Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peterssen, Hjalmar Eilif Emanuel - Petersson, Axel Jakob - Petersson, Axel Robert - Petersson, Per Alfred - Peter Steyper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antal Billeder, Portrætter, Altertavler,
Landskaber, som P. har malet, skal fremdeles nævnes
»Sommernat« (1885, det ny Pinakotek i
München), »Sommernatsdrøm«, det samme
Landskab med en nøgen Kvindefigur (1886,
Nationalmuseet i Sthlm), Altertavlerne til
Jakobs-Kirken i Kria (Hyrdernes Tilbedelse), Domkirken
i Kristiansand (Kristus i Emmaus) og til
Korskirken i Bergen (Kristus i Gethsemane),
Portrætterne af Arne Garborg (1895), Edvard
Grieg, Alexander Kielland (1894), Rigsadvokat
B. Getz (1901) og Prof. Joh. Storm, begge
tilhørende Univ. i Kria, Prof. G. Storm,
tilhørende Videnskabsselskabet smst., Konsul Axel
Heiberg (1900), Statsminister G. Knudsen og
Frue (1905), Kong Haakon VII (1906) og
Statsminister Chr. Michelsen (1910), »Wessel i det
norske Selskab«, de friske, kølige Jæderbilleder
fra 1896 og 1898, »Kvide« (1897, Holmenkollens
Sanatorium), »Skovmystik« (1899). Landskaber,
helst med Figurer, har han malet mange af,
dels med Motiver fra Norge (Lysaker, Jæderen,
Valders, Østerdalen), dels fra Italien (saaledes
1904 Pantheon-Pladsen i Rom). Til Italien har
han i Løbet af de senere Aar gentagne Gange
foretaget Studierejser, saaledes 1907 for at gøre
Studier til den maleriske Udsmykning af
Kornischen i Ullern Kapel ved Kria. Motivet er
Kristi Himmelfart. Den udførtes 1908—09 og er
det første Værk af helt dekorativ Karakter i
freskolignende Teknik, som P. har udført. Af
noget ign. Art, men komponeret som en Rk.
selvstændige Felter til Indfældning i Væggen, er
det Værk, han allerede havde udført 1904—07
under Navn af »Gujamars Sang«. Dets Motiv er
hentet fra en gammelnorsk romantisk Digtning
fra Middelalderen og tilhører
Forlagsboghandler Nygaard, Kria. Værker som disse samt hans
Udkast til Fondbillede i Kria Univ.’s ny
Festsal (1910) viser, at P. i de senere Aar delvis
atter har forladt den naturalistiske
Kunstretning, han i 1880’erne havde slaaet ind paa i
Forbund med jævnaldrende Malere, for nu
mere at arbejde med store dekorative
Kompositioner i forenklende Stil. Dog har han samtidig
stadig dyrket det realistiske Landskab og
Portræt. Han har jævnlig fra 1884 til 1924 udstillet
paa Statens aarlige Udstillinger i Kria. P. er bl.
sine Kunstfæller meget betroet og anvendt i
kunstneriske Anliggender. Saaledes har han
oftere været Jurymand, i fl. Aar Medlem af
Nationalgaleriets Bestyrelse og Medlem af
Kunstnernes repræsentative Komité. 1896 var
han Medlem af en international Jury for
Kunstudstillingen i Venedig. (Litt.: Jens Thiis,
»Norske Malere og Billedhuggere«, II; Andreas
Aubert, »Det nye Norges Malerkunst«.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Petersson, Axel Jakob, svensk (norsk)
Ingeniør, f. paa Øland 1834, d. ved Kria 15.
