Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulownia - Paulsen, Adam Frederik Wivet - Paulsen, Andreas Stephan Mygind - Paulsen, Friedrich - Paulsen, Fritz - Paulsen, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemlande naar denne Højde. Bladene er store,
hele, temmelig kredsrunde og haarede.
Blomsterne, der sidder i en Top, er store og har en
violet Krone med et langt, noget krummet Rør
og en 2-læbet Krave; 4-tomægtige Støvdragere.
Træet hører hjemme i Japans Bjerge og er
hurtig voksende. Det dyrkes i europ. Haver, ogsaa
i Danmark, hvor det holder sig godt, om end
Blomstringen som oftest ikke kommer til
Udvikling.
A. M.
P. kan dyrkes som Staude og er som saadan
en meget dekorativ Bladplante, der hver
Sommer skyder c. 2 m høje Skud; om Efteraaret
afskæres disse ved Grunden, og Jorden dækkes
med Tang ell. lign. Paa vore sydlige Øer kan
P. blive et middelhøjt Træ; men hvis det skal
lykkes, er man nødt til at dække Stammen og
Grenene meget omhyggelig, navnlig i de første
Aar. De fordrer en lys, lunt beliggende og
solaaben Vokseplads og en næringsrig, ikke for
tør Muldjord. P. formeres ved indført Frø i
Hus ell. Varmebed.
(L. H.). P. F.
Paulsen, Adam Frederik Wivet,
dansk Fysiker, f. i Nyborg 2. Jan. 1833, d. 11.
Jan. 1907, tog Magistergraden i Fysik 1866, blev
1873 Timelærer ved Metropolitanskolen, 1878
Adjunkt smst. og 1884 Hoffmeyer’s Efterfølger
som Bestyrer af det meteor. Institut i Kbhvn.
1882—83 var han Leder af en dansk
Ekspedition, der som Led i en international
Undersøgelseskæde i Polarlandene skulde studere meteor,
og jordmagnetiske Forhold i Grønland. Herved
kom han ind paa Studiet af Nordlyset, og i
Videnskabernes Selskabs Oversigter for 1889 og
1894 har han offentliggjort en Rk.
Undersøgelser over dette Fænomen. Han førtes gennem
disse til — som den første — at opstille en
Teori om Katodestraalerne som Aarsag til
Polarlyset, en Antagelse, hvorom næppe nogen
tvivler nu, selv om selve Teorien senere har
maattet ændres væsentlig. Som Leder af meteor.
Institut har P. faaet dettes Virksomhed
udvidet, idet han har faaet oprettet et magnetisk
Observatorium i Kbhvn og har indført ordnede
Iagttagelser over Vandstanden i de danske
Farvande. Tillige har han udført en Mængde
magnetiske Maalinger i Danmark, især paa
Bornholm. Af hans Skr maa nævnes:
»Naturkræfterne« (1874—79; 2. Udg. 1891—95), »Lærebog i
Optik« (1876; 2. Udg. 1893), »Lærebog i nautisk
Meteorologi« (1886) og »Lærebog i Meteorologi
og Jordmagnetisme« (1890) foruden mange Afh.
i danske og fremmede Tidsskrifter. 1899—1900
var P. Leder af en Polarlysekspedition til
Island. En Meddelelse af Resultaterne findes i
Mémoires du congrès international de Physique
(Paris 1900).
(K. S. K.). H.-P.
Paulsen, Andreas Stephan Mygind,
dansk Billedhugger, f. 18. Decbr 1838 i
Haderslev, d. 18. Jan. 1915 i Kbhvn. Af sin Fader, som
var Kunstdrejer, blev han oplært i
Haandværket, skar ved Siden deraf en Del mindre
Arbejder i Træ og Elfenben og kom 1857 til Kbhvn,
hvor han blev Elev af H. V. Bissen. Paa
Charlottenborg debuterede han 1850 med et
Portrætrelief og en Buste, der i de flg. Aar fulgtes af flere;
sin første fri Komposition, »En ung Kvinde
giver en omvandrende Savoyarddreng en Drik
Vand«, Relief i Marmor, udstillede han 1866;
derpaa kom flere Relieffer efter gr.-mytol.
