Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patti, Adelina og Carlotta - Pattinsonering - Pattinsons Blyhvidt - Paturages - Patzcuaro - Patøk - Pau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens Maurice Strakosch, der var
gift med hendes ældre Søster Amalie, senere
indstuderede Partier med hende og blev hende
en dygtig og opfindsom Impresario. Allerede i
en Alder af 7 Aar maatte hun, for at
understøtte Forældrene, optræde som Sangerinde — paa
et Bord — og sang bl. a. Rosina’s Arie af
»Barberen« ganske i samme Skikkelse og med de
samme Koloraturer, hvormed hun senere
henrykte hele Verden. 1859 optraadte hun første
Gang paa Scenen i New York i »Lucia«,
turnerede det flg. Aar i andre amer. Byer og havde
1861 sin første europ. Debut paa
Covent-Garden-Teateret i London, Aaret efter i Paris, og
var fra nu af den ital. Operas berømteste og
mest fejrede Stjerne, forgudet og samlende
store Rigdomme overalt, hvor hun optraadte, i
den gl. som i den ny Verden. Hendes Stemme,
der ikke var særlig stærk, men omfangsrig, fra
c—f3, havde en bedaarende, sølvklingende
Timbre; hertil kom en perlende, træfsikker
Koloratur, et usvigeligt Øre, en haarfin Intonation,
hurtig Opfattelse og fænomenal Hukommelse;
dertil en naturlig dramatisk Begavelse og i det
hele en fortryllende Personlighed, der særlig
klædte de muntre, lettere Roller, som Zerlina i
»Don Juan«, Rosina, Norina i »Don Pasquale«,
Søvngængersken, hvorvel hendes Repertoire,
der omfattede over 30 Partier, ogsaa rummede
saadanne udpræget dramatiske Skikkelser som
Semiramis, Viotetta i »Traviata«, Leonora i
»Trubaduren«, Julie, Margrete i »Faust« o. s. v.
1868 ægtede P. den fr. Markis Henri de
Caux, Napoleon III’s Staldmester, fra hvem
hun dog atter blev skilt 1877, for derefter (1886)
at gifte sig med Tenoristen Nicolini, hendes
stadige Turnéledsager. Efter dennes Død, 1898,
giftede hun sig med den sv. Baron Rolf
Cederström (f. 1870). (Litt.: Hanslick,
»Musikalische Stationen« [Wien 1880]; Law,
»14 Jahre mit A. P.« [1884]).
2) Hendes ældre Søster Carlotta P., f.
1840 i Florents, d. 27. Juni 1889 i Paris,
studerede først Klaverspil under Henri Herz,
kastede sig derpaa over Sangen, blev en fortræffelig
Koloratursangerinde, men maatte indskrænke
sig til Koncertsalen, da en uovervindelig
Halthed hindrede hendes Optræden paa Scenen.
Hun foretog talrige Koncertrejser i Europa og
Amerika; 1879 ægtede hun Violoncellisten Ernst
de Munck (Demunck) i Weimar.
S. L.
Pattinsonering [’pätinsən-], metallurgisk
Proces, indført 1833 af Englændefen H. L.
Pattinson og gaaende ud paa at fremstille
sølvrigere Bly af sølvfattigt Bly, som det ikke betaler
sig umiddelbart at afdrive (se Afdrivning).
P. er baseret paa den Kendsgerning, at der af
smeltet sølvholdigt Bly (Værkbly) ved Afkøling
til begyndende Størkning udskiller sig
Krystaller af rent Bly, hvorved den endnu smeltede
Rest faar en stigende Sølvkoncentration, der
teoretisk kan stige til 2,5 %; Krystaludskilningen
finder Sted mellem maksimalt 327° — Blyets
Smeltepunkt — og 304° — den eutektiske Legerings
Smeltepunkt. Blykrystallerne øses op med en
gennemhullet Ske; i Praksis vil der altid hænge
noget af den sølvholdige Smeltemasse fast paa
dem. P. drives derfor kun, til omtr. 2/3 af
Massen er størknet, og gentages rationelt under
fornyet Smeltning og Krystaludskilning af begge
Fraktioner fl. Gange. Metoden har nu tabt det
meste af sin Bet. og erstattes mere og mere af
Parkesering (se Sølv).
