- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
991

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulitschke, Philipp Victor - Paulli - Paulli, Daniel - Paulli, Holger Simon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Paulitschke [pa^u’let∫kə], Philipp Victor
(1854—99), østerr. geogr. Rejsende og
Videnskabsmand, berejste 1880 Ægypten og Nubien,
1884—85 Somali- og Galla-Landene. Ved sin
Død var han Prof. i Geografi ved Univ. i Wien.
Af hans Skr kan nævnes »Die geogr.
Erforschung des afrik. Kontinents von ältesten
Zeiten bis auf unsere Tage« (1880), »Die geogr.
Erforschung der Adalländer und Harars in
Ostafrika« (1884), »Forschungsreise nach den
Somali und Gallaländer Ostafrikas« (1888),
»Etnographie Nordostafrikas« (1893).
C. A.

Paulli, Slægt, der føres tilbage til Prof. theol.
ved Univ. i Rostock Simon P., hvis Søn,
Heinrich P. (d. 1610), der først havde
været Stadslæge og Prof. med. smst., i 1604 kom
til Danmark som Livlæge hos Enkedronning
Sophie paa Nykøbing Slot. Sidstnævnte var
Fader til Lægen Simon P. (s. d.), bl. hvis mange
Børn skal nævnes Prof. i Historie og kgl.
Historiograf, senere Resident i England Jacob
Henrik P.
(1637—1704), der 1698 optoges i
den danske Adel med Navnet Rosenschild,
men som kun efterlod en Datter, endvidere
Bladudgiveren Daniel P. (s. d.) og endelig
Bogholder ved Vestindisk-guinesisk Kompagni
Holger P. (1644—1714). Denne handlede
senere som selvstændig Købmand paa Vestindien
og Guinea og samlede sig Velstand, for
derefter, grebet af religiøse Griller, pludselig at
forlade Danmark. I Udlandet virkede han nu
for sine Idéer, der bl. a. gik ud paa at forene
Jøder og Kristne og paa at stifte et Rige i
Palæstina. En Tid sad han indespærret i Tugthuset i
Amsterdam p. Gr. a. disse Sværmerier, men kom
dog atter tilbage til Kbhvn. Hans Søn,
Justitssekretær Joachim (Jochum) Richard P.
(s. d.), var Farfader til Kontrolør ved
Assistenshuset, Overkrigskommissær Richard
August P.
(1774—1828), der blev Fader til
Stiftsprovst Just Henrik Voltelen P. (s. d.),
bl. hvis Sønner skal nævnes Stiftsprovst Jakob
Peter Mynster P.
(s. d.) og Lægen
Richard August Simon P. (s. d.), til
Kapelmester Simon Holger P. (s. d.) og til
Lægen, Professor Emil Theodor P.
(1814—74). Denne sidste blev Fader til Professor i
Anatomi ved Landbohøjskolen, Dr. med.
Simon P. (f. 1865) og til Emil P. (f. 1867),
Kaptajn i Fodfolket, Forstander for Teknisk
Skole i Aarhus 1904—10 og for Det tekniske
Selskabs Skole i Kbhvn fra 1910.
P. B. G.

