Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 1016 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pawtucket (By) - Pax - Paxillus - Paxiuba - Paxo - Paxos - pax vobiscum - Payen, Anselme - Payena - Payer, Julius Ritter v. - Payerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pawtucket [på.’tak_it], By i U. S. A., Rhode
Island, ligger ved et 15 m højt Vandfald, der
dannes af P.-Floden, og har Bomulds- og
Strømpevæverier, Farverier og Papirfabrikker.
(1920) 64248 Indb.
G. Ht.

Pax, Freden, Fredsgudinden, navnlig som
Personifikation af Romernes (Kejser Augustus’)
Fredsherredømme, svarende til Grækernes
Eirene. Senatet besluttede Aar 13 at vie et Alter
for P. paa Marsmarken, til Augustus’ Ære,
indviet Aar 9 f. Kr. (ara pacis Augustæ); det var
en Altergaard, hvis Omfatningsmur (11,6 X 10,52
m) paa Ydersiden i Relief viste et Offeroptog
efter Parthenon’s Mønster. Betydelige Dele
heraf er bevarede. Materialet var Marmor fra
Carrara. Senere byggede Vespasian et prægtigt
Tempel i Nærheden af Forum: det brændte
under Commodus. — I Kunsten fremstilles P. som
en ungdommelig, stundom vinget
Kvindeskikkelse, der bærer Oliegren og Fredsstav ell.
Overflødighedshorn.
H. A. K.

Ara Pacis. (Rekonstr., Niemann og Durm).

Paxillus Fr., Slægt af Agaricaceæ, udmærker
sig ved, at de hudagtige, mere ell. mindre
grenede, nedløbende Lameller let løsnes fra
Hatten, hvis Rand er indrullet; Foden er ofte fæstet
uden for Hattens Midte; Sporerne er rustbrune.
P. atrotomemtosus (Batsch) og P. involutus
(Batsch) hører til de anseligste Svampe i
danske Skove; den første, der vokser i Naaleskove,
har sortbrun, fløjlsagtig filtet Fod; den sidste
har glat Fod.
(C. R.). C. F.

Paxiuba, se Iriartea.

Paxo, se Paxos.

Paxos, Paxo, Ø ved Vestkysten af
Grækenland, hører til de ioniske Øer og ligger 13 km
SØ. f. Korfu. P. er 19 km² stor og har sammen
med den nærliggende, 3 km² store Klippeø
Antipaxo c. 5000 Indb., der væsentligst lever
af Skibsfart og Fiskeri. P. har et bjergfuldt
Terrain, hvor der dog dyrkes Oranger, Oliven samt
en fortræffelig Vin. Hovedbyen er Gaion paa
Østkysten, der har Havn og er Bispesæde.
(Litt.: Ærkehertug Ludvig Salvator,
»P. und Antipaxos« [Würzburg 1887]).
N. H. J.

pax vobiscum (lat.), Fred (være) med eder!

Payen [pa’jæ], Anselme, fr. Kemiker, f.
17. Jan. 1795, d. 13. Maj 1871 i Paris, virkede
først som praktisk Kemiker og Direktør for en
Roesukkerfabrik i Vaugirard; han opdagede der
Benkullenes affarvende Evne. 1842 blev han
Prof. i tekn. Kemi ved École des arts et métiers
i Paris. P. har offentliggjort mange fortrinlige
Fagskrifter, af hvilke kan nævnes: Cours de
chimie élémentaire et industrielle (2 Bd,
1830—31), Manuel du cours de chimie organique
appliquée aux arts industriels et agricoles (1841),
Précis de chimie industrielle (7. Opl. 1849).
(O. C.). R. K.

Payena, A. DC., Slægt af Sapotaceæ, Træer
med læderagtige og paa Undersiden behaarede
Blade, smaa, 4-tallige Blomster og aflangt
ægformede Bær. Omtr. 16 Arter i
det malajiske Omraade. P.
Leersii (Teysm. et Binn.)
Benth. et Hook., paa Sumatra,
Borneo, Banka og Amboina,
leverer Guttaperka.
A. M.

Payer [’paj_ər], Julius
Ritter v., østerr. Landofficer og
Polarforsker, f. 1. Septbr 1842
i Teplitz, d. 30. Aug. 1915 i
Oberknain. P. gjorde sig som
ung bekendt som Alpebestiger og
optog Kort over store
Alpestrækninger, ledsaget af
fortrinlige Skildringer og Tegninger.
Han blev derfor opfordret til at
deltage i den anden tyske
Polarekspedition under Kommando af
Kaptajn Koldewey 1869—70 til Grønlands Østkyst.
P. førte i Foraaret 1870 den store
Slædeekspedition mod N. til Kap Bismarck paa 76 3/4° n. Br.,
og senere optog han Kort over Franz-Josef
Fjord. 1871 ledsagede han den østerr. Søofficer
Weyprecht paa en Rekognosceringsekspedition
fra Tromsø til Havet mellem Spitshergen og
Novaja Semlja. 1872—74 deltog han i den
østerr.-ung. Polarekspedition med Skibet
»Tegethoff« under Weyprecht’s Kommando, der
førte til Opdagelsen af Franz-Josef’s Land. Paa
tre besværlige Slæderejser i Vinteren og
Foraaret 1874 kortlagde og udforskede P. den
største Del af dette store Økompleks indtil 82° n.
Br. Ved senere Undersøgelser har det vist sig,
at hans Kortlægning var god, men de fjernere
sete Lande Kong Oskar II’s Land og
Petermann’s Land samt den mægtige Dove
Gletscher har formentlig været Øjenforblændelse. —
Med Beretningen om alle disse tre
Ekspeditioner, der er samlede i Værket: »Die
österreich-ungarische Polarexpedition« (Wien 1875),
afsluttede P. sin Virksomhed som Forsker og
Geograf. Samtidig tog han sin Afsked som
Officer og helligede sig fremtidig til Malerkunsten,
idet han særlig har malet Billeder, der
fremstiller Episoder af Polarforskningen, i hvilke
han viser de arktiske Egnes storslaaede
Skønhed. (Litt.: »Petermann’s Mitteilungen«
[Gotha 1915]).
G. F. H.

Payerne [pa’jærn] (tysk Peterlingen),
det rom. Paterniacum, Distriktshovedstad i det
schweiziske Kanton Vaud ved Broye, 455 m
o. H., Knudepunkt for 3 Banelinier, har
middelalderlige Ringmure og Taarne, var i 10. Aarh.
ofte Residens for de burgundiske Konger, har 2
Kirker, Gymnasium og Realskole,
Uldspinderier, driver Fabrikation af Cigarer og
Straahatte har (1920) 5305 mest protestantiske og
fransktalende Indb. Her findes gravsat Rudolf II af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>