Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peso - Pêso da Rêgoa - Pessard, Émile Louis Fortuné - Pessarium - Pessimisme - Pessinus - Pest (Del af Budapest og Komitat i Ungarn) - Pest (Sygdomme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de sp.-amer. Stater, derfra overført og benyttet
af Europæere i Østasien. Som Handelsmønt
benævnes den mest Pjaster ell., særlig i den
nyeste Tid, Dollar. I Spanien 1686—1848: P. de
Plata antiguo à 8 Reales à 16 Cuartos ell.
34 Maravedises ell. ogsaa à 20 Sueldas à 12
Dineros (20,48 g fint Sølv) og P. fuerte ell.
duro à 20 Reales de vellon (27,19 g fint Sølv),
som til sidst afløstes af Duro (s. d.). Samme
paalydende Værdi som P. fuerte bibeholdt efter
1821 den mexikanske P., som skal veje 27,073 g
og være 65/72 fin. Der prægedes i Sølv iflg. Lov
1707—28 haard P. (P. duro, P. fuerte) af
Raavægt 27,468 g og Finhed 0,930, derefter P. duro
(P. fuerte, P. sevillano, i Mexiko P. af 1765 med
Kugler og Søjler) af 27,064 g Raa vægt og 0,910
Finhed, iflg. Lov af 1772 P. fuerte (Duro, P.
mejicano, P. colunario). Som Guldmønt prægede
Mexiko siden 1822 P. (de oro), ogsaa Stykker
paa 2 1/2, 5, 10 og 20 P. Efter Lov 9. Decbr 1904
udmøntes nu i Mexiko 1200 P. af 1 kg
Møntguld af Finhed 900, altsaa 1 kg f. G. = 1333 1/3
Peso. Sølvpesoen, som udmøntes efter det
ældre System, er lovligt Betalingsmiddel ved
Siden af Guldmønten.
(N. J. B.). H. J. N.
Pêso da Rêgoa [’pezu-ða-’regua], By i
Portugal, Prov. Traz os Montes, ligger ved
Douro, over hvilken fører en 318 m lang Bro, og
har betydelig Vinhandel. (1911) 3700 Indb.
C. A.
Pessard [pæ’sa.r], Émile Louis
Fortuné, fr. Musiker (1843—1917), studerede ved
Paris-Konservatoriet og har navnlig komponeret
komiske Operaer, hvori Stilen undertiden
nærmede sig Operettens. Bekendtest blev Le
capitaine Fracasse og Tartarin sur les Alpes. P. har
i øvrigt ogsaa skrevet Korværker (deriblandt
Messer) samt Kammermusik og Sange.
W. B.
Pessarium, Moderring ell. -krans, et
Apparat, der anbringes i Moderskeden (sjælden
i Livmoderen selv) for at holde Livmoderen i
bestemt Leje. Opr. benyttedes P. navnlig mod
Nedsynkning og Fremfald og havde særlig den
Omgave at udspile Moderskeden og udfylde
denne, hvorfor de var meget store, undertiden
solide (æg- ell. citronformede), oftere
ringdannede, men med kun en lille Aabning i Midten,
ell. som et Par Sommerfuglevinger, der kunde
spiles ud ved en Mekanisme (Schilling’s og
Zwanck’s P.). Disse P. er dog nu forladte, da
de, selv om de hjælper forbigaaende, dog gør
mere Skade end Gavn og endog kan medføre
Farer (Tryk paa Omgivelserne med Betændelse
og Fisteldannelse). De i Livmoderen selv
anvendte (intrauterine), stiftformede P. benyttes
saa godt som heller ikke mere. De nu anvendte
P. vælges, naar de skal holde et
Livmoderfremfald tilbage, saa smaa som muligt. Man
anvender mest ringformede P. af Ebonit. Mindre
praktiske er de elastiske Gummiringe (Mayer’s
Ringe). Ved store Fremfald hos ældre Kvinder
bruges noget mere komplicerede P. Ved
Bagoverbøjning af Livmoderen anvendes tynde
Celluloidringe, der ved at dyppes i Vand bliver
bløde og kan gives passende Form. P.
fremstillede af Metaltraad overtrukne med Gummi bør
ikke anvendes.
