Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 1077 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pepe, Florestan og Guglielmo - Peperino - Peperomia - Peperoni - Pépinière - Pepita de Oliva - Peplis - Peplon eller Peplos - Pepoli, Gioachino Napoleone - Pepsin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

neapolitansk Korps til Bekæmpelse af Østerrigerne.
Uagtet han kaldtes tilbage, gik han med sin
Styrke til Venedig og deltog med Udmærkelse
i Forsvaret her. Ved Venedigs Overgivelse
flygtede han paa et fr. Skib til Turin. P. har
udfoldet en ikke ringe Virksomhed som Forf. af
politiske og militære Værker.
(B. P. B.). E. C.

Peperino, se Albanosten.

Peperomia Ruiz et Pav., Slægt af
Peberfamilien, en- ell. fleraarige Urter, ofte Epifytter,
med spredte, modsatte ell. kransstillede Blade
og meget smaa Blomster i Aks, der undertiden
er indsænkede i Aksen. Blomsterne er
tvekønnede og har 2 Støvdragere samt en pære- ell.
ægformet Frugtknude. Frugten er et lille Bær.
400 Arter i den gl og ny Verden, de fleste i
Amerika. Mange dyrkes i Stuer og Varmehuse
som Prydplanter p. Gr. a. de smukt tegnede,
ofte kødede Blade, der indeholder Vandvæv. Af
nogle (P. scandens Ruiz et Pav. o. a.) tygges
Bladene som Betel; andre benyttes til
krampestillende Midler og i andet medicinsk Øjemed.
A. M.

P. dyrkes som Varmhusplante. P. argyrea E.
Morr. Brasilien har sølvgraa Blade med grønne
Baand langs
Ribberne. P.
resedæflora, Linden, har
næsten runde,
mørkegrønne
Blade, der
danner en Roset,
hvorfra de
oprette
Blomsterstængler med
resedalignende
Klaser af hvide,
vellugtende Blomster
skyder op. P.
prostrata hort. er
en Hængeplante med smaa kredsrunde Blade,
der er lysegrønne med mørkegrøn Tegning. P.
formeres ved Stiklinger om Foraaret paa
Undervarme.
(L. H.). P. F.

Peperomia argyrea.

Peperoni, de umodne Frugter af sp. Peber,
nedlagte i Eddike med Tilsætning af forsk.
Krydderier, kommer i Handelen fra Italien.
K. M.

Pépinière [fr. pepi’n_iæ.r], egl. Planteskole,
men Udtrykket benyttes i Stutterierne om en
Samling Avlsdyr af fælles raceren Stamme.
(C. G. B.). O. P.

Pepita de Oliva [pæ’pita-ð_æ-å’liwa], sp.
Danserinde, f. 1830 i Madrid, d. 1868 i Turin,
vakte i Madrid, Petrograd og flere tyske Byer
en vis Opsigt ved sin Udførelse af de sp.
Nationaldanse La Mandrilena og El Ole, i
Forbindelse med sin indtagende sydlandske Skønhed.
1858 optraadte hun i Kbhvn, hvor hun fremkaldte
en hel Begejstringsrus, ikke mindst da hun
spillede en Slags Komedie i nogle Vaudeviller, der
blev fabrikerede til Brug for hende — paa
Kasino »En Caprice« af Erik Bøgh, og derefter
paa Folketeatret »Jens i Picardiet«, bearbejdet
af Fr. Holst efter Schneider’s Original, og »De
to Kometer« af H. P. Holst —, og i hvilke
hendes Forsøg paa at tale Dansk vakte mindst lige
saa megen Jubel som hendes Dans. Allerede
faa Maaneder efter hendes første Optræden
satiriserede Erik Bøgh selv i sin Vaudeville »O
Pepita!« over den grasserende P.-Mani, og da
hun kom igen 1861, var Rusen for en stor Del
forduftet; hun forsvandt stille og ubemærket for
derpaa at gifte sig med en rig Englænder, Mr.
Sackville-West. Maj 1861 optraadte hun paa
Kria Teater bl. a. i flere af de ovenn. Stykker.
S. L.

Peplis, se Vandportulak.

Peplon eller Peplos var et kvindeligt
rituelt Klædningsstykke i den antikke
Gudstjeneste. Dens Form ses under Dragt, S. 371, Fig. 1.
Stoffet var af det fineste, for at det kunde falde
i rige og tætte Folder over Underdragten, og
det var overdaadigt broderet paa Borterne. Med
den klædtes Pallas Athene’s Billedstøtte ved
Panathenæernes Fest, og det samme var
Tilfældet i Troja. Samme P. tillagdes ogsaa Venus.
Senere optoges P. som Herskerattribut, P.
imperatorium, og blev Navnet for ethvert
Pragtklædebon. Den bares af Kvinder til daglig Brug
som Overklædning, men i tarveligere
Udstyrelse.
(Bernh. O.). Elna M.

Pepoli, Gioachino Napoleone, Markis,
ital. Statsmand, f. 6. Novbr 1825, d. 26. Marts
1881. Han var af gl Adelsæt, desuden Dattersøn
af Kong Murat og ægtede 1844 sit Søskendebarn,
Fyrstinde Frederikke af Hohenzollern
(1820—1906). Tidlig sluttede han sig til
Frihedsbevægelserne og var 1846 bl. dem, der straks efter Pave
Gregor XVI’s Død krævede Reformer. August
1848 førte han sin Fødeby, Bolognas,
Nationalgarde imod Østerrigernes Angreb og maatte
derefter flygte til Toscana indtil 1852. Ved et
Besøg i Paris 1853 knyttede han Venskab med
Napoleon III, og 1856 skrev han et dygtigt Skrift
om Kirkestatens Finanser. Juni 1859 stod han i
Spidsen for Bolognas Løsrivelse og blev
derefter Finansminister i Romagna; drog i
hemmelig Sendelse til Berlin, hvor hans Svoger da var
Førsteminister, for at vinde Preussen for
Italiens Sag. 1860 var han sardinsk
Regeringskommissær i Umbrien indtil dets Indlemmelse;
valgtes til Deputeretkamret, hvor han sluttede sig
til Mellempartiet, og var Marts—Decbr Handels-
og Landbrugsminister under Ratazzi. Derefter
var han Sendemand i Petrograd indtil Oktbr
1864, men tog tillige en vigtig Del i
Underhandlingerne med Frankrig om Septemberaftalen
1864. Apr. 1868—Marts 1870 var han Sendemand
i Wien, blev derefter Senator, men tog ellers
ingen Del i det offentlige Liv.
E. E.

Pepsin er et Ferment (Enzym), som kan
omdanne (spalte) Æggehvidestoffer (Proteiner).
Enzymer, som omdanner Æggehvidestoffer,
kaldes Proteaser og deles i flere Grupper. En af
disse er Pepsinaserne, som kun virker i sure
Opløsninger. Ved P. menes som Regel den
Pepsinase, der findes i Mavesaften. Réaumur
(1752) opdagede i Dyreforsøg Mavesaftens
fordøjende Evne. Spallanzani (1785) udførte de
første Fordøjelsesforsøg med Mavesaft uden for
Legemet. Schwann (1836) fastslog, at
Mavesaftens fordøjende Evne over for Æggehvidestoffer
skyldes et Enzym, og kaldte dette P.
Ligesom andre Enzymer kendes P. kun paa sine
Virkninger, men er aldrig fremstillet i ren
Tilstand. Derfor ved man ikke, til hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>