Emner, holdte nær op til Mesterens Stil, samt en
Statue af Sprogforskeren Rask, 1882. Mellem
hans mange senere Arbejder kan nævnes
Mindesmærkerne for Generalerne Rye (Garnisons
Kirkegaard), Schleppegrell (Aalborg) og
Lunding (Fredericia); dernæst det i Kolding
Kirkemur indsatte Relief for de Krigere, som faldt i
Kampene i og ved Byen, Frederik VII’s Buste
(Hjørring), A. S. Vedel’s Monument (Ribe) samt
Statuen af A. P. Bernstorff (foran Bernstorff
Slot). Til det nye Christiansborg har P. udført
Buster af Kong Frederik III, Stadthauptmann
Thuresen og Borgemester Nansen. P. var 1883
i Italien med det Ancherske Legat.
(S. M.). P. J.
Paulsen [’pa^ulsən], Friedrich, tysk
Filosof (1846—1908), virkede som Prof. i Berlin
og udgav i Tilslutning til sin Undervisning flere
systematiske Lærebøger, saaledes »Einleitung in
die Philosophie« og »System der Ethik«, der
begge er udkommet i talrige Oplag og ved klar
og letfattelig Fremstillingsform har haft stor
Betydning for de filos. Studier i Tyskland.
Ogsaa for Kantforskningen har P. arbejdet, og
hans Monografi over den store Filosof staar
særdeles højt og egner sig navnlig godt til
Orientering. P.’s Hovedværk er »Geschichte des
gelehrten Unterrichts« (2. Opl. 1895), der giver
en paa grundig Indsigt bygget Fremstilling af
den højere Undervisnings Historie særlig i
Tyskland siden Renaissancen; hertil slutter sig
en Række andre, vægtige pædagogiske
Arbejder, hvis Indflydelse naaede langt ud over
Fagmændenes Kreds. P., der stod Wundt og
Fechner nær, men ogsaa var stærkt paavirket
baade af Spinoza og Kant, var i det hele en af de
smukkeste Repræsentanter for tysk
Universitetsfilosofi i Slutn. af forrige Aarh.
W. N.
Paulsen [’pa^ulsən], Fritz, tysk Maler,
(1838—68), har udmærket sig som Portrætmaler
(Fr. Franz II af Mecklenburg) og i glat
Udpensling udført populære Genremalerier (»Besøg
i Børnestuen«, »Bondefangere« [1874],
»Fæstekontor«, »Beretning om Ballet« [1886] etc.). I
Gall. i Schwerin, hans Fødeby, ses flere af hans
Værker. Han var mecklenburgsk Prof.
A. Hk.
Paulsen, Johannes, tysk Præst og Forf.,
f. 18. Marts 1847 i Witzhave i Holsten, d. 27.
Juli 1916 i Kropp. Da han blev teol. Kandidat
1870, tænkte han paa at kaste sig over den
videnskabelige Teologi, men som midlertidig
Medhjælper hos Præsten i Kropp i Sydslesvig fik
Lysten til praktisk kirkeligt Arbejde
Overhaand, og i 1872 blev han efter Menighedens
Ønske Præst i Kropp. Han gjorde Kropp til et
Midtpunkt for Modstanden mod den preuss.
Unions Indtrængen i Hertugdømmerne og for
et indre og ydre Missionsarbejde, han oprettede
der en Præsteskole til Uddannelse af Præster
for Nordamerika, en Diakonskole, et Vajsenhus
med Opdragelsesanstalt, et Bogtrykkeri og en
Boghandel m. m. Han udgav »Kropper
kirchliche Anzeiger«, hvori han tit foer voldsomt frem
mod det preuss. Kirkeregimente og i det hele
mod de preuss. Overgreb, saa han baade blev
dømt til Bøder og Fængsel. Köllerpolitikken i
Nordslesvig var han en Modstander af, og fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
