Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pergamon ell. Pergamos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligeledes grundlagt af Attalos I, men især udviklet
under hans Efterfølger Eumenes. Det antages
at have ligget umiddelbart N. f. den søndre
Søjlehal ved Athena-Tempelet. I det store Rum
mod Ø. fandtes en kolossal Statue af Athena, en
god Efterligning af Feidias’ berømte Statue i
Parthenon, samt et Par andre Statuer. I
Oldtiden var Biblioteket smykket med Statuer af
fremragende Forf. (Homer, Herodot, Alkaios o.
fl.). Bl. de berømte Mænd, som de pergamenske
Konger knyttede til det, maa især nævnes
Filologen Krates fra Mallos. Antonius berøvede
det dets Bøger og sendte dem til Kleopatra i
Alexandria.
Det store Zeus-Alter var opført af Kong
Eumenes II, formentlig 180—170 f. Kr., for Zeus
Soter (Frelseren) til Minde om Sejrene over
Nabis, Antiochos, Prusias og Galaterne. Lgn.
kolossale, men langt mindre pragtfulde Altre
kendes fra Olympia, Syrakus, Parion ved
Propontis o. a. St. Alteret var ligesom Templerne
omgivet af en stor, her trapezformet Plads (95 X
c. 70 m), og om denne var bygget en svær Mur;
Indgangen til Alterpladsen var gennem en Art
Stoa i denne Murs østre Side. Af Alteret stod
ved Udgravningen kun Fundamentet tilbage.
Det var af firsidet Form, 37,7 m i N.—S., 34,6 m
i Ø.—V. Talrige fundne Fragmenter gør det
fremdeles muligt med Sikkerhed at
rekonstruere hele Underbygningen af det iflg. en
Oldtidsforf.’s Ord 13 m høje Alter. Nederst var der 3
ret lave Trin, 0,23 m høje; herover et Fodstykke,
2,6 m højt og derover den berømte, 130 m lange,
2,3 m høje Gigantfrise (se herom
Pergamenske Kunstværker), som opadtil
begrænsedes af en ionisk Gesims med Tandsnit og
Kymation. Paa Alterets 3 Sider gik Relieffet helt
rundt; paa den vestlige Side afbrødes det
derimod af en c. 20 m bred Trappe, der førte op til
Bygningens Overdel. Relieffet fulgte her
Trappens nordre og søndre Side. Da Indgangen til
Alterpladsen var fra Øst, maatte saaledes
Processionerne bevæge sig uden om Alteret, før de
naaede dets Trappe. Alteret har haft en større
Overbygning, men om denne vides lidet sikkert;
til den har formodentlig hørt et mindre Relief,
Telefos-Frisen.
Paa Torvet, der paa de tre Sider var
omgivet af Søjlehaller, stod et mindre, hellenistisk
Tempel, som mulig var indviet for Dionysos,
samt et Vandur. (Litt.: »Alterthümer von P.«,
Tekst i 4°, Tavler i Folio. Heraf er udkommet
Bd I—VII; deraf: Bohn, »Das Heiligthum der
Athene Polias« [Berlin 1885]; Stiller, »Das
Trajaneum« [1895]; Bohn, »Die
Theaterterrasse« [1896]; Max Fränkel, »Die
Inschriften von P.« [1890 og 1895]; Conze m. fl.,
»Stadt u. Landschaft« [1912]; Schrammen,
»Altar u. Markt« [1906]; Winnefeld, »Altar«
[1909]. Fremdeles: A. Conze, K. Humann
o. fl., »Vorläufige Berichte über die
Ausgrabungen von P.« [Berlin 1880, 1882, 1888]. Talrige
Enkeltafhandlinger. En let tilgængelig Oversigt
er: I. L. Ussing, »Pergamos, dens Historie
og Monumenter« [Kbhvn 1897; tysk Udg.
Berlin 1899, i 4°]; E. Pontremoli et M.
