Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pelasger - Pelasgiotis - Pelée - Pelée, Mont - Pelele - pâle-mâle - Pelerine - Pelesch - Pélé's Haar - Pelesu - Pelet, Jean Jacques Germain - Peleus - Pelew-Øer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historiske Tid hed et af Thessaliens Landskaber
Pelasgiotis. P. var vistnok en gr. Stamme, men
er tidlig blevne undertvungne af andre
indvandrede Folk. Ved forsk. Misforstaaelser og
fejlagtige Kombinationer opstod der imidtertid
allerede tidlig den Opfattelse, at P. ogsaa havde
boet i andre Egne af Grækenland, f. Eks. i
Arkadien, Argos, Attike o. fl. St., og at de
overhovedet havde været hele Grækenlands opr.
Befolkning. Allierede hos Herodot træffer vi
denne Opfattelse; men medens han ansaa P.
for et fra de senere Grækere (Hellenere) helt
forsk. Folk, var der andre, som mente, at det
i Virkeligheden var det samme Folk.
Mangfoldige Hypoteser blev opstillede angaaende P., —
saaledes, at Etruskerrne i Italien var P., som
var fordrevne fra Grækenland, — men i
Virkeligheden var P. sikkert kun en ganske enkelt,
lidet udbredt Stamme. (Litt.: E. Meyer,
»Forschungen zur alten Geschichte«, I [Halle
1892]).
H. H. R.
Pelasgiotis var i Oldtiden Navn paa en
Del af Thessalien.
H. H. R.
Pelée [pö’le], Klippeø ved den fr. Kanalkyst,
3 km NØ. f. Cherbourg, hørende til Dept
Manche, har et Fyrtaarn og et Fort, der er et Led
af Cherbourgs Søbefæstning.
(M. Kr.). E. St.
Pelée, Mont [’må-pö’le], et kegleformet
Vulkanhjerg i den nordlige Del af Øen
Martinique. Bjerget havde før Katastrofen 1902 en
Højde af 1350 m, et stort Krater i Toppen og
fl. mindre paa Siderne; Byen St Pierre laa ved
Stranden S. f. P. i en Afstand af 19 km fra
Toppen. Vulkanen havde flere smaa Udbrud i
Slutn. af 18. Aarh., og et svagt Udbrud fandt
atter Sted 1851, men siden laa Bjerget i Ro til
det frygtelige Udbrud 1902. Dette begyndte
svagt i Slutn. af April, men blev efterhaanden
stærkere, saa at der opstod Panik i St Pierre;
Befolkningen beroligedes af Regeringen. Kristi
Himmelfartsdag, 8. Maj Kl. 8 Morgen, indtraf
ganske pludselig og med et Brag af
ubeskrivelig Intensitet et Udbrud, der viste sig som en
kæmpemæssig sort Sky, som med svimlende
Fart for ned over St Pierre. Skyen omsluttede
en Lavine af glødende vulkansk Sand. Denne
Ildorkan, som kun varede nogle Minutter,
dræbte øjeblikkelig hele Befolkningen, omkr.
25000 Mennesker, og forvandlede Byen til en
Ruinhob. Efter 8. Maj har Vulkanen været
særdeles virksom og bl. a. haft meget stærke
Udbrud 9. Juli og 30. Aug., hvorved hele den
nordlige Del af Martinique blev ødelagt. Ved senere
Udbrud, i Tiden fra 3. Novbr 1902 til Aug. 1903,
hævedes der op af Krateret en mægtig
Lavaprop, der dannede en Søjle ell. Obelisk af
henved 300 m’s Højde; denne forsvandt imidlertid
i Løbet af de flg. Par Aar. Hele
Udbrudsvirksomheden ophørte først 2. Juli 1905.
(N. V. U.). O. B. B.
Pelele, en ejendommelig Læbeskive af Tin
ell. Træ, der bæres i den gennemborede og
gradvis udvidede Læbe. P. kan opnaa en
betydelig Størrelse og er baade Mands- og
Kvindesmykke. Den har sin Hovedudbredelse
hos de østafrikanske Bantu-Stammer mellem
Nyassa og det indiske Ocean; lign. Prydelser
anvendes dog ikke blot andetsteds i Afrika
(Central- og Øst-Sudan), men ogsaa i andre
Verdensdele, f. Eks. hos Botokuderne i
Syd-Amerika.
