46974 Indb.
M. V.
patibulum (lat.), et Strafferedskab, der
brugtes af de gl. Romere, og som bestod af to
sammenføjede Bjælker, der anbragtes saaledes,
at der i Midten blev en Aabning, hvori Hovedet
af den, der skulde lide Straffen paa P.,
indesluttedes, medens Armene bandtes fast ell.
nagledes til Bjælken, udstrakte til begge Sider
(smlg. Korsfæstelse). Som Forøgelse af
Straffen maatte den Dødsdømte selv bære P. til
Retterstedet. P. forveksles undertiden med furca
(Fork), men er forsk. derfra.
V. S.
Patience [pa’siã.s] (fr.), Taalmodighed; ogsaa
Gruppe af Kortspil (se Kabale).
Carl Br.
Patillos [pa’tiljås], Havneplads i Prov.
Tarapacá, Chile, udfører Salpeter.
M. V.
Patin [pa’tæ], Henri Joseph Guillaume,
fr. Filolog, f. i Paris 21. Apr. 1793, d. smst. 19.
Febr. 1876. Han blev 1815 Prof. ved École
normale og 1833 ved Sorbonnen. 1843 optoges han
i Akademiet, hvis Sekretær han var fra 1871.
Af hans Skrifter, som fortrinsvis behandler den
antikke Litteraturhistorie, mærkes Mélanges de
littérature ancienne et moderne (1840). Études
sur les tragiques grecs (1841—43), Études sur la
poésie latine (1869). Efter hans Død udkom
Discours et mélanges littéraires (1876).
H. H. R.
Patina, Ædelrust, Overtræk paa
Bronzesager, frembragt ved, at de i længere Tid
udsættes for Luftens Paavirkning, hvorved det
yderste Lag omdannes til basisk
Kobberkarbonat. Antikke Bronzesager er overtrukne med
en grøn P. som en Skal, der næsten kan antage
Karakter af en Emaille (Antikbronze). I
visse Tilfælde kan Beskaffenheden af den
Jordbund, i hvilken en antik Bronzegenstand har
ligget, gøre P. blaa. Renaissancens
Bronzestatuer er ofte smukt brunt patinerede. De
moderne Bronzestatuer, som udsættes for
Storstædernes Støv, Smuds og Skorstensrøg, faar oftest
en smudsig sort P. Da der kræves meget lang
Tid for at opnaa en naturlig smuk, glat,
matglinsende, gennemskinnende P., har man
forsøgt kunstig at frembringe den i kort Tid, og
til alle Tider har man forstaaet at frembringe
kunstig P. med grøn ell. brun Tone. Hinduer,
Japanere og Kinesere er Mestre i at frembringe
brun, rødlig og guldagtig P. Man søger at
befordre Patinadannelsen paa offentlige
Monumenter ved at afvaske dem med Sæbe og aftørre
dem med Olie ell. ved særegne Processer.
Mindre Bronzesager bejses med Opløsninger af
Ammoniaksalte, Eddikesyre, Vinsten, ad galvanisk
Vej (se Metalfarvning) etc.
Hovedfordringen her er, at Tonen er virkelig metallisk og
ægte, ikke tilvejebragt ved Paabørstning med
Voks eller Bronzepulver, som ofte bruges ved
moderne Bronzer fra Italien og Paris.
(F. W.). Carl J.
patinere, overtrække med Patina.
Patinir [pati’ni.r] (Patinier, Patenier),
Joachim, flamsk Maler, f. c. 1485 i Dinant, i
Brügge G. David’s Elev og Medarbejder,
optagen 1515 i Lukas-Gildet i Antwerpen, d. smst.
1524. P. (Ven med Dürer, der portræterede
ham) sluttede sig — i Modsætning til adskillige
samtidige flamske Kunstnere, der droges mod
ital. Renaissance — stærkt til den
gammelflamske Skole. Han lægger Hovedvægten paa det
landskabelige i en saadan Grad, at det figurlige
Indhold — et ell. andet religiøst Emne — ofte
bliver blot og bar Staffage; i øvrigt maledes
denne gerne af andre, G. David, Quintn
Massys; i Gengivelsen af det landskabelige, som
han malede med minutiøs Detailleren, men ofte
med Storsyn (Flodlandskaberne) og med Blik
for det atmosfæriske, staar P. som en
Foregangsmand. Nogle af hans bedste Arbejder ses
i Prado-Mus. i Madrid (Skt Antonius’ Fristelse,
Himmerig og Helvede, Flugten til Ægypten) og
i Escorial (Skt Kristoforus), andre i Wiens
Hofmus. (Jesu Daab), Karlsruhe Mus. (Skt
Hieronymus), Kunstmus. i Kbhvn (Landskabet til
»Hvile paa Flugten« af »Mesteren for de
kvindelige Halvfigurer«), i Antwerpen, Berlin m. v.
(Litt.: J. Helbig, La peinture au pays de
Liège [Liège 1905]).
A. Hk.
Patkul, Johann Reinhold, liflandsk
Statsmand, f. c. 1660, d. 1707, blev temmelig
tidlig Kaptajn i sv. Tjeneste. 1690 var han bl. de
Deputerede for den liflandske Adel, som
sendtes til Sthlm
paa Karl XI’s
Befaling for at
tilvejebringe
større Klarhed
ang. de for den
liflandske Adel
gældende
Privilegier, og P.
var ved denne
Lejlighed en af
dem, der
samlede og ordnede
disse
Privilegier. P.
fremtræder fra den Tid
som den mest
fremragende
Forkæmper for
den liflandske
Adel og dens feudale Fortrinsrettigheder,
hvilke mentes krænkede af den svenske
Øvrighed, fortrinsvis ved den strenge
Reduktion. P. vilde opfatte Lifland som kun i en Slags
Personalunion forbundet med det sv. Monarki,
og hans Ideal i Henseende til Statsorganisation
var en selvstændig og selvraadig Adelsrepublik.
Paa en Landdag i Wenden 1692 gennemførte P.
Nedsættelsen af et Udvalg, der skulde fungere i
Mellemtiden mellem Landdagene, og foreslog
tillige, at der fra Ridderskabet rettedes en
Henvendelse til Kongen i Sthlm, i hvilken i
Virkeligheden Reduktionen og derigennem de kgl.
Regeringsprincipper og indirekte Enevældet
skarpt angrebes. P. flyttede herefter 1693 til
Kurland, dertil ogsaa foranlediget ved en mod
ham rettet Anklage for Krigsretten. Marts 1694
gav han, efter at han med Lejde havde
indfundet sig i Sthlm, Møde for en kgl. Kommission
 |
| J. R. Patkul. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
