Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pernambuco - Pernambuktræ - Pernau - per nefas - Pernes - Pernice - perniciøs - Pernidæ - Perniones - Pernis - Pernots Ovn - Péron, François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Atlanterhavet og har en god Havn i Læ af et
Koralrev, som har givet Navn til Kvarteret
Recife ved Havnens Indgang. S. herfor ligger
Kvarteret Antonio Vaz og noget fjernere
Forstæderne Boa Vista og Olinda. Byen
grundlagdes 1630 af Hollænderne, i hvis Besiddelse den
var indtil 1654; den gl. By har derfor Kanaler
og træbeplantede Gader med høje, smalle Huse,
medens Forstæderne bestaar af Villaer omgivne
med Haver. Indbyggernes Antal er (1920) 238843,
hvoriblandt mange Negre. Forsk. Jernbaner
sætter Byen i Forbindelse med Indlandet. Der
udføres navnlig Bomuld, Tobak, Kaffe, Farvetræ
og Huder. Der findes Sukkerfabrikker,
Brænderier, Bomuldsvæverier og betydelig
Fabrikation af Cigarer.
M. V.
Pernambuktræ, se Cæsalpinia.
Pernau [’pærna^u], se Pärnu.
per nefas (lat.), paa uretmæssig Maade,
smlg. per fas et nefas.
Pernes [’pærn], By i det østlige Frankrig,
Dept Vaucluse, ved Nesque og Lyon-Banen. 3970
Indb. P. har en romansk Kirke, et Slot, gl.
Bymure med Porte og et Raadhus, Silkeavl.
(M. Kr.). E. St.
Pernice [pær’ni.s], 1) Ludwig Wilhelm
Anton, tysk Retslærd og Politiker, f. 11. Juni
1799 i Halle a. S., d. smst. 16. Juli 1861, Dr. phil.
i Göttingen 1821, Dr. jur. i Halle a. S. s. A.,
Privatdocent smst. s. A., 1822 Prof. extr. smst., 1825
Prof. ord. smst., 1827 Underbibliotekar ved
Universitetsbiblioteket smst., 1830 Censor for
juridiske, historiske og politiske Skr, 1844
overordentlig Regeringsfuldmægtig og Kurator for Univ. i
Halle, 1852 Deputeret for Wittenberg, 1854
Medlem af Herrehuset. Som Politiker var P.
udpræget Konservativ. Sammen med F. J. Stahl
stod han som Fører for det preuss. Feudalparti.
Størst videnskabelig Bet. har P.’s
romanistiske Arbejder »Geschichte, Alterthümer und
Institutionen des römischen Rechts« (1821, 2. Opl.
1824) o. a.; hans senere Skr tilhører den
offentlige Ret, saaledes f. Eks. Quaestionum de jure
publico Germanico particulae, I—III (1831 ff.),
Codex juris municipalis Hallensis (1839) og
adskillige Retsbetænkninger, afgivne for fyrstelige
Familier. P.’s »Rechtsgutachten betreffend die
eventuelle Succession der Sonderburger Linie
des Hauses Holstein-Oldenburg in das
Herzogthum Holstein« fra 1851 udgaves i Kbhvn 1863
og gav Anledning til litterære Stridigheder,
hvori bl. a. Mommsen, Warnstedt og P.’s Søn
Herbert deltog. (Litt.: »Pernice, Savigny,
Stahl« [Berlin 1862]).
2) Lothar Anton Alfred, tysk
Retslærd, foreg.’s Søn, f. 18. Aug. 1841 i Halle, d. 29.
Septbr 1901 i Berlin, Dr. phil. i Halle a. S. 1862,
Dr. jur. smst. 1863, deltog i Krigen 1866, hvor
han saaredes i Slaget ved Sadowa, 1867
Privatdocent i Halle a. S. — »Bemerkungen zur lex
Aquilia«, en Forløber for »Zur Lehre von den
Sachbeschädigungen nach römischem Rechte«
(1867) —, 1870 Prof. extraord. smst., 1871 Prof.
ord. smst., 1872 i Greifswald, 1877 i Halle, 1880
i Berlin, 1884 Medlem af Akademiet. Filologisk
skolet som kun faa Jurister, udrustet med et
sjældent Kendskab til samtlige antikke Kilder,
kritisk og nøjagtig, stod han i første Række af
den nyere hist.-filologiske Skole af Romanister.
