Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulus (Apostel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan vi heller ikke sige; han vendte atter tilbage
til Damaskus, og af Gal. 1, 18 fremgaar, at da
dette andet Besøg i Byen afsluttedes, var der
forløbet 3 Aar siden Omvendelsen. I øvrigt var
det ikke med sin gode Vilje, at Apostelen drog
bort; Ap. G. 9, 22 ff. fortæller, at han med stor
Iver disputerede med Jøderne i Damaskus og
ud fra det gl. Testamente beviste for dem, at
Jesus var den forjættede Messias; men denne
Tale vakte megen Forbitrelse, og hans
Modstandere tænkte paa at tage ham af Dage; de lod
Byportene bevogte, for at han ikke skulde
undslippe, men nogle af hans kristne Trosfæller
kom ham til Hjælp og firede ham i en Kurv ned
øver Bymuren, saaledes at han undslap; selv
omtaler han i 2. Kor. 11, 32 f. denne Flugt i
Sammenhæng med alle de Farer og Trængsler,
som hans Apostelkald har medført. Iflg. Gal. 1,
18 ff. drog han da fra Damaskus til Jerusalem,
hvor han opholdt sig i 14 Dage; Besøget maa
have haft en vis hemmelighedsfuld Karakter,
thi over for Galatermenigtieden forsikrer han,
at han var personlig ukendt for de kristne
Menigheder i Judæa, og at han i Jerusalem ikke
traf sammen med andre ledende Mænd
(»Apostle«) end Peter og Herrens Broder Jakob;
antagelig har det været ham magtpaaliggende hos
disse at opnaa Anerkendelse af sin
Kristendomsforkyndelse:. Med P.’s egen Fremstilling lader
Beretningen i Ap. G. 9, 26—29 sig ikke helt forene;
her hører vi, at Menigheden i Jerusalem i Beg.
ikke havde Tillid til den fordums Forfølger, men
paa Barnabas Anbefaling fandt han Optagelse
og gik nu ind og ud hos dem. Da han indlod sig
i Diskussion med Hellenisterne, vaktes disses
Harme, og de pønsede paa at slaa ham ihjel,
hvorfor han maatte flygte til Cæsarea og
derfra til sin Fødeby Tarsus. Dette sidste
udtrykker han i Gal. 1, 21: derpaa kom jeg til Syriens
og Kilikiens Egne. Hans Ophold her varede iflg.
2, 1 14 Aar, og i dette Tidsrum falder ogsaa
hans Virksomhed paa Kypern og i Lilleasien,
som skildres i Ap. G. 13—14 som den første
Missionsrejse. Denne udgik fra Menigheden i
Antiochia, og om Forholdene her erfarer vi i 11,
20 ff., at nogle Hellenister fra Kypern og
Kyrene begyndte at forkynde Evangeliet ogsaa for
Hedningerne; i den Anledning kommer
Barnabas til Antiochia, bliver overbevist om
Hedningemissionens Berettigelse og henter som Hjælper
i dette Arbejde ogsaa P. fra Tarsus. Et Aars
Tid efter beslutter da Menigheden i Antiochia
at udsende de to Forkyndere paa en længere
Missionsrejse, og ledsagede af Barnabas’
Slægtning (Kol. 4, 10) Johannes Markus, der som den
yngre vel skulde gaa dem til Haande, drager de
først til Kypern, hvor Barnabas havde hjemme
(Ap. G. 4, 36); de gennemvandrer Øen fra
Salamis til Pafus, sejler derpaa over til Perge i
Pamfylien, hvor Johannes Markus forlader dem,
medens de selv vandrer mod N. til Antiochia i
Pisidien og derfra mod Ø. til de lykaoniske
Byer: Ikonium, Lystra og Derbe. Derpaa
begyndte de Tilbagerejsen, der førte dem paa ny
til de samme Stæder, kun at de fra Perge
sejlede direkte tilbage til Antiochia i Syrien uden
denne Gang at besøge Kypern. Den her
