Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 1101 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - periodiske System - periodisk Litteratur - Periodontitis - Perioeci - Periophtalmus - Periost - Periostitis - Periot - Peripatetiker - Peripatetiske Skole - Peripatus - Peripeti - Peripleuritis - Periproctitis - Peripteros - Perisaturnium - Periskop - periskopiske Linser - Perisperm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Atomerne. Moseley-Kurven i Fig. 1 vidner
derimod direkte om, at den eneste Forskel i de
inderste Elektronbaner, der foregaar, naar man
gaar fra Stof til Stof i det p. S., kun hidrører
fra den voksende Kerneladning;
Konfigurationen af de inderste Elektroner
bevares derfor uforandret fra Stof
til Stof. (Litt.: Kemisk: Kauffmann, »Die
Valenzlehre« [Stuttgart 1911];
Gruppeoversigterne i R. Abegg & Fr. Auerbach,
»Handbuch d. anorganischen Chemie«, I-VIII [1905 ff.].
Fysisk: H. A. Kramers & Helge Holst,
»Bohr’s Atomteori« [1922, populær]; Afh. af N.
Bohr o. a. i »Fysisk Tidsskrift«).
Sven Werner.

Fig. 4. Bohrs Opstilling af det periodiske System.

periodisk Litteratur (periodiske Skrifter),
Skrifter, der udgives i særskilte Hæfter ell.
Numre til bestemte Tider.

Periodontitis (gr.), d. s. s. Pericementitis.

Perioeci [-ø’si’], se Antipoder.

Periophtalmus [-åf-], se Kutlinger, S. 953.

Periost [-’åst], Benhinden.

Periostitis (Benhindebetændelse), se
Benbetændelse.

Periot [’perj_åt], eng. Sølvvægt = 24 blanks
= 0,00675 mg.
H. J. N.

Peripatetiker, en Tilhænger af den
aristoteliske Filosofi.

Peripatetiske Skole, som udgik fra
Aristoteles, vendte sig i den nærmeste Tid efter
Grundlæggerens Død fra den rent spekulative
Filosofi til lærde Studier, baade
naturvidenskabelige og historiske, og der arbejdedes her med
stor Dygtighed videre paa forsk. Omraader,
saaledes af Teofrast, Eudemps og Aristoxenos,
siden navnlig af Straton fra Lampsakos, der
hører til Oldtidens betydeligste Naturforskere;
Skolen fik herved stor Bet. for den eksakte
Videnskabs Udvikling. Efter en Nedgangsperiode
indtræder der en ny Opblomstring omkr. vor
Tidsregnings Beg., da man samlede Arbejdet
om Studiet af Aristoteles’ Værker, der ordnes
og udgives af Andronikos fra Rhodos, og
hvorom der opstaar en rig Fortolkningslitteratur,
hvis betydeligste Repræsentant er Alexandros fra
Afrodisias; denne Retning inden for Skolen
nærmer sig i Oldtidens Slutn. stedse
mere til Nyplatonismen, der havde
optaget de vigtigste af Aristoteles’
Værker bl. sine Lærerskrifter.
W. N.

Peripatus, se Onychophora.

Peripeti (gr.), i den dram.
Digtning det afgørende Vendepunkt i
Hovedpersonens Skæbne, der i Alm.
falder i 4. Akt. Allerede Aristoteles
betegner P. som væsentlig for
Dramaets Bygning og angiver som den
mest yndede Form Genkendelsen.

Peripleuritis [-plæ^u-], Betændelse
uden paa Brysthinden.

Periproctitis (gr.), Betændelse i
Bindievævet omkr. Endettarmen. Oftest
opstaaet ved Udbredning fra Saar i
Tarmen. Medfører ofte Dannelsen af
Absces ved Siden af Tarmen.
(E. A. T.). V. Sch.

Peripteros (gr.), et Tempel, der
til alle Sider er omgivet af en
enkelt Søjlerække, medens Dipteros
helt omkr. omgives af to Rækker
Søjler. Udtrykket, der bruges af
Vitruv, kommer af gr. πτερόν,
»Vinge«, der ogsaa kom til af betyde
Templets Søjleomgang.
C. A. J.

Perisaturnium, se Apogæum.

Periskop (Søv.), en Slags Kikkert, der
anvendes i Undervandsbaade til Orientering over
Vandets Overflade, naar Baaden er neddykket.
P. bestaar af et lodret stillet Rør med en
Prisme ell. et skraat stillet Spejl i den øverste Ende,
ved Hjælp af hvilket Lysstraaler kastes ned
gennem Røret, hvor det ved andre Prismer
og Linser føres ind i Observatorens Øjne ved
den nederste Ende af P. og paa en saadan
Maade, at han uden at forandre Stilling kan se
Billedet som ved direkte Beskuelse fra Dækket.
Da kun en begrænset Del af Horizonten kan
overses, er P. drejeligt; endvidere kan det
skydes op og ned af Hensyn til Faren for at blive
opdaget, da P. er forholdsvis let kendeligt paa
sit Kølvand, naar Baaden sejler med god Fart,
og Søen er jævn. Røret maa være stærkt for at
kunne modstaa Vandets Tryk, og det maa have
en passende Længde, saa det kan anvendes i
den for Baaden gunstigste Angrebsdybde. Som
Regel bestaar P. af to Rør, et ydre fast
Beskyttelsesrør og et indre drejeligt Rør, det egl. P.
Se tillige Undervandsbaad.
C. B-h.

periskopiske Linser er buede Glas, som
bruges til Briller. De kan være
konkav-konvekse ell. konveks-konkave, og Fordelen ved
dem fremfor ved de plan-konkave og
plankonvekse er, at Billedet ikke bliver saa
fortrukket, naar man ser skraat gennem Glasset.
Plane buede Glas kaldes ogsaa ofte
periskopiske.
G. N.

Perisperm, se Frøhvide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>