Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pekař, Josef - Pekari - Pekin - Peking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Světová válka« (»Verdenskrigen«, 1921), Værker,
hvori han tager afgjort Parti for sit
Hjemlands nationale Frigørelse. Fra hans Haand
foreligger endvidere nogle Monografier, bl. a. »Fr.
Palacky« (1912):, samt en fortræffelig populær
Skildring af Tschekkoslovakiets Historie «Dějiny
českoloveniské« (1921), udgivet i
Undervisningsøjemed.
E. D.-H.
Pekari, se Navlesvin.
Pekin [’pi.kin], By i U. S. A., Illinois, ligger
ved Illinois R. og er et vigtigt Jernbanecentrum.
P. ligger i Illinois Kulfeltet, og Omegnen er
meget frugtbar. (1910) 10000 Indb.
G. Ht.
Peking, »den nordlige Residens«, Hovedstad
i det kinesiske Rige, ligger i Prov. Petshili paa
den nordkinesiske Slette, c. 40 m o. H. og i en
Afstand af 150 km fra Petshili-Bugten. Sletten
om P. er dels sandet, dels sumpet; mod NV.
nærmer Udløbere fra Mongoliets Randbjerge sig
Byen, og NØ. og SV. om P. strømmer Floderne
Peiho og Wenho, medens selve Byen
gennemskæres af 3 Bække, der forener sig og falder i
Peiho. Indbyggerantallet er vanskeligt at opgive.
Angivelserne varierer fra 1650000 til 500000. En
Tælling, som foretoges 1921 af det kinesiske
Politi, men som dog ikke kan anses for paalidelig,
angiver P. med Forstæder til 1300000 Indb. P.
dækker et Areal paa 6340 ha, men en stor Del
heraf optages ikke af beboede Gader, men af
Haver, Templer, Søer og forladte Kvarterer og
Paladser. Fra Mantshudynastiets første Dage
stammer Inddelingen i Mantshubyen ell.
Tatarbyen og Kineserbyen, af hvilke den første opr.
var bestemt til Residens for Kejseren og til
Bolig for de mantshuriske Fyrster og Krigere,
medens Kineserne henvistes til deres eget Kvarter.
Nutildags har denne Inddeling dog tabt sin Bet.
Mantshubyen, den nordlige ell. indre Bydel,
danner en Firkant, der omgives af en 23,92 km
lang, 13 m høj og 11 m br. Mur, der paa
Sydsiden ind til Kineserbyen har 3 og paa hver af
de andre Sider 2 Porte, over hvilke der ligesom
over Hjørnerne hæver sig 30 m høje Taarne.
Kineserbyen støder til Tatarbyens Sydside, er
noget kortere, men bredere end sidstnævnte,
omgives ligeledes af en Mur, der er 16,30 km
lang og har 7 Porte, der fører ud af Byen.
Centrum af Mantshubyen optages af det forhen
kejserlige Bykvarter, der omgives af en 3,6 km
lang Mur, hvis 4 Porte vender ud mod de 4
Verdenshjørner. Men fraregnes dette Kvarter
og Gesandtskabskvarteret, kan Mantshubyen
ingenlunde kaldes mere velbygget end
Kineserbyen, selv om Gaderne ganske vist forløber mere
regelmæssig. Gaderne i P. er forholdsvis brede,
men ikke brolagte. Gadefærdselen er dog
imponerende, og særlig i Kineserbyen træffer man
en Vrimmel af Gaaende af Østens forsk.
