Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammelpersiske Opfattelse, at Markarbejdet og
Kornavlen er fortjenstfulde Handlinger, er
gaaet til Grunde med Indførelsen af Islam, der
har begunstiget Nomadelivet paa Agerbrugets
Bekostning. De usikre Ejendomsforhold og
Guvernørernes vilkaarlige Skatteopkrævning
forhindrer ogsaa Opstaaelsen af en velhavende
Bondestand, og Regeringen har hidtil vist
absolut Mangel paa Forstaaelse af disse Forhold.
Saaledes forsøgte den i 1860’erne med eet Slag
at indføre Opiumdyrkning i hele Riget, hvorved
den foraarsagede den frygtelige Hungersnød
1869—72, der bortrev 1 1/2 Mill. Mennesker.
Ifølge en Beregning fra nogle Aar senere er
10 % af P. opdyrket Land, 10 % Eng- og
Græsland, 5 % Skov og 75 % ubenyttet Ørken og
Fjæld. De vigtigste Kulturplanter er Hvede,
Byg, der anvendes til Hestefoder, Rug, der kun
findes i Bjergegnene, Ris, der særlig dyrkes i
de nordlige Prov., hvor den gaar til 1250 m
o. H., samt Bønner, Vin og Opium, af hvilket
sidste Produkt der 1895 udførtes 884000 kg,
hvoraf en stor Del gaar til Europa til med.
Brug. Endvidere nævnes Daddelpalmen fra
Kystegnene mod Syd, Sukkerrør i Masanderan
og Chusistan, talrige Frugttræer som Fersken,
Abrikos, Blommer, Pærer og Pistacier samt
særlig i de sydlige Egne Oranger, Granatæbler,
Mandler og Figen. Bomuld trives talrige Steder,
og ved Ispahan gaar den til 2000 m o. H.
Tobaksavlen er af stor Vigtighed, og den pers.
Tobak (tombaku), der anvendes i Vandpiberne,
udføres fra de nordlige Prov. I Prov. ved det
kaspiske Hav og i Chorasan har man det hvide
Morbærtræ og Silkeavl. Kvægavlen, der er den
vigtigste Næringsvej for Nomaderne, spiller
ingen Rolle for Agerdyrkerne. Foruden
Perlefiskeriet i det pers. Hav maa nævnes Fiskeriet i
det kaspiske Hav, der for Øjeblikket er udlejet
til et russisk Selskab. — Bjergværksdriften
staar paa et lavt Trin, skønt P. har Stensalt,
Stenkul i Elburs, Nafta, Svovl samt Jern, Bly,
Kobber, Arsenik, Antimon og Kobalt. Ved
Ahwaz i Karundalen udvindes Petroleum af et
eng. Selskab, og der bliver udført Boringer i
Nærheden af Bushir. Flere andre Steder er der
Tegn paa rige Forekomster af Petroleum. De
pers. Haandværkere har tidligere frembragt
udmærkede Silke- og Fløjlsvarer, Tæpper, Sjaler,
Filt-, Læder- og Fajancevarer; men disse
Industrigrene er nu næsten ødelagte af de europ.
Industrivarer, der falder i Perserens Smag og
indføres i Mængde. P.’s Udenrigshandel gaar i
to forsk. Retninger: over det pers. Hav og over
Nordgrænsen og det kaspiske Hav. Udførslen
beløb sig 1920—21 til 350 Mill. Kr. og Indførslen
til 250 Mill. Kr. De vigtigste Varer, P. udfører,
er Petroleum, som udgør to Trediedele af
Udførselens samlede Værdi, derefter kommer
Uldtæpper, Opium, Dadler og anden Frugt. En
interessant Forskydning er Handelen over
Nordgrænsen undergaaet efter Aabningen af den
russ. transkaspiske Bane, idet Omsætningen for
en stor Del er flyttet fra Tæbris mod NV. til
Havnene ved det kaspiske Hav og Stationen
Askabad paa den transkaspiske Bane. I P. findes
kun 350 km Jernbane. Større
Jernbanekoncessioner er udstedte, men er endnu ikke tagne i
Arbejde. Køreveje findes kun mellem Teheran og
Kasvin, Teheran og Kom samt Tæbris og
Dshulfa; gode Karavanveje findes mellem Kasvin og
Resht samt Teheran og Barfrush; men alle
andre Veje er kun slette Stier, der til Nød kan
befærdes af Lastdyr. Karavanserajer findes i
alle Byer og ved alle Veje. I Stæderne, der
sædvanligvis omgives af Jordvolde med Taarne,
foregaar Handelen i Basarerne. Af
Telegraflinier havde P. (1923) 10099 km med 17206 km
Traad og 131 Stationer. Møntenheden er Kran
(s. d.), Vægtenheden Miskal (s. d.) og
Længdeenheden Zer ell. Gösz, af hvilken der dog
forekommer 3 Slags paa 0,975 m, 1,04 m og 1,105 m.
