Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pattedyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortil, hos andre ligger Brusken ikke i Ringe, men
i Spiraler. Luftrørets Længde retter sig mest
efter Halsens Længde, hos et Dovendyr,
Bradypus tridactylus, gaar det dog helt ned til
Mellemgulvet og bøjer derfra tilbage op til det Sted,
hvor det deler sig til de to Lunger. Hos nogle
Hvaler og artiodaktyle Hovdyr deler det sig her
i 3 Grene, af hvilke de to gaar til højre Lunge.
Strubehovedets Bygning varierer meget hos P.;
dets Bruske er omdannede hos Hvalerne, der
mangler Stemmebaand, og i Forbindelse med
Strubelaaget (epiglottis) danner hele Partiet en
Tud, der fatter om de indre Næsebor, saa at
der, med fri Adgang ned til Spiserøret, dannes
en lukket Luftvej fra Næsen ned til Lungerne.
Hos Flodheste og nogle andre Hovdyr kan der
findes noget lgn. Næsten alle P. har Stemme,
kun visse Pungdyr og Gumlere synes at være
helt stumme. Et nedre Strubehoved (syrinx),
saaledes som det findes hos Fuglene, mangler
ganske hos P. Lungerne hænger frit i
Brysthulen, der altid er lukket nedadtil med et
Mellemgulv, hvis Rande er fæstet til
Ribbenskurven; dette har stor Bet. for Aandedrættet; højre
Lunge er for det meste større end venstre, har
4—7 Lapper, men denne har 2—3; udelte er de
begge hos Hvaler og Søkøer, hos disse sidste
overordentlig store. Hos nogle P. findes en
midterste, uparret Lungelap liggende bag Hjertet.
Foruden de allerede omtalte Lufthuller i
Kraniets Knogler, der i højeste Grad findes udviklet
f. Eks. hos Elefanterne, staar ogsaa adskillige
andre Luftsække, der hos forsk. Hvaler, Aber,
perissodaktyle Hovdyr o. fl. findes i Hovedet og
Halsen, i Forbindelse med Næse- og Svælghulen;
særlig kan nævnes de vældige Strubesække hos
Orang-Utan-Hannen, hvor de naar helt ned
over Brystet og ind under Armene.
Blodomløbet (se Blod). For- og
Hjertekammer er, som hos Fuglene, delt i to helt
adskilte Dele, saaledes at der altsaa er en
fuldstændig Sondring mellem arterielt og venøst
Blod; kun hos det nyfødte P. er der endnu en
Forbindelse saabning mellem Forkamrene, men
den lukker sig snart. Imellem højre For- og
Hjertekammer findes hos Kloakdyrene foruden
de sædvanlige hudagtige Klapper to muskuløse
Blade, der dækker hen over Aabningen ligesom
hos Fuglene. Hos de fleste store Hovdyr findes
en Hjerteknogle, en Forbening i Skillevæggen
mellem Hjertets højre og venstre Side. —
Kroppens store Pulsaare (aorta) afgiver fra sit
første Parti, der danner en stor Bue op mod
Hovedet, Blodkar til Hoved- og Forlemmer paa
en for de forsk. Dyregrupper karakteristisk
Maade. Højre Hoved- og Armpulsaare følges
næsten altid ad ved Udspringet, danner arteria
anonyma; hos de fleste Hovdyr udspringer de
tilsvarende Aarer til venstre Side fra samme
Stamme; vi faar en aorta anterior; hos
Mennesket, Aber, Gumlere og Kloakdyr udgaar
sidstnævnte Aarer derimod hver for sig fra selve
Aorta. Hos Flagermus og Insektædere danner
de en fælles Stamme, en venstre arteria
anonyma. Hos Elefanterne udspringer de to
Hovedpulsaarer samlet, Armpulsaarerne hver for sig.
Det alm. er endelig, at venstre Hovedpulsaare
udgaar fra arteria anonyma, mens
Armpulsaaren kommer direkte fra aorta. — De
saakaldte retia mirabilia er stærkt spaltede
Arterier, der paa de mærkeligste Maader er
flettede sammen. De findes hos Delfiner, Søkøer,
Dovendyr og Dovenaber og tjener sikkert til
under Dykninger og i hængende Stillinger at
sagtne Blodets Gang og hindre det i at
opstuves for stærkt. — I Venerne mangler Klapper
hos Hvalerne, og hos de andre P. i de store
Venestammer, i Lever-, Hjerte-, Lunge-, Hjerne-
og Rygmarvsvener. Mens alt Blodet fra
Legemets forreste Del hos de fleste P., som hos
Mennesket, samles til en vena cava superior, er
der hos Kloakdyr, Pungdyr, nogle Gnavere,
Insektædere, Flagermus og Elefanter to saadanne
ligesom hos Fuglene. — Hos Sæler og andre
dykkende Dyr er der en stærk Udvidelse paa
vena cava inferior, hos Hvalerne er Bagkroppens
Venevæv i det hele stærkt udviklet; i begge
Tilfælde kan Blodet samles her under Dykningen
for atter at strømme til Hjertet og Lungerne,
naar Dyret har aandet. — Et
Lever-Portaare-system findes altid, hvorimod Nyrerne, som hos
Fuglene har et lgn., her aldrig er udstyrede
dermed. — Mærkelige er de røde Blodlegemers
Form hos Kameler og Lamaer; de er nemlig
aflange, mens de hos alle andre P. er runde. —
Lymfekarsystemet er stærkt udviklet
hos P., og navnlig er det altid rigelig udstyret
med Kirtler, dets Forgreninger breder sig i alle
Legemets bløde Dele; pulserende Lymfekirtler
mangler.
De lukkede Kirtler (se Kirtel).
Milten varierer meget i Størrelse og Form. Meget
lille er den hos Hvaler, hos Delfinerne opløst i
flere Smaadele. Mest er den rundagtig, hos
Kloakdyr og Pungdyr dog trefliget.
Skjoldbruskkirtelen er som Regel dobbelt, kun
hos Mennesket og nogle faa andre er de to
Halvdele forbundne ved et smallere Parti.
 |
| Fig. 2. Hjerte og Arteriebuer af et Pattedyr. a højre, a’ venstre Forkammer, ao Aorta, s og s’ Arterier til Forlemmerne, v højre, v’ venstre Hjertekammer, 1, 1’, 2, 2’, 4, 4’ Arteriebuer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