Nationaliteter, af Bærestole og Køretøjer (17000
Rikshaws). Husene er lave, og Fattigfolks ligner
elendige Rønner, hvorimod de Velhavendes, der
afspærres fra Gaden ved en Mur, er forsynede
med Galerier, udsvajede Tage og Træsnitværk
og omgives af store Gaardspladser og Haver
med høje Træer, hvorfor P. dels herfor og dels
p. Gr. a. de mange Parker paa Afstand tager
sig ud som en Skov. Midt i Kejserbyen, hvis
Areal for en stor Del optages af en Park med
en kunstig Sø og et Par Høje, ligger den
saakaldte gule ell. forbudte By, der ligeledes
omgives af en Mur og en Grav. Den var forhen
Kejserens Bolig. Selv her er Bygningerne
enetages, opførte af røde Mursten og i deres
Egenskab af kejserlige Palæer forsynede med gule
Tage, hvorimod Mandarinernes Huse er
tækkede med lysegrønne og Templerne med
mørkeblaa Teglsten. De fleste Bygninger i den gule
By stammer endnu fra Mongoldynastiets Dage,
men 1901, under Europæernes Besættelse af P.,
gik fl. af dem op i Luer. Af ejendommelige
Bygningsværker i Mantshubyen nævnes
Trætriumfbuerne, den nu forfaldne Marmorbro med
symbolske Dragefigurer, Eksamensbygningerne med
10000 særskilte Rum, Mønten samt de talrige
Templer, bl. hvilke nævnes det store
Lamatempel, Kung-fu-tse’s Tempel, de afdøde
Kejseres Tempel samt Litteraturens Tempel. Det
tidligere omfangsrige Hanlin Bibliotek blev
allerede 1860 af Englænderne og Franskmændene
berøvet en Del af sine største Skatte og skal
endelig 1900 være næsten ødelagt af Ildsvaade,
foraarsaget af de kinesiske Urostiftere. I den
sydlige Del af Kineserbyen ligger to store
Templer, Himmelens og Agerbrugets, der i
Henseende til Farvepragt, Søjler og Udstyrelse med
Fajanceplader og Træsnitværk kan kappes med
selve Kejserpalæerne. Her findes ogsaa den
»hellige Ager«, hvor Kejseren tidligere hvert
Aar pløjede en Fure med en Plov af Elfenben
og Guld. Endelig er det i Kineserbyen, at man
træffer P.’s Handelsliv, der i det væsentlige
indskrænker sig til Butiksomsætning samt
Gadehandel, og dens industrielle Virksomhed, der
bestaar i haandværksmæssig Tilvirkning af forsk.
Luksusvarer. De Magter, der til Stadighed har
egne Gesandtskaber i P., er Japan, U. S. A.,
Rusland, England, Frankrig, Holland, Tyskland,
Østerrig, Italien, Spanien og Belgien, og alle
Gesandtskabsbygningerne paa en enkelt
Undtagelse nær, ligger i et eget Kvarter i
Mantshubyen ved Kejserbyens sydøstlige Hjørne. Til fl. af
Gesandtskaberne er knyttet Garnisoner paa fl.
Hundrede Mand. Uden for
Gesandtskabskvarteret levede i P. (1917) 929 Europæere og
Amerikanere, 595 Japanere. De Fremmede ernærer
sig dels som Forretningsmænd, dels som
Læger ell. er ansatte ved Trafik, Toldvæsen o. s. v.
Af Bygninger ell. Institutioner, der skylder
europ. Kultur deres Oprindelse i P., nævnes
yderligere de gl. jesuitiske Missionærers
Observatorium med Instrumenter fra 13.—14. Aarh.,
endvidere fl. rom.-kat. Kirker, af hvilke den gl.
Katedral, Nantang, med de barmhjertige Søstres
Hospital, og den ny Katedral, Paitang, der
indviedes 1888 i Kejserbyen, paa samme Plads som
en ældre kristen Kirke, begge afbrændtes 1900
af Kineserne, ligesom den gl. europ.
Begravelsesplads ved den lille Kirke Sitang blev skændet
og ødelagt. Den gr.-kat. Missions
Etablissementer og de protestantiske Kirker og Bedehuse
mangler arkitektonisk og hist. Interesse. Af
Englænderne og Amerikanerne opretholdes 3
Hospitaler i P. 1898 oprettedes et Univ.
(Ta-hsüe-tang), hvor Japanere docerer
Naturvidenskaberne, medens der kun er ansat Europæere i de
europ. Sprog. Til Univ. hører det 1903 aabnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