(Lp. M.). J. P. H.
Pessimisme (lat.) betegner en Livsanskuelse,
hvorefter Tilværelsen er slet i hele sit Væsen;
den kan være praktisk og bero paa
Temperament og Sindelag ell. være Resultat af bitre
Livserfaringer, og den kan være mere
spekulativ og gaa ud paa, at Verden er og maa være
slet, det menneskelige Samfund saavel som de
enkelte Individer haabløst uforbederlige. I
Kristendommen som i den ind. Filosofi fremtræder
denne metafysisk-etiske P., og i moderne
Tænkning har den navnlig hos Schopenhauer faaet
et prægnant og paradoksalt Udtryk.
W. N.
Pessinus, en i Oldtiden ret vigtig By i
Lilleasien, i Landskabet Galatien. Det var en
vigtig Handelsby og Tolistobogiernes
Hovedstad. Byen laa paa den laveste Del af Bjerget
Dindymos (ell. Agdistis) og var især berømt for
sin Kybele-Dyrkelse (Agdistis var et af
Kybele’s Tilnavne). Gudindens rige, højt ansete
Tempel laa paa Bjerget uden for selve Staden.
Dets vigtigste Eje var et efter Sagnet
himmelfaldet Billede af Gudinden, udført i Træ
ell. Sten. Det var dette, som Romerne under
den anden puniske Krig (204 f. Kr.) efter de
sibyllinske Bøgers Udsagn lod hente til Rom,
idet det hed, at Byens Skæbne var knyttet til
dette Billede. I Kejsertiden tabte Byen sig;
under Konstantin den Store blev den Hovedstad
i Provinsen Galatien, men fra 6. Aarh.
forsvinder den af Kilderne. Ved Balahissar findes ret
anselige Ruiner, bl. a. af et Teater.
H. A. K.
Pest, 1) den paa venstre Bred af Donau
liggende Del af Budapest (s. d.). 2)
P.-Pilis-Solt-Kiskun (tysk Kleinkumanien), tidligere det
største Komitat i Ungarn; efter den ny
administrative Inddeling af Landet danner det en Del
af Provinsen mellem Donau og Theiss.
N. H. J.
Pest. Mange andre Sygdomme end den egl.
P. (Byldepest, Lungepest) er blevet inddragne
under Betegnelsen P., idet denne altid har
været brugt for meget udbredte Epidemier med
stor Dødelighed. Navnet er saaledes heftet paa
en Rk. Epidemier i Oldtiden, uden at man dog
ved noget som helst om Arten af de Sygdomme,
der da optraadte epidemisk. Dette gælder
saaledes den æginetiske P. 1500 f. Kr.,
beskrevet af Ovid, den trojanske P. 1180
(Iliaden), den attiske Syge 430
(Thukydides), den antoninske P. 165—168 e. Kr.
(Galen), Pesten under Kejser Gallus
251—266 (Cyprian) og den
diocletianske P. 284—305. En Del af disse
Epidemier har sikkert været Koppeepidemier. Under
Navnet Deber omtales Byldepesten i Bibelen.
Af de Epidemier, der nævnes, er den
filistinske P. den mærkeligste; den
besværgedes ved Ofring af Votivgaver, bestaaende af
Guldbylder og Guldmus. Musene sættes for
øvrigt i Forbindelse med Pestepidemierne i det
gl. Ægypten, og Statuer af musedræbende
Guddomme (altsaa pestbesværgende) kendes fra det
antike Grækenland. Den første Pestepidemi,
den Justinianske Pest (532—592) var
indvarslet ved Vesuvs Udbrud, Antiochias Fald
og visse Himmeltegn (Kometen Lampadias, 531
= Halley’s Komet); den rasede i gentagne
Epidemibølger over hele det romerske Rige og
i Frankrig og Mellemtyskland, desuden inddrog
den hele Nordafrika og bredte sig fra Kysterne
ind i Landet. Dødelighed angives fra 500 til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
