Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petri Kirke - Petri Lænkefest - Petrinja - Petro-Alexandrovsk - Petrobrusianere - Petrograd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1304; at den skulde have været Hovedstadens
ældste og tjent som Sognekirke for Landsbyen
Serritslev, er urigtigt ell. i det mindste
ubevisligt. 1386 hærgedes Kirken af en Ildsvaade, som
smeltede dens Klokker, og snart efter denne
Brand rejstes den nuv. Bygnings ældste
Grundstamme, en sengotisk Murstenskirke af
Langhustype, hvis Kor har bevaret sin tresidede
Korafslutning med Blendingsgavle ud mod
Nørregade (kun de opr. Trappetinder er forsvundne),
medens Skibet er skjult bag de store, yngre
Korsarme. Middelalderlige er ogsaa
Taarnmurene, der har været ret rigt blendingsprydede,
og over det indre er der sentgotiske
Krydshvælv. Afladsbreve fra 1445, 1453 og 1466 viser,
at Kirken økonomisk har været vanskeligt
stillet, men nævner ikke direkte Byggearbejdet. I
Gavebreve fra Tiden ved Aar 1500 forekommer
foruden Skt Peder’s Alter, Vor Frues og Skt
Povl’s. Straks efter Reformationsaaret 1536
ophørte Gudstjenesten; Menigheden henvistes til
Vor Frue Kirke, og den tomme Bygning
benyttedes en Tid lang af Kongen som Gjethus, d. v.
s. Klokke- og Kanonstøberi, indtil Frederik II
1586 skænkede P. K. til Byens nyoprettede tyske
Menighed, som fra 1575 havde brugt Skt Klare
Klosters Kirke, og som den Dag i Dag ejer
Kirken. En nødtørftig Istandsættelse blev
paabegyndt, men først Christian IV fik 1609 rejst et
slankt, ottekantet Spir i St f. Taarnets gl.
Saddeltag og gotiske Trappegavle. Da den tyske
Menighed voksede stærkt, tilføjedes 1631 den
nordre og 1634 den søndre Korsarm, og 1691
forlængegdes den nordre med et Fag, saaledes
at det indre blev meget rummeligt. Ved
Ildebranden 1728 ødelagdes det rige Inventar, men
Murene bevaredes, og allerede 1730 var Kirken
igen under Tag. Taarnet blev ved denne
Lejlighed forhøjet med sit øverste, spinklere Parti
(over Vægtergangen), men maatte nøjes med en
lav Hætte, indtil det nuv., kobbertækte, i
Formerne meget smukke Barokspir rejstes
1756—57 (vistnok efter Tegning af Tømmermester
Boye-Junge); Kobberet, der nu er virkelig
irgrønt, blev straks overstrøget med søgrøn
Oliefarve; Spirets Højde over Jorden er 77,8 m.
Mærkeligt nok skaanedes dette Spir under
Bombardementet 1807, da Bygningen i øvrigt
led saa stor Overlast, at den maatte
gennemgaa en Hovedistandsættelse, inden den paa
ny kunde indvies 1816. Fra denne Tid stammer
det nuv. Inventar (Alterbilledet af I. L. Lund
fra 1816, Messingdøbefonten fra 1830). I de
seneste Aar er Kirken efter tysk Skik udstyret
med Glasmalerier, som er skænkede af
Medlemmer af Menigheden, og som gør det indre
meget mørkt.
