Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Penge - Pengeafpresning - Pengekat - Pengekrise - Pengemasse. - Pengerepræsentativer - Pengeurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Metal, den indeholder, da man til
Betalingen kun kan anvende Mønt og ikke Barremetal.
Og ganske analogt hermed er Forholdet i Lande
med uindløselige Seddelpenge. — I adskillige
Landes Cirkulation findes Mønter lydende paa
samme Beløb, men med forsk. virkeligt
Metalindhold. Bl. a. fremkommer dette ved, at nogle
Mønter er betydelig mere slidte end andre. I
tidligere Tid var det endvidere alm., at
Møntherrerne ved ny Udmøntninger forsætlig
prægede Mønterne med ringere Metalindhold end
de tidligere. I Lande med Dobbeltmøntfod (s. d.)
har Sølv- o;g Guldmønter af samme Paalydende
forsk. Metal værdi, saafremt Forholdet mellem
de to Metallers Markedsværdi afviger fra det i
Møntloven fastslaaede Værdiforhold. Endelig
cirkulerer der i alle Lande ved Siden af
Hovedmønten Skillemønter, hvis Metalindhold ikke
svarer til deres Paalydende. I alle disse
Tilfælde gør sig i højere ell. mindre Grad den
Tendens gældende, som man har betegnet som
Gresham’s Lov (se Gresham), »at daarlige
P. kan drive gode ud, medens gode P. ikke kan
drive daarlige P. ud«. Naar Mønter af forsk.
Metalindhold er lige gode Betalingsmidler i
Indlandet, er det naturligt, at alle, der skal
gøre Betalinger til Udlandet, hvor Mønterne
kun modtages efter deres Metalværdi, dertil
benytter de Mønter, der har det højeste
Metalindhold. Endvidere vil det være fordelagtigst
til industriel Anvendelse at indsmelte de
Mønter, der har en høj Metalværdi. Det samme
Forhold kan gøre sig gældende, naar der ved Siden
af Metalpenge cirkulerer uindløselige
Papirspenge med Tvangskurs: Papirspengene forbliver
i Cirkulationen, medens Metalpengene
indsmeltes og eksporteres. En virkelig Uddriven af de
gode P. finder dog kun Sted, naar de daarlige
P. er til Stede i saa stor Mængde, at de kan
besørge Cirkulationen og helt kan benyttes
dertil. Dette forklarer bl. a., hvorfor Skillemønten
ikke driver Hovedmønten ud, idet den dels ikke
udmøntes i større Mængde end fornødent til at
besørge de smaa Betalinger, og dels ikke gælder
som lovligt Betalingsmiddel i større Betalinger.
(Litt.: Menger, Art. »Geld« i »Handwörterb.
d. Staatswissenschaften«; Helfferich, »Das
Geld« [2. Udg., Berlin 1908]; Knapp,
»Staatliche Theorie des Geldes« [3. Udg., München
1921]; Bendixen, »Das Wesen des Geldes«
[2. Udg., München 1918]; samme, »Geld und
Kapital« [3. Udg., Jena 1922]; Cassel,
»Penningväsendet efter 1914« [Sthlm 1922]; Keynes,
A Tract on Monetary Reform [London 1923]).
(E. M.). J. Th.
Pengeafpresning omhandles i D. Strl. § 245
og bestaar i ved Trusler om Skade paa Liv og
Lemmer, Frihed, Ære ell. Gods at forskaffe sig
ell. andre (Formue-) Fordel. P. adskiller sig
fra Røveri dels ved Midlets, dels ved
Genstandens Forskellighed. Medens Røveri forudsætter
personlig Vold ell. Trusel om øjeblikkelig
Anvendelse af saadan, falder alle andre Trusler
om retsstridige Handlingers Foretagelse, selv
om den truende derved kun søger at fremtvinge
sin lovlige Ret, samt efter Omstændighederne
ogsaa Trusler om retmæssige Handlinger, naar
de gaar ud paa at forskaffe den truende andet
og mere, end hvad der lovlig tilkommer ham,
ind under P. (jfr. paa den ene Side Trusel om
Udgivelse af Skandaleskrifter vedrørende en
Persons Privatliv, hvis en Pengesum ikke
betales, paa den anden Side Trusel om at melde
en Tyv til Politiet, hvis det stjaalnes Værdi
ikke erstattes med det 10-dobbelte). Endvidere
kræver Røveri som Genstand en rørlig Ting,
medens P. kan foreligge som Aftvingelse af
faste Ejendomme, mundtlige Betalingsløfter, ell.