Hans Hovedværk: »M. Antistius Labeo« (I 1873,
II 1878, III, 1. Afd. 1892; i ny Bearbejdelse II,
1. Afd. 2. Opl. 1895, II. 2. Afd. 1. Halvdel, 1900,
ufuldendt), en Fremstilling af den rom.
Privatret i det første Aarh. af Kejsertiden, er med
Rette betegnet som en mægtig Kvadersten i
Retsvidenskabens Bygning; hertil sluttede sig
»Parerga«, som P. dels publicerede i »Zeitschrift
der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte«, af
hvilket han 1880 blev Medredaktør, dels i
Berlin-Akademiets Skr: særlig Bet. har »Ulpian als
Schriftsteller« (1885) og »Zum römischen
Sakralrechte« (I—II 1885—86). (Litt.: E. I. Bekker
i »Zeitschrift der Savigny-Stiftung für
Rechtsgeschichte. Romanistische Abt.« XXII [1901] S.
XVII—XXVI).
3) Victor Anton Herbert, tysk
Retslærd, foreg.’s Broder, f. 14. Apr 1832 i Halle, d.
smst. 21. Apr. 1875; vandt i et Aar Prisen for 3
jur. Afh. ved 3 forsk. Univ., 1854 Dr. phil. i
Leipzig, 1855 Dr. jur. i Halle, 1856 Privatdocent
i Berlin, 1857 Prof. ord. i Göttingen, 1862
Medlem af det Hannoverske Kammer. Som Følge af
Begivenhederne i 1866 opgav P. sit Professorat i
Göttingen og traadte i Tjeneste hos Kurfyrsten
af Hessen. Ligesom sin Broder Alfred var P.
ogsaa filologisk bagavet — Udg. af Aristofanes’
»Frøerne« (1856); baade som Lærer og Skribent
var han virksom paa Romerrettens Omraade
— Commentationes juris Romanae duae (1855),
»Miscellanea zur Rechitsgeschichte und
Textkritik« (I 1859) o. a. —, men hans
Hovedbetydning maa søges paa Statsrettens Felter. Ovf.
A. von Warnstedt’s slesvig-holstenske Arbejder
optraadte P. i et særligt Skrift (1864), og som
Forfægter af de oldenborgske Arvekrav havde
han en Hovedandel i »Begründung der
Successionsanspruche des Grossherzogs von
Oldenburg auf die Herzogthümer Schleswig-Holstein«
(1864); P.’s omfattende Værk »Kritische
Erörterungen zur Schleswig-Holsteinischen
Successionsfrage« (I—II med Suppl. 1866) fik ingen
praktisk Betydning, men har spillet en vis Rolle
i senere Tiders Meningsudveksling mellem Kr.
Erslev og P. Lauridsen om den sønderborgske
Hertuglinies arveretlige Stilling i
Hertugdømmerne. Af P.’s’ øvrige Skr skal endnu nævnes
»Denkschrift über die anhaltische Verfassung«
(1862) og »Die Verfassungsrechte der im
Reichsrathe vertretenen Königreiche und Länder der
österr.-ung. Monarchie« (I 1872).
Fz. D.
perniciøs (lat.), skadelig, fordærvelig.
Pernidæ, se Muslinger.
Perniones, se Frost.
Pernis, se Hvepsevaage.
Pernots Ovn [pær’nos], se Martinproces.
Péron [pe’rå], François, fr. Zoolog og
rejsende, f. 22. Aug. 1775 i Cerilly, d. 14. Decbr
1810. Han deltog sammen med Lesueur i
Baudin’s videnskabelige Ekspedition til Sydhavet
(1800—04), hvorfra han hjembragte et paa nye
Arter særdeles rigt Udbytte, navnlig af
Bløddyr. Foruden en Rk. Afh. i Annales du Muséum
d’histoire naturelle paabegyndte han Voyage de
découvertes aus terres Australes (2 Bd, Paris
1807—16), som fuldførtes af Freycinet.
(J. C.). R. H. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