I selve Kirken er der kun bevaret enkelte
Gravminder fra 18. Aarh., men til Bygningen
slutter sig en Rk. Gravkapeller. 1648 føjedes
der til Kirkens nordre Korsarm et mindre
Kapel, der 1658 forlængedes noget mod V. og
1681—83 yderligere udbyggedes, saa at det
naaede ud til Larslejstræde, og forsynedes med
to Sidekapeller mod N., der omslutter »Skt
Petri Urtegaard«, 1738—39 maatte de ældste
Dele, nærmest Kirken, ombygges og kom fra nu
af til at hedde det ny Kapel, men i øvrigt er
Kapellerne bevarede, og de hvælvede,
stemningsfulde Rum indeholder talrige kunstnerisk
og personalhistorisk interessante Gravminder,
saaledes Marmorgravmæler over Geheimeraad
Chr. v. Lente, Hoifapoteker J. G. Becker,
Brandmajor Boye-Junge (af Weidenhaupt), Etatsraad
D. B. Weyse, Walter Titley og Prof. B.
Møllmann (af Wiedewelt). Af berømte
Personligheder, som er begravede her, kan nævnes
Grevinde Sofie Amalie Moth, Mikkel og Ditlev Vibe,
C. A. v. Plessen, Charlotte Dorthea Biehl, Grev
H. E. Schimmelmann, Constantin Brun. I
Urtegaarden hviler bl. a. Baltasar Munter, Fr.
Münter, Frederikke Brun og Erik Pontoppidan.
Kapellerne kan endnu bruges til Begravelser.
Kirken er en selvejende Institution under et
af Kongen udnævnt Patronat. Dens verdslige
Anliggender styres af et Kollegium paa 5
Medlemmer.
C. A. J.
Petri Lænkefest (féstum S. Petri ad
vincula) fejres 1. Aug. i den rom.-kat. og 16. Jan.
i den gr.-kat. Kirke til Minde om Peter’s
Fængsling og underfulde Befrielse, Ap. Gern. 12, 1 ff.
Festen indførtes i 9. Aarh., og Anledningen var,
at Paven dengang skal være kommen i
Besiddelse af Peter’s Lænker fra Fængselet i
Jerusalem.
A. Th. J.
Petrinja, By i Kroatien-SIavonien,
Jugoslavien, ligger ved Kulpa, 50 km SSØ. f. Zagreb.
5000 Indb., der væsentligst bestaar af Kroater.
P. driver Silkeavl.
N. H. J.
Petro-Alexandrovsk [’pjætrå-aljiksan’dråfsk],
nu kaldet Turtkul, Hovedstad og Fæstning
i Amu-darja Distriktet i Turkestan, ligger 2
km fra Amu-darja og 46 km ØNØ. f. Chiva.
3000 Indb. P. er anlagt 1873 som en Slags
Observationspost mod Chiva og er Sæde for
Distriktets Administration.
N. H. J.
Petrobrusianere, se Peter fra Bruys.
Petrograd [pitra’grat], tidligere Sankt
Petersborg, nu Leningrad (se
nedenfor). 1) Guvernement i det nordvestlige
Rusland, grænser mod N. til Finland,
Ladoga-Søen og Guvernementet Olonets, mod SØ.
til Novgorod, mod S. til Pskov, mod V. til Estland
og mod NV. til den finske Bugt. Fraregnet Byen
P., der udgør et eget Guv., er Arealet 43563 km2
med (1920) 894070 Indb. Befolkningstætheden
for By og Land tilsammen er 36 pr. km2; i
Land-Guv. alene findes 21 pr. km2. Til P. hører
fl. Øer i den finske Bugt, hvoriblandt Kotlin med
Kronstadt, der i admin. Henseende har en
Særstilling. P. omfatter i det væsentlige det gl.
Landskab Ingermanland og strækker sig
NØ.—SV. mellem Søerne Ladoga og Peipus.
Terrainet er for største Delen yderst lavt og
sumpet. Kun den allersydligste Del samt
Strækningen fra Zarskoje Zelo til Jamborg er højere
og tørrere Sletteland, der i de saakaldte
Duderhoff’ske Bjerge hæver sig til 167 m. Paa den
nordlige Del af den 43—58 km brede Istme
mellem Ladoga og Havet findes endelig paa begge
Sider af den gl. Landevej mellem P. og Viborg
et Par lave, yderste Udløbere af det finske
Bjergsystem. Fraregnet dette mindre Strøg,
hvor Granitten træder frem, er den nordlige
Del af Guv. et udpræget Alluvialland, medens
de mellemste og sydligste Partier hovedsageligst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
