Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedrotti, Carlo - Peebles - Peekskill - Peel - Peel, de - Peel, Robert (m. fl.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den Donizetti-Verdi’ske Stil, der skattedes af
hans Landsmænd, men ikke vandt Indfang
udenfor Italien.
W. B.
Peebles [’pi.b£z] (Tweeddale), County
i det sydlige Skotland, omfatter Egnene omkr.
øvre Tweed. Arealet udgør 899 km2 og bestaar
for største Delen af Bjergland. Broadlaw S. f.
Tweed naar en Højde af 839 m. Befolkningen
talte (1921) 15330 Indb. (17 pr. km2). 4 % af
P. er skovdækket. Det er kun Dalene, der egner
sig for Agerbrug, og kun c. 1/5 af Arealet er
under Dyrkning (især Havre og Turnips).
Bjerglandet afgiver Græsning til mange Faar; den
industrielle Virksomhed indskrænker sig til
Forarbejdning af Uldvarer. Hovedstaden P.
ved Tweed, 34 km S. f. Edinburgh, har (1913)
5537 Indb., driver Uldvævning, Mølleindustri og
er Midtpunktet for Egnens Landbrug.
(M. Kr.). G. G.
Peekskill [’pi.kski£], By i U. S. A., Stat
New York, ligger ved den østlige Bred af
Hudson River, c. 60 km N. f. New York City, og har
(1910) 15245 Indb. I P. findes et
Militærakademi, et Hospital og fl. Sanatorier.
G. Ht.
Peel [pi.£], By paa Vestkysten af Øen Man
i det irske Hav med en god Havn. C. 2600
Indbyggere. Sildefiskeri og Skibsbygning er de
vigtigste Erhverv. Paa en Ø i Havnen ligger
Ruiner af Domkirken St German og af P. Castle,
engang Greverne af Derby’s Residens.
(M. Kr.). G. G.
Peel, de [də-’pe.£], Mosestrækning langs
venstre Bred af Maas i den østlige Del af den
nederl. Prov. Noord-Brabant og i den
nordvestlige Del af Prov. Limburg, har en Længde af 60
km og en Bredde af 10—15 km. Siden 1850 er
over tre Fjerdedele af P. tørlagt og omdannet
til frugtbare Strækninger.
(Joh. F.). G. G.
Peel [pi.£], 1) Robert, Sir, eng. Statsmand,
f. 5. Febr. 1788 i Tamworth, Staffordshire, d. 2.
Juli 1850 i London. Hans Farfader var en
Katuntrykker William P., der 1764 anlagde et
Bomuldsspinderi i Blackburn,
og Faderen
Robert P.
(1750—1830) tjente
stor Rigdom
ved at optage
de nyeste
Maskiner, blev 1800
Baronet og var
siden 1790
Medlem af
Underhuset. Skønt
udpræget Tory
var han dog i
visse Maader
Fremskridtsmand: han
fremkaldte
1802 den
første Fabriklov og brugte at tage Børn fra
London’s Fattighuse for at oplære dem til
Arbejdere. Sønnen fik en ypperlig Uddannelse,
først i Harrow Skole (sammen med Byron),
siden ved Oxford Univ.; Faderen var tidlig
overtydet om hans glimrende Løbebane og ventede,
at han engang vilde blive Førsteminister. 1809
kom han ind i Underhuset, blev allerede 1811
Understatssekretær for Kolonierne og Juli
1812—Aug. 1818 Oversekretær for Irland; han
overholdt med Strenghed Ordenen her samt det
engelsk-protestantiske Elements Overvægt, bl. a.
ved Oprettelse af et nyt Politi, men søgte ogsaa
at hæve Folket ved at fremme Skolevæsenet.
Skønt uden for Kabinettet udvirkede han 1819
Forpligtelse for England’s Bank til at yde
Betaling i Guld, til Afløsning af det Kreditsystem,
W. Pitt havde faaet indført, og han lagde
derved Grunden til et nyt Bank- og Pengevæsen.
Han afslog 1821 at indtræde i Kabinettet, da
han misbilligede dets Optræden mod Dronning
Karoline, men blev Jan. 1822 Indenrigsminister.
Som saadan begyndte han et Gennemsyn af de
barbariske Straffelove ved at ophæve forældede
Bestemmelser i Masse. Han tog Afsked Apr.
1827, da Canning blev Førsteminister, men
søgte efter hans Død at genforene hans særlige
Tilhængere med Toriernes Flertal. Selv blev han
paa ny Indenrigsminister (under Wellington, til
hvem han forblev nøje knyttet) og tillige
Underhusets Leder. Da gjorde han det første Brud
med Partiets gamle Grundsætninger ved at
gennemføre først Dissenternes Ligestilling (1828) og
derefter Katolikkernes (1829), som han hidtil
haardnakket havde bekæmpet. Han skilte sig
derved baade fra sin Fader og yngre Broder
Jonathan P. og tabte det Sæde i Underhuset,
som han siden 1817 havde haft for Oxford’s
Univ.; men blev senere valgt i sin Fødeby
indtil sin Død. Samtidig med denne Indrømmelse
til Irland opløste han den kat. Association
under O’Connell’s Ledelse. Fra samme Tid
skriver sig Oprettelsen af det ny Politi (Konstabler)
i London, en stærk Indskrænkning i Brugen af
Dødsstraf og den vigtige Retsreform med
Grevskabsretter.
Novbr 1830 maatte hans Parti vige fra
Magten, og han var nu dets Ordfører i den lange
Kamp mod Valgreformen 1831—32. Han saa
nemlig klart, at den vilde medføre væsentlig
Ændring i de politiske Magtforhold, og angreb
den derfor som krænkende de helligste
Interesser, truende Rigets fremtidige Udvikling og
nedbrydende Sammenholdet mellem
Statsmagterne. Han fortsatte Kampen til det sidste og
afslog endog Tilbudet om selv at overtage
Regeringen mod at gennemføre en mindre
omfattende Reform. Toriernes Modstand havde til
Følge, at Partiet efter Valgene 1832 kun talte 150
Medlemmer (mod 350 i 1820), og han indsaa nu
Nødvendigheden af af omdanne det paa et nyt
Grundlag: det kaldte sig »det konservative« og
og vilde kun modsætte sig ny politiske
Ændringer, men ikke praktiske Fremskridt. Han
støttede derfor Ministeriet mod de radikale Krav,
som stilledes, trak derved mange tidligere
Whig’er over til sig og arbejdede Partiet
saaledes op, at han Decbr 1834 kunde danne en
ny Regering, som dog kun holdt sig i 4
Maaneder. Men siden 1838 var han i Virkeligheden
Englands Styrer, idet Ministeriet nærmest
udførte hans Forslag, og i Maj 1839 fik han
Tilbud om at overtage Ledelsen, men lod det
falde, da Dronningen ikke vilde bøje sig for hans
 |
| R. Peel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