meddelte Stationsfortegnelse er i Ap. G. forøget med en
Rk. enkelte Episoder, der vil være velkendte
fra Bibelhistorien: Sammenstødet med
Troldmanden Elimas hos Statholderen Sergius Paulus
i Pafus, P.’s store Tale i Synagogen i det
pisidiske Antiochia, Helbredelsen af den lamme i
Lystra og den guddommelige Tilbedelse, som
Missionærerne i den Anledning nær var blevet
Genstand for. Det fremhæves stadigt, at de
begynder med at henvende sig til Jøderne i
Synagogerne; men da disses store Flertal ikke
»agter sig selv værdige til det evige Liv« (13, 46),
bliver dette tilbudt Hedningerne. Imidlertid
kunde det ikke undgaas, at Hedningernes
Optagelse i den kristne Menighed uden forudgaaende
Omskærelse og Forpligtelse til at overholde alle
Moselovens Bestemmelser maatte vække
Bekymring i jødekristne Kredse; iflg. Ap. G. 15, 1
kommer der Folk fra Judæa til Antiochia og
kræver streng jødisk Levevis ogsaa af de
hedningekristne Menighedsmedlemmer. For at faa
denne Sag bragt paa det rene drager da P. og
Barnabas til Jerusalem til en Forhandling med
Lederne af den derværende Menighed; om
Mødets Forløb har vi to ikke helt
overensstemmende Beretninger: Gal. 2, 1—10 og Ap. G. Kap.
15 (se derom nærmere Apostelkonventet,
Bd I, S. 876 ff.), men begge er dog enige i, at
Hedningemissionen blev anerkendt. Imidlertid
viste der sig i den flg. Tid Vanskeligheder ved
den i Jerusalem trufne Overenskomst, fordi
Konsekvensen deraf nødvendigvis maatte blive
Jødedommens ell. rettere Jødekristendommens
Tilintetgørelse, og dette havde man næppe fra først
af gjort sig klart (se: Jakob, Herrens Broder,
Bd. XII, S. 774). Vi hører da ogsaa (Gal. 2, 11
ff.), at i Antiochia blev Peter og Barnabas
ængstelige for at holde Bordfællesskab med
Hedningekristne, og det kom derfor til et skarpt
Sammenstød med P., der bestemt fastholdt de
Hedningekristnes fuldstændige Ligestilling med
Jødekristne. Om Stridens Udfald erfarer vi
intet; men den har vel været medvirkende til, at
P.’s og Barnabas’ Veje skiltes, da de senere
drog ud paa ny Missionsrejser; Ap. G. 15, 37 ff.
nævner en anden Aarsag dertil: at P. ikke
denne Gang vilde have Johannes Markus med, fordi
han havde svigtet paa den tidligere Rejse; og
Resultatet blev da, at Barnabas og Markus atter
drog til Kypern, medens P. udvalgte sig Silas
til Rejsefælle og begav sig til Lilleasien.
Ved de nævnte Begivenheder synes
Apostelens Tilknytning til Menigheden i Antiochia
ogsaa at være blevet noget løsere; og medens han
hidtil havde holdt sig i Nærheden af sit
Hjemland, »Syriens og Kilikiens Egne«, fører den
anden Missionsrejse ham nu til de
fjernere liggende rom. Provinser: Galatien,
Makedonien, Achaja og Asien. Først besøgte
Apostelen og hans Rejsefælle de lykaoniske Byer,
hvor han havde været paa den første Rejse:
Derbe, Lystra og Ikonium, og i Lystra traf han
Timotheus, som han medtog til Hjælp paa den
videre Rejse; derfra drog de tre Missionærer
da mod NV. gennem Landskaberne Frygien og
Galatien og kom til sidst til Troas; at de ikke
straks tog til Efesus og begyndte et
Missionsarbejde i denne Storby, forklarer Ap. G. 16, 6
med, at Helligaanden forhindrede dem i at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
