Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 1068 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pennsylvania - Penny - Penny-a-liner - Penn Yann - Pennyweight - Penobscot - Penomé - Penrhyn-Øer - Penrith (England) - Penrith (Australien) - Penryn - Pensa - Pensacola - Pensée - Pensel - Penselskimmel - Pension

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelshavne. 1919 havde P. hen ved 20700 km
Jernbaner og 78O0 km Sporveje. — P.’s Senat
bestaar af 50 Medlemmer, valgte paa 4 Aar,
Repræsentanternes Hus af 208 Medlemmer,
valgte paa 2 Aar. Hovedstaden er Harrisburg.
Staten er delt i 67 Counties. Til Kongressen i
Washington sender P. 2 Senatorer og 36
Repræsentanter. Der er Skoletvang for Børn
mellem 8 og 14 Aar. For den højere Undervisning
sørger talrige Universiteter og Colleges. P.
State College er overvejende et Industri- og
Landbrugsinstitut.

William Penn (s. d.), der 1681 af den
eng. Konge fik overladt Landet mellem
Maryland og Delaware River, grundede her
Kvækerkolonien P., hvor ogsaa andre eng. og tyske
Sekterere fandt Fristed. P. var en af de 13
Kolonier, der løsrev sig fra det britiske
Herredømme og dannede U. S. A. Allerede 1780
vedtog P. en Lov om Negerslaveriets Ophævelse,
og i den nordamerikanske Borgerkrig tog P.
kraftig Del paa Nordstaternes Side.
G. Ht.

Penny [’pen_i] (Ft. Pence, Forkortelse d),
britisk Regningsenhed = 1/12 Shilling = 7,5665
Øre (Pariværdi).
(N. J. B.). Th. O.

Penny-a-liner [’pen_i-a-’£a^inə] (ɔ: en Penny
for Linien), Spottenavn paa en Avisreporter,
der skriver løs (for en Penny pr Tryklinie.

Penn Yann [’pen-’jän], By i U. S. A., Stat
New York, ligger ved Lake Keukas Udløb i Lake
Seneca. (1910) 4597 Indb.
G. Ht.

Pennyweight [’pen_iwe_it], Forkortelse d w t.,
eng. Fin- og Sølvprobervægt = 1/20 Ounce =
24 Grains Troy = 1,5552 g.
(N. J. B.). Th. O.

Penobscot [p_in’åbsk_ət], Flod i U. S. A.,
Maine, opstaar ved Grænsen til Dominion of
Canada, gennemstrønmer Lake Chesumcook og
udmunder i P.-Bugten. P. er 480 km lang og
sejlbar paa en Strækning af 85 km.
G. Ht.

Penomé [pænå’mæ], By i Panama, c. 100 km
V. f. Kanalen, 10000 Indb.

Penrhyn-Øer [’penr_in- eller p_ən’rin-], se
Manihiki-Øer.

Penrith [’penr_iþ], By i det nordlige
England, Cumberland, ligger smukt i en Dal, der
gennemstrømmes af Eamont, og ved den store
Inglewood-Skov, har (1921) 8336 Indb., en
Borgruin og en Del Handel, især med
Landbrugsprodukter. I Nærheden ligger Ruiner af
Brougham Castle, et Slot fra Normannertiden,
samt Herresædet Brougham Hall ved Lowther
og Eden Hall.
(M. Kr.). G. G.

Penrith [’penr_iþ], By i New South Wales,
50 km V. f. Sidney ved Nepeon River. (1911)
3880 Indb. P. er Jernbanecentrum og har store
Baneværksteder.
M. V.

Penryn [’penr_in ell. p_ən’rin], By i det
sydvestlige England, Cornwall, ved en Bugt fra
Falmouth-Fjorden, har Granitbrud og (1921)
3151 Indb.
(M. Kr.). G. G.