Collignon, Pergame [Paris 1900, Fol., 12 Tavler,
mange Afb.]. For Skulpturerne se f. Eks.
Collignon’s Histoire de la sculpture grecque, 2.
Bd).
H. A. K.
Historie. P. synes at være en gl By, men
var i lang Tid ret ubetydelig. Først under de
urolige Forhold efter Alexander den Stores Død
hæver den sig til nogen Bet. I P. havde den
thrakiske Konge Lysimachos anbragt en Del af
sine Skatte under Bevogtning af en Mand ved
Navn Filetairos. Da imidlertid mange gr.
Stæder i Lilleasien rejste sig mod Lysimachos,
som navnlig efter Mordet paa sin Søn
Agathokles var bleven alm. forhadt, gjorde Filetairos
ligesaa og sluttede sig til Seleukos af Syrien.
Men efter at Lysimachos var falden i et Slag
mod Seleukos (281), og denne var bleven
myrdet (280), lykkedes det Filetairos at gøre sig
ganske uafhængig i P. og de tilstødende Egne
af Mysien og Troas. Efter hans Død (263) fulgte
hans Brodersøn Eumenes I, hvis Regering
ikke er synderlig bekendt; han døde 241. Efter
ham fulgte hans Fætter Attalos I, der efter
en Sejr over Gallerne antog Kongenavnet. Efter
fl. Kampe lykkedes det ham at udvide sit Rige
i Lilleasien; men en farlig Fjende fik han i
Filip III af Makedonien, mod hvem han søgte at
sikre sig ved Forbund med Ætolerne og
Romerne. Han deltog med Iver i Krigene mod
Makedonerne, men døde 197. Efter ham fulgte hans
Søn Eumenes II, under hvem P. naaede den
højeste Blomstring. Efter Romernes Sejr over
Filip af Makedonien opnaaede han ganske vist
ikke nogen Landudvidelse; men da han med
stor Dygtighed havde kæmpet sammen med
Romerne mod Kong Antiochos III af Syrien og
navnlig udmærket sig i Slaget ved Magnesia
(190), opnaaede han, at hele Forasien N. f.
Floden Maiandros blev lagt til P. (189); senere kom
han i et spændt Forhold til Rom. Eumenes var
en ivrig Beskytter af Kunst og Videnskab. Han
smykkede sin Hovedstad med en Mængde
Pragtbygninger (se ovenf.), og det store Bibliotek,
sam var grundlagt af Attalos I, blev under ham
stærkt udvidet. P. blev ved Siden af Alexandria
et Hovedsæde for gr. Videnskabelighed, og der
opstod en hel Skole af pergamenske
Grammatikere. I P. var det ogsaa, at Pergamentet først
kom i Anvendelse. Ligeledes udviklede der sig
en pergamensk Kunstnerskole, hvis Værker
indtager en ejendommelig Plads i Kunsthistorien (se
Pergamenske Kunstværker). —
Eumenes efterfulgtes af sin Broder Attalos II,
som stod i et godt Forhold til Romerne og
kæmpede paa deres Side mod Bithynien og
Makedonien. Ogsaa han interesserede sig meget for
Kunst og Videnskab. Efter hans Død (138)
arvedes Tronen af hans Brodersøn Attalos III
som førte en lidet berømmelig Regering; han
døde 133. Da han ingen Arvinger efterlod sig,
bestemte han ved sit Testamente, at P. skulde
være frit, og overlod Testamentets Stadfæstelse
til Romerne. Derved blev P. afhængigt af Rom,
og da en Tronprætendent Aristonikos rejste en
Opstand, som snart blev dæmpet, blev
Afhængigheden stærkere, idet hele det pergamenske Rige
omdannedes til en rom. Prov. Asia (129). Byen
P. vedblev dog længe at bestaa som en af
Lilleasiens betydeligste Stæder. (Litt.: C. F.
Wegener, De aula Attalica [Kbhvn 1836]).
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