(F. W.). Carl I.
Pattinsons Blyhvidt [’pätinsəns-], se
Blyoxyklorid.
Paturages [paty’ra.з], By i det sydlige
Belgien, Prov. Hainaut, 6 km SV. f. Mons, har
store Kulgruber og Industri (bl. a.
Farvefabrikation). (1920) 11587 Indb.
G. G.
Patzcuaro [pats’kuarå], By i Mexiko, Stat
Michoacán, ligger 2300 m o. H. SØ. f. den
fiskerige P.-Sø og har Sukkerrørsavl og
Bjergværksdrift. 10000 Indb.
M. V.
Patøk, Batøk ell. Batik, 1) Benævnelse
paa en Træstok ell. -knippel af 4—5 cm’s
Tykkelse og 60—70 cm’s Længde, tildannet i den
øverste Ende for Haandgrebets Skyld og
tilspidset forneden for med et Hug at kunne
fæstes i Jorden i blød Grønsvær. 2) Navnet paa
Spillet, der udøves med denne Stok. To ell.
tre—fire Deltagere. Een fæster med et Hug sin
Stok i Jorden, en anden skal bringe denne Stok
til Fald samtidig med, at han fæster sin egen.
Falder den førstes Stok ikke, er det dennes Tur
til at angribe, idet han trækker sin Stok op af
Jorden og hugger. Efter som man sejrer, stiger
man fra en meget ligefrem Benævnelse til
Bonde, Baron, Greve, Hertug, Prins, Konge, Kejser
og Pave lige til Pave 10. Spillet er øvet paa
Sorø Akademi i 100 Aar og spilles nu ogsaa
andre St., undertiden under ny Navne: Fik-Fak
paa Herlufsholm, Pik-Pak i Sønderjylland,
efter Lyden, man hører, naar Stokkene fæstes
og slaas mod hinanden, Konge i Ildved,
Fæste Konge paa Fyn, Kongepind ell.
Kejserpind i Fredensborg. Muligvis er
Legen indvandret over Tyskland (Holsten) hertil.
Den øves talrige St. i andre Lande, f. Eks.
England: Peg-fiched, Nederlandene: Kampen,
Fijcken, Frankrig: Le jeu des piquets,
Tyskland: Das Pfahlspiel o. m. a. Navne. Fra
den gr. Oldtid kendes det under Navnet
Kyndalismos.
Fr. K.
Pau [’po], By i det sydlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Basses-Pyrénées, ligger smukt
paa et Plateau, 205 m o. H., ved højre Bred af
Gave de P. (1921) 37150 Indb. P. er
Knudepunkt paa Sydbanen og p. Gr. a. det milde Klima,
13,4° for Aaret, 6,3° for Vinteren, et yndet
Vinterkursted. Indbyggerne driver en omfattende
Fabrikation af Lærred, Lommetørklæder,
Katun, Læder, Hatte, Drejerarbejder og
Chokolade. Desuden drives talrige Farverier og Handel
med Vin: Jurançon o. a. af Omegnens
Vinsorter, Bayonne-Skinker og Kvæg. Bl. Byens
offentlige Anlæg maa mærkes Place Royale med en
god Udsigt og en Marmorstatue af Henrik IV.
S. f. Place Royale en Terrasse, hvorfra gaar
mod V. og Ø. Boulevard des Pyrénées med
pragtfuld Udsigt til Pyrenæerne. I den vestlige
Del af Byen hæver sig et Slot med 6 Taarne,
et Kapel og en stor Park. Her fødtes Henrik
IV 1553, og her boede Abdel-Kader 1848 med
sin Familie. Af andre Bygninger udmærker sig
Kirkerne St Martin og St Jacques i gotisk Stil,
Justitspaladset, Torvehallen med Arkader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
