Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulus (Apostel) - Paulus (gr. Læge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prætoriansoldat; men i øvrigt var det en meget
mild Form for Fangenskab; han kunde selv
leje sig en Bolig og dér frit modtage Besøg, og
han havde tillige Lejlighed til at prædike og
virke for Evangeliets Udbredelse, ikke mindst
blandt de Soldater, som han var lænket til (Fil.
1, 13); fra denne Periode stammer Brevene til
Filemon, til Menighederne i Kolossæ og Filippi
samt — Ægtheden forudsat — Efeserbrevet
(s. d.). Med Apostelens toaarige Fangenskab i
Rom slutter Ap. G. mærkværdig abrupt (se
Bd I, S. 878); vi faar ingen Efterretning om,
hvorledes det endte, ell. overhovedet om hans
Død. Af det 96 e. Kr. i Rom forfattede 1.
Klemensbrev (5, 5 f.) fremgaar det dog, at han har
endt sine Dage som Martyr, rimeligvis ogsaa,
at dette er sket i Rom under Nero’s Regering.
Nu fandt den store neroniske Kristenforfølgelse
Sted Aar 64, og P.’s toaarige Fangenskab
sluttede efter den sandsynligste Beregning allerede
Aar 60; de mellemliggende 4 Aar tænker de
fleste Forskere i Nutiden sig da udfyldt med
en fjerde Missionsrejse og et nyt Fangenskab i
Rom (»Hypotesen om det andet rom.
Fangenskab«). Som Støtte for en saadan Antagelse kan
man først henvise til de saakaldte
Pastoralbreve (s. d.); hvis de er autentiske
Paulusskrifter, forudsætter de nemlig en fjerde
Missionsrejse, der har ført Apostelen til Efesus, Kreta
og Nikopolis i Epirus samt til Milet, Troas og
Korinth, idet de her omtalte Besøg ikke lader
sig indpasse i nogen af de Situationer, som
kendes fra Ap. G.; og selv om Brevene skulde
være uægte, forudsætter de rimeligvis en
Tradition om en saadan Rejse, da den, som
forfattede disse Skr i P.’s Navn, dog vilde sørge
for, at Fiktionen saa vidt muligt kom til at
stemme med de Overleveringer, der i
Samtiden eksisterede om Apostelen. Dernæst hedder
det i det førnævnte Klemensbrev (5, 7), at P.
havde forkyndt Retfærdighed i den hele
Verden og ogsaa var naaet til »Vestens yderste
Grænse«; naar dette Udtryk benyttes af en
Forfatter i Rom, maa dermed menes Spanien;
og ved Slutn. af 1. Aarh. har man altsaa i Rom
haft en Tradition om, at P. havde realiseret
den Rom. 15, 24 omtalte Plan; og er dette
rigtigt, forudsætter det nødvendigvis, at det første
romerske Fangenskab er endt med Frigivelse
og efterfulgt af en fjerde Missionsrejse, der
bl. a. har ført Apostelen til Spanien. Ved Slutn.
af 2. Aarh. omtaler ogsaa Muratori’s Kanon (s.
d.) P.’s Rejse til Spanien (L. 38 f.), men dette
kunde ganske vist bero paa en Slutn. ud fra
Rom 15, 24. Den senere Overlevering
(Dionysius fra Korinth hos Euseb. H. E. II 25, 8) lader
P. blive henrettet sammen med Peter, og den
ved tillige (Mart. Pauli Kap. 5), at han blev
halshugget med Sværd, ja omkr. 200 angav man
(Gajus hos Euseb. H. E. II 25, 7) endog det
Sted, hvor han laa begravet; det drejede sig
om en Lokalitet paa Vejen fra Rom til Ostia,
hvor nu Pauluskirken ligger, og de i nyere
Tid foretagne Udgravninger har i øvrigt bragt
adskilligt for Dagen, der kunde tale for
Rigtigheden af denne Tradition.
