Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pattedyr - Patteglas - Patten, Simon Nelson - Patter - Patterson, E. - Pattesaks - Patteson, John Coleridge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kloakdyrene. Ved forøget Blodtilstrømning til disse
Legemer erigeres Penis, der til yderligere Støtte
indeholder en Knogle (os penis) hos de fleste
Aber, Rovdyr, Gnavere, Insektsedere og
Flagermus. — Hos alle, men ordnet paa højst forsk.
Vis, findes Kirtler — Prostatakirtler,
Cowper’ske Kirtler — der ligger omkr. og aabner sig
ind i Sædlederne og Urogenitalgangen. I den
Skede, der omgiver Penis, Forhudsskeden,
aabner sig ogsaa jævnlig Kirtler, saaledes hos
Bæver og Moskushjort. — Bagtil i Hannens
Urogenitalkanal udmunder en rudimentær Uterus,
der dog som Regel kun bliver til en lille
Fordybning i Prostatakirtlen. — Kun Kloakdyrene
lægger Æg, alle de andre føder levende Unger,
der dog hos Pungdyrene ikke ernæres gennem
en Moderkage, fæstet til Moderdyrets Uterus.
Om disse Forhold se i øvrigt Allantois,
Amnion, Chorion og Placenta.
Hvad angaar P.’s Slægtskab med de andre
Hvirveldyr, synes deres Forfædre at maatte
findes i den Afdeling af Padderne, hvor de
uddøde Labyrintodonter (se Urpadder) og
Anomodonter (se Anomodontia) ogsaa kan
finde deres Udspring, blandt Former, der stod
paa Overgangen fra Padde- til Krybdyrtypen.
Naar P. fremstod, ved vi ikke, men der er
fundet utvivlsomme saadanne i Triaslag, saa før
den Tid maa det i hvert Fald være. Hvad ellers
de forsk. P.’s indbyrdes Slægtskab og deres
Systematik angaar, kan henvises til de enkelte
Ordener. De lavest staaende P. er utvivlsomt
Kloakdyrene (Monotremata), derefter
følger Pungdyrene (Marsupialia); alle de
øvrige, i Forhold til disse højere staaende P.
sammenfattes under Betegnelsen Eutheria ell.
Placentalia, idet de er karakteriseret ved,
at deres Fostre er forbundne med Moderdyret
ved en Placenta. Bl. Eutheria er
Insektæderne utvivlsomt de primitiveste, og fra disse kan
alle de andre Ordener uden Vanskelighed mere
ell. mindre direkte afledes Nærmest til
Insektæderne slutter Flagermusene sig, dernæst
Gumlerne, medens Gnavere, Rovdyr,
Aber og navnlig Hovdyr betegner mere
specialiserede afvigende Ordener. Hvaler
maa atter afledes fra Rovdyrene, medens
Søkøerne slutter sig nærmest til Hovdyrene.
Om P.’s geografiske Udbredelse se
Dyregeografi. (Litt.: Flower og Lydekker, An
introduction to the study of Mammals living and
extinct [London 1891]; »Säugetiere« i Bronn’s
»Klassen und Ordnungen des Thierreichs«;
Flower, An introduction to the Osteology of the
Mammalia; Lydekker, »Die geographische
Verbreitung und geologische Entwicklung der
Säugethiere« [Jena 1897]; H. Winge,
»Pattedyr-Slægter«, I—III [1923—24]. Illustr. se
Skelet, Indvolde, Blodsystem, Nerver,
Hjerne, Øje, Øre).
(M. Ml.). R. Hg.
Patteglas. Det alm. anvendte P. bestaar af
en lille Glastragt med fladt ombøjet Krave og
saa vid Munding, at den kan passe ned over
Brystvorten. Tragtens tynde Ende rager ind i
en Gumimiballon med tykke Væggev
Sammenpresses Ballonen, og sættes P. ned over Vorten,
saa at Glasset trykkes fast med Huden, vil
Ballonen, naar man slipper den, udvides, og derved
Luften i P. fortyndes. Der opstaar altsaa en
Sugning, og herved udtømmes noget af Mælken
fra Brystet. Dette P. egner sig dog mere til at
trække Brystvorten frem med end til at tømme
Brystet. Hertil kan det Budin-Auvard’ske P.
(det saakaldte »franske Apparat«) benyttes. Det
bestaar af en lille Glasbeholder, der kan sættes
ned over Vorten. Fra Beholderen udgaar 2
Rør, af hvilke det ene ender med en alm.
Pattetold, det andet med et Mundstykke af Glas.
Suger man nu paa det sidstnævnte, medens det
første Rør sammenklemmes, og P. trykkes fast
ned over Vorten, suges Mælken ud af denne og
samles i Beholderen. Lader man saa Barnet
patte paa Pattetolden, medens nu Røret med
Mundstykket sammenklemmes, faar Barnet den
i Beholderen samlede Mælk. Dette P. kan
benyttes, hvis Vorterne er meget smaa, ell. hvis
de er saarede.
(Lp. M.). J. P. H.
Patten [’pätən], Simon Nelson, amer.
Sociolog og Nationaløkonom, er f. 1. Maj 1852 i
Sandwich ved Chicago, tog Doktorgraden i Halle
1878, var 1888—1917 Prof. i Statsvidenskab ved
Pennsylvania Univ. i Philadelphia. P. indtager
en Forgrundsstilling bl. Amerika’s Sociologer. I
The premises of political economy (1885),
hvortil supplerende slutter sig The consumption of
wealth (1889), The economic basis of protection
(1890), samt i The theory of dynamic economics
(1892) belyser han en Rk. økonomiske
Spørgsmaal ud fra en bred Basis af
sociologisk-historisk Viden. Endnu mere fremtrædende gør
denne sig gældende i hans særlig sociologiske
Værker: The theory of social forces (1896), The
development of english thought; a study in
economic interpretation of history (1899) samt i
Theory of prosperity (1902). Endvidere kan
nævnes: The new basis of civilization (1907),
Climax and product (1909), Reconstruction of
economic theory (1912), Culture and war (1916).
Alle hans Skr betegner en Bestræbelse for at
udvide Grænserne for den
økonomisk-sociologiske Undersøgelse af Samfundslivet; paa mange
Punkter bryder de med tilvant Lære, og de har
givet Anledning til en frugtbar Diskussion.
(K. V. H.). Sv. N.
Patter kaldes de nedentil fra Dyrenes Yver
(Mælkekirtler) udgaaende, mere ell. mindre
fremspringende, oftest kegleformede, hule
Forlængelser, igennem hvilke Ungerne suger
Mælken til sig (»patte«). I P.’s Hulhed
(»Mælkekammeret«) munder de store Kirtelrør
(Mælkegange«) ud, og »Mælkekammeret« aabner sig
paa P.’s Spids gennem een (Ko, Faar, Ged, So),
to (Hoppe), tre (Æselshoppe) ell. flere
(Rovdyrene 8—13) ganske korte Kanaler
(»Mælkekanaler«). P.’s ydre Hud er haarløs, fin og
meget følsom.
(G. S.). F. N.
Patterson [’pätəsən], E., se Bonaparte,
S. 627.
Pattesaks kaldes i den veterinære Kirurgi
et saksformet Instrument, som henyttes til at
afklippe den yderste Spids af Patten, naar
denne er saaledes beskadiget, at man ikke paa
anden Maade kan skaffe Afløb for Mælken (se
Pattesygdomme).
(G. S.). F. N.
Patteson [’pätisən], John Coleridge,
protestantisk Missionsbiskop i Melanesien, f. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
