Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perlemusling - Perler - Perlespat - Perlestav - Perlesten (se Begsten) - Perlesten (Smaasten) - Perlestensgrus - Perlesyge - Perleugle - Perlevægt - Perleøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Perlemusling (Avicula), en i Havet levende
Slægt af Muslinger, hvis Skal er skævt ægformet
og ofte har ejendommelige Vinger foran og bag
ved Buklen; dens Yderside er mere ell. mindre
bladet ell. stribet, Indersiden derimod glat og
smukt perlemorsglinsende. Det elastiske Baand
sidder i en Grube; Hængseltænder er kun lidet
iøjnefaldende ell. mangler helt. Der ses i hver
Skal kun eet Indtryk efter Lukkemuskler; P.
hører altsaa til Monomyariernes Gruppe. De to
Skaller er som Regel noget forsk.; i den højres
Forende findes en Udskæring, der giver Plads
for den Byssus, hvormed Dyret fæster sig til
Underlaget. Slægten tæller en Mængde Arter,
saavel levende som fossile; de ældste træffes
allerede i Silurtiden. De er næsten alle
vanskelige at bestemme p. Gr. a. deres betydelige
Variationsevne. Bl. de nulevende Arter, der alle
hører hjemme i de varme og de tempererede Have,
er der navnlig een Art (Avicula ell. Meleagrina
margaritifera Lam.) ell. mulig en Gruppe af
flere meget nærstaaende Arter, som har en
ganske særlig Bet. for Menneskene ved at levere
Perlemor og ægte Perler. Det første faas af
Skallerne, idet disses indre perlemorsglinsende
Lag kan være saa tykt, at det egner sig til tekn.
Brug; dette gælder navnlig om Muslinger fra
Sunda-Havet, hvorimod f. Eks. de fra Ceylon i
saa Henseende er ubrugelige. De ægte Perler
er en Perlemorsdannelse, afsat koncentrisk uden
om smaa fremmede Legemer, der tilfældig er
komne ind mellem Skallen og Kappen; som
Følge heraf er det ingenlunde enhver Musling,
der indeholder en saadan, endsige da en smuk
og velformet Perle. De Steder, hvor der fra gl
Tid har været drevet Perlefiskeri, er
Bahrein-Øerne i den pers. Havbugt, Ceylon, Ostindien,
Australiens Vest- og Nordkyst samt
Mellemamerikas Vestkyst. Den Dybde, paa hvilken
Dyrene lever, er meget forsk., fra 8—20 m;
som Regel fanges de ved Hjælp af Dykkere.
(Litt.: Martini-Chemnitz,
»Conchylien-Cabinet«, Bd VII, Abt. 3; C. Möbius, »Die
echten Perlen« [Hamburg 1857]).
(R. H. S.). C. M. S.
Perler. 1) se Perlemusling. 2)
Kunstige P. er for den langt overvejende Del
Glasperler, men fremstilles i øvrigt ogsaa
ved Drejning af Perlemor, forsk. Tænder,
Koraller, Elfenbensnødder, Alabast o. l., ell. de
presses af forsk. Metallegeringer
(»Guldperler«, »Staalperler« m. fl.). De saakaldte
Voksperler fremstilles af ganske
tyndvæggede Glaskugler, som indvendig overtrækkes med
Perleessens, Essence d’Orient, og derpaa
udstøbes med Voks. Perleessensen fremstilles af
Skællene af den alm. Løjer (se Karpefisk),
idet disse gnides under Vand, indtil den
sølvglinsende Belægning er gaaet løs og har sat sig
til Bunds. Denne vadskes derpaa med
Ammoniakvand og udrøres med Gelatineopløsning.
Den bestaar af mikroskopiske Krystaller af en
Forbindelse af Guanin og Kalk. Til Fremstilling
af 1 kg medgaar c. 20000 Fisk.
K. M.
Perlespat, se Dolomit.
Perlestav, d. s. s. Astragalos.
Perlesten, se Begsten.
Perlesten kaldes saadanne i Naturen
forekommende Smaasten, hvis Tværmaal ligger
mellem 5 og 10 mm. P. fremstilles som Regel ved
Sigtning af Gangstigrus, og da det frasigtede
Sand kun har ringe Værdi, er Prisen høj. P.
egner sig til Belægning af Havegange, da de
kan passere en Rives Tænder.
E. Su.
Perlestensgrus kaldes Grus, hvis
Kornstørrelse ikke overstiger Perlestens.
E. Su.
Perlesyge, se Tuberkulose.
Perleugle, se Ugler.
Perlevægt, en Art Finvægt til Bestemmelse
af ægte Perlers Værdi, afløst af Sølvvægt (jfr.
Pennyweight). Nu bruges som Vægtenhed
for ægte Perler den metriske Karat = 200 mg.
H. J. N.
Perleøerne. 1) Archipiélago de las
Perlas, Øgruppe i Panamá-Bugten, 402 km2,
hvor der forhen dreves betydeligt Perlefiskeri.
2) Cayos de las Perlas, Gruppe af
Smaaøer uden for Laguna de las Perlas,
Østkysten af Nicaragua. 3) Betegnelse for Tuamotu
Øerne.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