Som Udgangspunkt for den
kronologiske Datering af Begivenhederne i P.’s Liv
anvendte man tidligere Feliks’ Hjemkaldelse og
Festus’ Tiltrædelse af Stillingen som Prokurator
i Cæsarea, hvilket Skifte man beregnede havde
fundet Sted Aar 60; Apostelens Fængsling i
Jerusalem maatte da ansættes til 58,
Apostelkonventet 52 og Omvendelsen ved Damaskus 35.
1909 offentliggjorde imidlertid E. Bourguet en i
Delfi fundet Indskrift, som gengiver et Brev fra
Kejser Klaudius, skrevet mellem 25. Jan. og 1.
Aug. 52, og heri nævnes den Ap. G. 18, 12
omtalte Prokonsul Gallio; denne har da rimeligvis
fungeret som Statholder i Achaja fra 1. Juli 51
til 1. Juli 52, og da det Ap. G. 18 omtalte
Opløb rimeligvis har fundet Sted kort efter, at
han havde tiltraadt sit Embede, og P. dengang
allerede havde virket i Korinth 1 1/2 Aar, maa
hans Komme til denne By antages at have
fundet Sted i Efteraaret 49; den forudgaaende Del
af 2. Rejse har vel krævet et Aarstid, saaledes
at Apostelmødet kan ansættes til 48;
Omvendelsen maa da falde allerede 31 og det første
Resøg i Jerusalem 34 (ell. henh. 34 og 37; se
ovf. S. 1000). Endvidere har P. forladt Korinth
i Efteraaret 51 og tilbragt Vinteren 51—52 i
Jerusalem og Antiochia. Den 3. Missionsrejse er
da paabegyndt i Foraaret 52; efter 2 1/2 Aars
Ophold har Apostelen forladt Efesus i Efteraaret
54, tilbragt Vinteren 54—55 i Makedonien og
Korinth, Paasken 55 i Filippi, og ved Pinsetid
55 er han indtruffet i Jerusalem. Fangenskabet
i Kæsaræa falder da fra 55—57, Sejladsen til
Rom i Vinteren 57—58 og det toaarige (første)
Fangenskab 58—60. Beregningen er dog
ingenlunde sikker, idet man ogsaa kan datere
Opløbet i Korinth og Gallio’s Embedstiltrædelse til
Sommeren 52 og lade den 3. Rejse vare et ell.
to Aar længere, saaledes at P. først forlader
Efesus i Efteraaret 55, 56 ell. 57, hvorved
Afslutningen paa det første rom. Fangenskab
altsaa udskydes til 61, 62 ell. 63. (Litt.: En
Oversigt over Paulusforskningen med Omtale
af alle betydelige Arbejder fra Reformationen
til vore Dage giver Albert Schweitzer:
»Geschichte der Paulinischen Forschung«
[1911]. Af ældre Værker kan nævnes: F. C.
Baur, »Paulus, der Apostel Jesu Christi«
[1845; 2. Opl. 1866—67]; Ad. Hausrath,
»Der Apostel Paulus« [1865; 2. Opl. 1872];
Conybeare and Howson, Life and
Epistles of St Paul [1851]; F. W. Farrar, Life
and Work of St Paul [1879]; E. Renan, St
Paul [1869]; A. Sabatier, L’apôtre Paul
[1870]. Af nyere: L. J. Koch, »Paulus, et
Livsbillede« [1910]; O. Ricard, »Paulus« [5. Opl.
1922]; O. Moe, »Apostelen Paulus, hans liv og
gjerning« [1923]; W. Wrede, »Paulus« [1904;
2. Opl. 1907]; H. Weinel, »P., der Mensch und
sein Werk« [1904]; C. Clemen, »P., sein
Leben und Wirken« [1904]; A. Deissmann, »P.
Eine kultur- und religionsgeschichtliche Skizze«
[1911]; R. Weiss, »P. und seine Gemeinden«
[1914]; W. M. Ramsay, St Paul the
traveller and the Roman citizen [10. Opl. 1908]; D.
Smith, The life and letters of St Paul [1921]).
H. M.
Paulus, gr. Læge, f. paa Øen Ægina,
praktiserede i Beg. af det 7. Aarh. i Alexandria og
staar som en af de sidste Repræsentanter for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