Jan. 1884, studerede 1852—55 Ingeniørvidenskab
ved det teknologiske Institut i Sthlm, havde
derefter Ansættelse ved Sveriges Kanalbygning
og ved et privat svensk Jernbaneanlæg, indtil
han i Apr. 1859 blev ansat som Assistent ved
Bygningen af Kongsvinger-Jernbanen. S. A.
blev han forflyttet til Jernbaneanlæggenes
Hovedkontor i Kria, hvor han 1865 blev Chef for
Konstruktionskonloret. Denne Stilling varetog
han paa en uegennyttig, samvittighedsfuld og
energisk Maade, men nødtes allerede 1881 til
at tage Afsked, opslidt af aandelig
Overanstrengelse og til sidst sindssyg. I den norske
Jernbanebygnings Historie indtager han som
Brokonstruktør en meget fremskudt Plads, og
flere af de af ham udførte Viadukter efter
Charniersystemet tildrager sig fortjent
Opmærksomhed. Han er derhos kendt som Opfinder af
roterende Camera for Fotografering, af forsk.
Regnemaskiner; og af det (i Forening med
Oberst Krag konstruerede) Krag-P.’ske Gevær,
Sammen med Prof. C. M. Guldberg udgav han
»Regler for Maskindeles Konstruktion« (1866 og
1877) og »Regler for Vandhjuls og Turbiners
Konstruktion« (1868). En Rk. Afh. fra hans
Haand findes i »Polyteknisk Tidssikrift«, navnlig
vedrørende Jernbanebygning.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Petersson, Axel Robert
(Döderhultaren), sv. Billedskærer, f. 1868 i Högatorp,
Döderhult Sogn (Smaaland). P. virker i
Oskarshamn, hvor han i kort Tid var i Lære hos en
Dekorationsbilledhugger; i øvrigt uddannede han
sig paa egen Haand. Han er bleven berømt for
sin Træskulptur, Dyrbilleder og især
Karikaturer, fornemmelig af smaalandske Bønder,
stærkt forenklende og karakteristiske. Han
traadte frem for Offentligheden med en Udstilling
1906, derefter 1909 i Sthlm. Hans »Begravelse«
kom til Thiel’s Gal., »Mønstring« til Göteborg
Mus. En større Samling erhvervedes til et
Döderhult Museum.
A. Hk.
Petersson, Per Alfred, sv. Politiker
(1860—1920), var Bondesøn fra Påboda i Kalmar Len
og begyndte selv som Bonde her. Kendt for
Energi og Dygtighed vandt han hurtig
kommunale Tillidshverv og indvalgtes 1897 i Rigsdagens
Andet Kammer, hvor han sluttede sig til
»Lantmannapartiet«. Høsten 1905 dannedes af Chr.
Lundeberg og Rigsdagens mest fremtrædende
Medlemmer et Koalitionsministerium til
Afvikling af Unionskrisen. P., hvis store Pligtfølelse,
ualmindelige Arbejdsdygtighed og sjældne
administrative Talenter gjorde ham alm. skattet,
indgik i dette som Landbrugsminister, »den
første Bonde i Kongens Raad«. Han tilhørte
senere først det Lindman’ske Ministerium
1906—09 og, da hans egen Udvikling var gaaet i
Retning mod de Liberale, det Staaff’ske Ministerium
1911—14. For fjerde Gang, nu som tidligere som
Chef for Landbrugsdepartementet, kaldtes P.
ind i Regeringen, da 1917 det liberal-socialistiske
Ministerium Edén dannedes. Han fik nu det
vanskelige Hverv under de herskende
Dyrtidsvanskeligheder at forsøge paa at forene de
stridende Producent- og Konsumentinteresser, og
det blev fra alle Sider bevidnet, at det med stor
Klogskab og Smidighed lykkedes ham, saa vidt
det var muligt, at gennemføre sin Opgave.
Efter det Edén’ske Ministeriums Fald i Marts 1920
udnævntes P. til Landshöfding i Sthlm’s Len,
men døde kun nogle Maaneder herefter.
G. C.
Peter Steyper, Søn af Kong Sverre
Sigurdssøn’s Halvsøster og Svina-Stefan, udmærkede
sig oftere som Høvedsmand for Morbroderens
Hird og i de efter dennes Død udkæmpede Slag
mellem Birkebeinerne og Baglerne. Han var gift
med Kong Magnus Erlingssøn’s Datter Ingebjørg,
der i Aaret 1210 ledsagede ham paa et Korstog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