endog som Tvang f. Eks. til at opgive en
Proces. P. har saaledes legalt et meget vidt
Omfang og søges derfor i nyere Love begrænset
dels saaledes, at der stilles strengere Krav til
de anvendte Truslers Beskaffenhed, dels
saaledes, at P. udelukkes, naar Truslerne kun
anvendes for at erholde et retmæssigt Krav
fyldestgjort. Det nye danske Straffelovsudkast
af 1923 lader saaledes P. falde i 2
Underafdelinger: 1) Trusel om retsstridige Handlinger er
kun P., hvis der trues med Vold, betydelig
Skade paa Gods ell. Frihedsberøvelse, med at
fremsætte usande Sigtelser for strafbart ell.
ærerørigt Forhold ell. aabenbare Privatlivet
tilhørende Forhold, og kun, hvis Formaalet er at
forskaffe Gerningsmanden ell. andre
uberettiget Vinding. 2) Trusler om i og for sig
retmæssige Handlinger er kun P., hvis Truslen
gaar ud paa at anmelde ell. aabenbare et
strafbart Forhold ell. paa at fremsætte sande
ærerørige Beskyldninger med det Formaal at skaffe
sig ell. andre en Vinding, der ikke er tilbørlig
begrundet ved de foreliggende Omstændigheder.
— Straffen er Strafarbejde indtil 6 Aar, under
formildende Omstændigheder Fængsel, ikke
under 3 Maaneders simpelt Fængsel. P. er
fuldbyrdet, saa snart Truslen er fremsat, uden
Hensyn til om den har frugtet. For Norges
Vedk., se Udpresning.
A. Gl.
Pengekat, Læderbælte, indrettet til at
gemme Penge i.
Pengekrise. I Alm. det samme som
økonomisk Krise ell. Handelskrise. Specielt kan dog
Ordet P. benyttes, naar en væsentlig Aarsag til
de kritiske Forhold maa søges i en mangelfuld
Ordning af Pengevæsenet.
(E. M.). J. Th.
Pengemasse. Mængden af de i et Samfund
ell. en Stat tilstedeværende Penge, saavel de,
der er i Omløb, som de, der henligger som
Kassebeholdninger.
(E. M.). J. Th.
Pengerepræsentativer, Forskrivninger, der
uden at kunne henregnes til Pengebegrebet er
anvendelige som Betalingsmiddel, f. Eks.
Veksler, Checks og Giroanvisninger. Juridisk set
maa ogsaa indløselige Banksedler kaldes for P.,
hvorimod de i økonomisk Henseende nærmest
er at betragte som Penge. Om uindløselige
Sedler. se Papirspenge.
J. Th.
Pengeurt (Thláspi L.), Slægt af
Korsblomstrede, en- ell. fleraarige, oftest glatte Urter med
hele og sædvanlig tillige helrandede Blade;
Stængelbladene i Reglen med pil- ell.
hjerteformet, stængelomfattende Basis. Blomsterne er
oftest hvide, sjældnere røde. Skulperne er korte,
smalvæggede, kredsrunde-ovale, elliptiske ell.
aflange, i Spidsen oftest udrandede, med kølede
ell. vingede, 1-nervede Klapper; i hvert Rum
findes 2—fl. Frø; Kimroden ligger langs Randen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