Pensa [’pjånza], 1) storrussisk Guv., grænser
mod N. til Guv. Nishnij Novgorod, mod Ø. til
Simbirsk, mod S. til Saratov og mod V. til Tambov.
Arealet er 38841 km² med 1745249 Indb. ell. 45
pr km². P. har et bølgeformet Terræn, som i
det væsentlige er opbygget af Tertiærdannelser,
der hviler paa Kridt. Det er lavest mod NV.,
hvor der findes Sumpe. Med Undtagelse af
Choper, der strømmer til Don, afvandes P. af
Volga-Systemet, og flere Vandløb er sejlbare
Søerne er talrige, men smaa. P.’s nordlige Del
er skovklædt, og S. paa antager
Planteverdenen mere og mere Steppekarakter; men for
øvrigt er Skovarealet, der nu udgør 22 %, i
stærk Aftagen. Foruden af Storrusser, der
udgør c. 86 %, bestaar Befolkningen af Mordviner
og Merschtscherjäker, der dog næsten ganske
er russificerede, samt Tatarer. Den vigtigste
Næringsvej er Agerbruget, der beslaglægger
henimod 3/4 af Arealet og frembringer Rug,
Havre, Kartofler, Hør, Hamp, Tobak, Roer og
Humle. Hvede, Byg og Boghvede spiller en ikke
ringe Rolle. Kvægbestanden udgjorde efter den
officielle Statistik 1920: 283183 Heste, 386933
Stkr Hornkvæg, 797905 Faar og 72748 Svin,
foruden at der fandtes 22317 Bistader.
Husflidsindustrien spiller en ringe Rolle i P., og
det er alm., at Bønderkarlene fra P. om
Vinteren søger Arbejde i Egnene ved Volga og
Don. Fabrikation af Spirituosa, Klæde, Papir
og Sukker. Handelen er ringe, men fremmes
ved et Jernbanenet, hvis Vigtighed er i
Stigning. Guvernementet deles i 5 Kredse. — 2)
Hovedstaden P. ligger ved Sura 541 km
SØ. f. Moskva. (1920) 85070 Indb. P. har
Domkirke, Lærer- og Præsteseminarium samt
Gymnasium, er Bispesæde og driver Fabrikation af
Klæde, Læder, Sæbe, Øl, Papir og Støbejern
samt nogen Handel.
(H. P. S.). N. H. J.

Pensacola [pens_ə’ko_u£_a], By i U. S. A.,
Florida, ligger ved den mexikanske Bugt og har
en af Nordamerikas sikreste Havne, der er
tilgængelig for de mest dybtgaaende Skibe. (1920)
31035 Indb. P. er en vigtig Flaadestation,
forsvaret af Forterne Pickens, Barrancas og Mc.
Ree. Den har store Fiskerier,
Gødningsfabrikker og Udførsel af Tømmer (pitch pine). P. blev
grundlagt af Spanierne 1696.
G. Ht.

Pensée [pã’se] (fr.), Tanke; violetbrun
Farvens Navn skriver sig fra
Stifmoderblomsten, Viola tricolor, paa Fransk P.

Pensel, se Børstenbindervarer.

Penselskimmel, se Penicillium.

Pension [paŋ-] (af lat. pénsio, Betaling)
bruges i daglig Tale snart om et Sted, hvor der
mod Vederlag ydes Personer Kost og Bolig
(Pensionat), ell. hvor unge Mennesker
opdrages og undervises (Pensionsanstalt),
snart om Understøttelse, som af en ell. anden
Grund med en vis Regelmæssighed tilstaas
nogen fra anden Haand.

Til denne sidste Begrebsnuance knytter sig
Ordets retlige Forstaaelse, hvorefter det —
ogsaa af og til under Benævnelsen »Efterløn« —
bruges om den Aarpenge, som under visse
Betingelser udredes til Statens og det offentliges
Tjenestemænd efter deres Udtrædelse af
Tjenesten og til saadanne Personers efterladte.

I Danmark var det allerede under Enevælden
en alm. Regel, at kgl. Embedsmænd, der uden
at forbryde deres Embede, afskedigedes uden
Ansøgning ell. som ansøgte om Afsked p. Gr. a.
Alder og Svagelighed, erholdt P. af Staten, men
nogen egl. Ret dertil var ikke anerkendt.
Derimod bestemte Grl. 5. Juni 1840 § 22, hvis Regel
er gaaet over i de senere Grundlove, saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>