Forfatning. Det uindskrænkede
Kongedømme ombyttedes 1906 med en fri Forfatning
med en Nationalforsamling, Madshlis, som havde
Møder 1909 og 1915 og atter blev sat i
Virksomhed 1921. Shahen udøver sin Magt gennem et
Ministerium paa 6 Medlemmer. Landet er delt
i 33 Prov., som styres af Guvernører, der er
ansvarlige over for Regeringen, men kan
udnævne de Embedsmænd, der styrer de mindre
Distrikter. Hver By og Landsby har sin
Høvding, hvis væsentlige Hverv er at indkræve
Skatterne. De fleste af dem udnævnes af
Regeringen, men enkelte af dem vælges af
Befolkningen. Retsvæsenet er endnu ganske primitivt.
Statens Indtægter var 1912—13 18 Mill. Kr.,
Udgifterne 27 Mill. Kr. Nyere Oplysninger
foreligger ikke. Indtil 1920 fandtes i Teheran og
Tæbris Kosakbrigader af pers. Soldater med russ.
Officerer, indtil 1921 fandtes i det sydlige P. to
Brigader med eng. Officerer. Siden har der
ingen Hær eksisteret i P. Flaaden bestaar af to
Kanonbaade, der anvendes i Toldtjenesten.
(Litt.: Curzon, P. and the Persian Question
[Lond. 1892]; Jackson, P. past and present
[Lond. 1906]; Adams, P. by a Persian [Lond.
1906]; Wishard, Twenty years in P. [Lond.
1908]; Aubin, La Perse d’aujourd’hui [Paris
1908]; Jung, »Die wirtschaftlichen
Verhältnisse Persiens« [Berlin 1910]; Grothe,
»Wanderungen in P.« [Berlin 1910]; samme, »Zur
Natur und Wirtschaft von Vorderasien« [Frankfurt
1911]; Stahl, »P. Handbuch der regionalen
Geologie« [Heidelberg 1911]; Shuster, The
Struggling of P. [Lond. 1912]; Litten, »P.«
[Berlin 1920]).
(H. P. S.). M. V.
Historie. Hvilke Folk der boede i Iran før
Ariernes Indvandring, kan vi ikke med
Sikkerhed sige. De nærmere Omstændigheder ved
denne Indvandring unddrager sig ligeledes vor
Kundskab. Arierne har vistnok først sat sig fast
i de østlige Egne. Spor af arisk Indflydelse
møder vi fra det kassitiske Dynastis Tid i Babylon
(18. Aarh. f. Kr.), og i (ikke-ariske) Indskrifter
fra Mitani-Folket i det sydøstlige Lilleasien
dukker i det 15.—14. Aarh. f. Kr. ariske Gudenavne
op. Disse Fænomener skyldes vist snarest
spredte Krigstogter under ariske Kondottierer. Først
fl. Aarh. senere begynder den ariske
Folke-Indvandring og Besættelse af hele Iran. Den
religiøse Reform, som skyldes
Zarathustra (Zoroaster), er rimeligvis gaaet for
sig i Østiran. Først fra 9. Aarh. f. Kr.
omtales ariske Folk i de ass.-bab. Beretninger. Bl.
mediske Høvdinge nævnes en Dajaukku, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
