Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paton, John Gibson - Paton, Joseph Noel og W. H. - Paton, Richard - Patootflora - Patos - Patos, Lagoa dos - Patras
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forestillinger var præget af Frygt for Aander og
Trolddom. Alle Ulykker, Tørke og Orkaner, Sygdom
og Dødsfald gav man Missionæren Skylden for.
Gang paa Gang var han i overhængende
Livsfare. Dertil kom gentagne Anfald af Malaria
samt Tabet af Hustru og Børn. Den største
Hindring for hans Gerning var dog »de hvide
Hedninger«, lastefulde Sømænd og Købmænd,
som demoraliserede de indfødte og ophidsede
dem mod Missionæren. De landsatte endog
Syge, som led af Mæslinger, for at Smitten
skulde brede sig bl. de indfødte. Paa Tanna
døde da ogsaa en Trediedel af Befolkningen, og
de hvide Købmænd fortalte de indfødte, at
Missionæren var Skyld i Sygdommen, og at de
burde hævne sig paa ham. Efterretningen om,
at Missionær Gordon og hans Hustru var blevet
myrdet paa Erromanza, bidrog yderligere til
at forøge Ophidselsen paa Tanna.
Missionsstationen blev overfaldet, og P. kunde kun redde
Livet ved at forlade Øen (1862). De næste Aar
rejste han rundt i Australien og Skotland for
at vække Interesse for Missionen paa
Ny-Hebriderne og indsamle Penge til et Missionsskib, der
kunde opretholde Forbindelse mellem Øerne.
1866 begyndte han en Mission paa Øen Aniwa i
Nærheden af Tanna. Ogsaa her var han flere
Gange i Livsfare; men Befolkningen fik snart
den Overbevisning, at Missionærens Gud var
stærkere end deres egne Guder, hvorfor de
bragte ham deres Afgudsbilleder og begyndte
regelmæssigt at deltage i Søndagsgudstjenesten.
Efter en omhyggelig Forberedelse blev de første
12 døbt 1869. Efterhaanden som Kristendommen
bredte sig, ophørte Barnemord og andre
hedenske Skikke. De uafladelige Kampe afløstes af
Landefred og Voldgift, og tidligere
Menneskeædere blev Missionærens trofaste Medarbejdere.
Fra 1883 foretog P. en Mængde Rejser i
England og Skotland, Amerika og Australien, hvor
han fortalte om sine mærkelige Oplevelser og
indsamlede store Summer til Missionen. Hans
fængslende Selvbiografi er blevet udbredt i
Hundredtusindvis af Eksemplarer og har kaldt
mange til Missionstjenesten. Den sidste Snes Aar
af sit Liv havde P. sit Hjem i Melbourne: men
lige til sit 82. Aar virkede han utrætteligt for
Missionen som Rejsepræst i Australien, og paa
sine gentagne Rejser til Ny-Hebriderne glædede
han sig over Kristendommens stadige Fremgang
paa Øerne. — Hans Søn, Frank P. har
efterfulgt sin Fader som Missionær paa Tanna, hvor
en Del af Befolkningen har antaget
Kristendommen. (Litt.: John G. P., Missionary to the
New Hebrides. An Autobiography. Edited by his
brother. I—II [Lond. 1889]; Forkortede danske
Overs. af Storjohann [»Blandt
Menneskeædere paa Ny-Hebriderne«, Odense 1894] og J.
Bachevold [»Hedningemissionæren John
P.’s liv«, Kbhvn 1900]: Frank P., Lomai of
Lenakel. A Hero of the New Hebrides, Lond.
1903]).
L. B-n.
Paton [’peitən], 1) Joseph Noel, Sir,
skotsk Maler, f. 13. Dec. 1821 i Dunfermline, d.