K. B.-S.
pâle-mâle [fr. ’pæ.l-’mæ.l] (fr.), uden
Orden, mellem hinanden, hulter til bulter,
Miskmask, Sammensurium.
Pelerine (fr. Pèlerine), kvindelig Pilegrim.
I Klostersproget betød det et stort, glat
siddende Skulderslag, som Nonnerne bar, laant fra
Pilegrimsdragten, hvor den var besat med
paasyede Muslingskaller (Ibskaller ell. Skt Jakobs
Skaller). I Damemoder kom P. efter 1820 (se
Halsklædning, »Modeste«).
(Bernh. O.). Elna M.
Pelesch, se Pelesu.
Pélé’s Haar, se Dronning P.’s Haar.
Pelesu [’pele∫u], Pelesch, Bjergslot i
Rumænien, nær Sinaia, tilhører den rum. Konge og
er opført 1873—814 af Wieneren Doderer.
N. H. J.
Pelet [pö’læ], Jean Jacques Germain,
Baron, fr. General, f. 1777, d. 1858. Han tog med
Udmærkelse Del i Napoleon’s Felttog, men hans
Hovedvirksomhed falder dog paa det
topografiske og krigshistoriske Omraade. Fra 1830 var
han saaledes Ohef for Dépôt de la guerre og har
indlagt sig særlig Fortjeneste ved Udgivelsen af
Værker over den sp. Arvefølgekrig og
Napoleon’s Felttog.
(B. P. B.). E. C.
Peleus [’pe.læ^us] var tillige med Broderen
Telamon Søn af Aiakos, Ægina’s for sin
Retfærdighed berømte Konge, og Endeïs,
Kentauren Cheiron’s Datter. Da Brødrene havde dræbt
en Halvbroder, der stod i større Yndest hos
Faderen, blev de forbandede af ham og maatte
gaa i Landflygtighed. P. drog til Phtia i
Thessalien, hvor han ægtede sin Slægtning, Kong
Eurytion’s Datter og fik Tredjedelen af Landet i
Medgift. Senere deltog han ligesom
Svigerfaderen i den kalydoniske Jagt, men kom her af
Vaade til at dræbe ham. For at blive renset for
Blodskylden drog han nu til Kong Akastos i
Iolkos, men her blev Dronningen, Astydameia,
forelsket i P., og da han ikke besvarede
hendes Følelser, beskyldte hun ham hos sin
Ægtefælle for at have efterstræbt hende. Akastos
søgte nu at hævne sig paa P., og da denne en Dag
efter Jagt sov paa Bjerget Pelion (P. nævnes
overhovedet som en af Fortidens store Jægere),
skjulte Akastos hans udmærkede, af Hefaistos
forfærdigede Sværd i Kogødning, hvorefter
Kentaurerne overfaldt den vaabenløse P. Ved
Cheiron’s Hjælp lykkedes det ham dog at finde sit
Vaaben, hvorefter han let værgede sig mod
Overfaldet og senere tog Hævn over Akastos
og blev Herre over Iolkos. Han nævnes ogsaa
som Deltager i Kampen mellem Kentaurer og
Lapither, Herakles’ Tog mod Troja og
Argonautertoget. Senere ægtede han Gudinden Thetis.
Ved Brylluppet skænkede Cheiron ham sin
berømte Lanse, Poseidon Heste, de andre Guder
Vaaben. Thetis fødte ham den eneste Søn,
Achilleus, der, som Themis (ell. Prometheus) havde
varslet, skulde blive mægtigere end sin Fader.
P. levede derefter som Myrmidonernes Konge
i Phtia, stadig yndet af Guderne, og overlevede
sin Søn Achilleus. P.’s og Thetis’ Bryllup er bl.
a. fremstillet paa Françoisvasen.
H. A. K.
Pelew-Øer [pi’£u.-], se Palau-Øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