Paulli, Daniel, dansk Bladudgiver og
Boghandler, f. i Rostock 23. Maj 1640, d. i Kbhvn
Novbr 1684. P. var Søn af den bekendte
Livkirurg og Botaniker Simon P., og det var
formodentlig ved dennes Mellemkomst, at P., som
havde lært Boghandelen i Nürnberg, indkaldtes
til Danmark for at forestaa Enkerne Moltke’s
Boghandel, Kbhvn’s største. Heraf blev dog p.
Gr. a. Parternes Uenighed intet; derimod
oprettede P. en egen Boglade, ligesom han havde
Udsalg paa Børsen, og han synes at have
drevet en ret anselig Forretning med ikke faa
Forlagsartikler. Et interessantere og for den
danske Dagspresses Historie vigtigere Vidnesbyrd
om P.’s Foretagsomhed er dog hans
Virksomhed som Udgiver af de første danske Aviser. I
Sommeren 1672 begyndte han at udsende en
ottesidet Avis i Duodez »Extraordinaire
Relationes«, der udkom to à tre Gange om Ugen
efter Stoffets Mængde, undertiden ledsaget af
et »Appendix«. Indholdet var udelukkende
udenrigspolitiske Nyheder, rubricerede efter Land,
og med Hamburg-Aviserne som Kilde.
Efteraaret s. A. udsendtes en dansk Maanedsavis i
Kvart-Format (»Extraordinaires maanedlige
Relationer om alt hvad særdelis nyt som sig i
Europa fornemmeligen har tildraget«). Krigen med
Sverige gav Anledning til et Tillæg
»Oeresundische Relation«, som ledsagede den tyske Avis.
Og endelig, da en Maanedsavis naturligvis ikke
kunde tilfredsstille Folks Nyhedslyst, udsendte
P. fra 1675 desuden hver Uge »Dansk Avis« i et
halvt Folioark. Undertitlen »Extract af alle
fremmede Adviser« angiver Karakteren af
denne den første danske Avis, der dog ogsaa synes
at have indeholdt nogle indenlandske Nyheder,
skønt det er vanskeligt at faa noget egl. Begreb
herom, da kun nogle ganske enkelte
Eksemplarer er opbevarede. (Litt.: Stolpe,
»Dagspressen i Danmark«, II).
J. Cl.

Paulli, Holger Simon, dansk Musiker,
f. 22. Febr 1810 i Kbhvn, d. 23. Decbr 1891 smst.
Allerede som ganske ung viste han mus.
Begavelse og blev af Balletkomponisten Schall
anbragt som Violinelev i det kgl. Kapel, hvor han
fik fast Ansættelse kun 18 Aar gl. Med
Wexschall som Lærer drev han det vidt paa
Violinen, optraadte paa Koncerter og vikarierede
som Solospiller i Kapellet. Hans Evner som
praktisk Musiker blev snart opdagede af
Bournonville, der anvendte den unge Mand som
Balletrepetitør, i hvilken Egenskab han dog først
fik fast Ansættelse 1842. Med offentlig
Understøttelse rejste han 1839—41 paa Studierejse til
Udlandet. Da han 1849 udnævntes til anden
Kapelmester (»Koncertmester«) ved det kgl.
Teater i Kbhvn, bevarede han endnu sin
Stilling ved Balletten. Til en hel Række
Bournonville’ske Balletter har P. komponeret Musikken,
saaledes til en Del af »Fantasiens Ø«, »Napoli«
og »Blomsterfesten i Genzano« samt med faa
Aars Mellemrum til »Bellman«, »En Børnefest«,
»Konservatoriet«, »Kermessen i Brügge«,
»Brudefærden i Hardanger«, endvidere til »Nymfen
Cloris«, »Den hvide Rose«, »Zulma«, »I
Karpatherne« og »Abdallah«. Samtidig deltog han med
Iver i Hovedstadens Musikliv, var bl. a. en søgt
Kvartetspiller (Bratsch). Efter Gläser’s Død
blev P., efter Gade’s korte Interregnum, 1863
udnævnt til første Kapelmester ved det kgl.
Teater, i hvilken Stilling han virkede indtil
1883 med stor Dygtighed og utrættet Initiativ
og Arbejdsevne til Fremme for Operaen.
Desuden dirigerede han Musikerforeningens store
Koncerter (1865—70) samt 1872—77
Cæciliaforeningens Koncerter. Ved Oprettelsen af Kbhvn’s
Musikkonservatorium 1866 blev han sammen
med Gade og Hartmann Meddirektør, og i
Kammermusikforeningen beklædte han
Formandsposten fra denne Forenings Stiftelse 1868 indtil
sin Død. Han har udg. en Violinskole samt et
Hæfte Violinetuder. Efter sin Fratræden som
Kapelmester levede han sine sidste Aar i stille
Tilbagetrukkethed.
A. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free