26. Decbr 1901. Han var Elev af Faderen Joseph
N. P. og Londons Akademi. Fra Faderen
(Swedenborgianer) modtog han stærke Impulser i
mystisk-religiøs Retning, saa der i P.’s
fantasirige og fantastiske Kunst ikke sjælden kommer
Pust fra Mysticismen. P. blev 1850 skotsk
Akademimedlem, 1867 adlet. Som skotsk Hofmaler
malede han bl. a. »Den eng. Dronning ved sin
Mands Dødsleje«. Til hans tidligere Arbejder
hører »Rahel« (1845), de to betydelige Værker
(1846—47) Oberon og Titania stridende og
forsonede (sidste i Edinburghs Gal.), »Feernes
Dronning« og »Korsbærende Kristus«. Visse Træk
i hans Personlighed stod Prærafaelismen nær.
Da denne brød frem, fulgte P. den derfor ret
langt paa Vej i Stræben efter minutiøs sanddru
Naturgengivelse. Han malede sit berømte,
sentimentale »Hjem fra Krim-Krigen«, In memoriam
(1858, Episode fra Seapoj-Oprøret), »Faust og
Margrete« etc. Andre Værker: »Kong Arthur’s
Dødsbaad« (1865), Lux in tenebris (1879),
Kartoner til Dunfermline Abbey’s Vinduer, etc. Han
var også en dygtig Billedhugger og skrev Digte.
(Litt.: Monografi i »Art Journal [1895]). 2)
Broderen W. H. P. (1828—95) var en anset
Landskabsmaler, skrev om Radererkunsten.
A. Hk.
Paton [’peitən], Richard, engelsk Maler
(1720—95), har malet talrige populære
Slagbilleder fra Englands Søkrige: »Eng. Flaades Sejr
over de Franske« (1757), »Kamp mellem
Monmouth og Foudroyant« (1758). Fl. Arbejder i
Hampton Court, i Londons Guild Hall:
»Lordmayorens Procession til Søs«, fire Billeder fra
den russ. Søsejr ved Tjesme (for det kejserlige
Galeri i Petrograd). Ogsaa Raderinger.
A. Hk.
Patootflora kaldes en paa Disko og
Nugsuaks Halvø i Vestgrønland funden fossil
Flora, der bestaar af Bregner, en enkelt
Koglepalme, Naaletræer og en Del
Løvtræer. P. har et mindre tropisk Præg end den
noget ældre Ataneflora. Den antages at tilhøre
det øvre Kridt (Senon-Etagen).
J. P. R.
Patos (gr.), Lidelse, Lidenskab, ophøjet
Værdighed; ogsaa i nedsættende Bet.: Svulst
(falsk P.).
Patos [’patu∫], Lagoa dos, Bugt ved Kysten
af Staten Rio Grande do Sul, Brasilien, skilt fra
Atlanterhavet ved en lav, sandet Tange, dannet
ved den forenede Virkning af Kyststrømmens
Aflejring og Landets Hævning. Kun mod S. staar
Bugten ved et smalt Indløb i Forbindelse med
Havet. Lidt inden for Indløbet udmunder Rio
São Gonçalo, som danner Afløb for Søen Lagoa
Mirun. Denne er ligesom Rio Jacuhy, der
udmunder i den nordlige Ende af Lagoa dos P.,
sejlbar for mindre Skibe. I den største Del af
Bugten er Dybden 9—11 m, men Indløbet kan
kun passeres af Skibe med mindre Dybgaaende
end 4 m.
M. V.
Patras, Patræ, By paa Nordkysten af
Peloponnes, ligger ved P.-Bugten og er
Hovedstad i Nomos Achaia og Elis. (1920) 51596 Indb.
P. er en moderne By, der dog ogsaa har
Bygningsrester fra den gammelgræske og den rom.
Tid. Af Bygninger nævnes Andreas-Kirken,
Teateret og Posthuset. P. har et Gymnasium og er
Sæde for en Ærkebiskop. Der er fl.
Bomuldsspinderier, som faar Raamaterialet fra
Nordgrækenland; men Byen er blevet den vigtigste
Eksporthavn for Korender samt en betydelig
Udvandrerhavn. — P. var en af Achaia’s 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
